Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle
Vi er kommet godt til USA fået samlet motorcyklen og kørt gennem LA gennem forstæder med små butikker på stribe både lukkede og forladte med en kirke for hver km klemt inde mellem huse og butikker.
Vi kørte også gennem Hollyvood med Walk of Fameog Bell Air med store flotte hus med store porte og lange indkørsler.
Det tog lidt lang til at finde Mulholland Dr. så vi så lidt mere af LA end planlagt, bla. kørte vi forbi kirkegården hvor de har begravet Michal Jackson.
Vi kom ind i en blind gade og skulle alle vende motorcyklern - en havde pludselig for korte ben og så lagde cyklen sig ned.
På grund af at det er Labor Day er det umuligt at finde en camp som har plads til os - så første overnatning foregik på motel med 6 på hvert værelse. Labor Day er en hyllest til arbejderne og sidste dag før skolestart så det er en weekend hvor alle amerikanere er ude derfor er alt opgaget og det der er at få er meget dyrt så her på anden dags slutning er vi på Sequoia Lodge med All Inclusiv.
Vi har kørt over Rocky Mountains op i 1200 m højde - fantastisk med så mange hårnålesving med en fart på 10 mph ca 15 km i timen og nogle steder bjerglandskab så langt øjet rakte, og i dalene appelsin-, citron-, fersken- og oliventræer den ene km efter den anden.
Vi har besøgt Sequoia Nationalpark, Giant Forrest med redwoodtræet General Sherman Tree der anses for at være verdens største levende organisme - 85 meter højt 31 m rundt og en diameter på 11 meter. Det er utroligt at et træ kan blive så stort, grenene på træet ligner store grantræer der vokser ud af stammen og dets kogler er op til 25 cm.
- comments