Juhuu, nu kommer i snart hjem. Ved godt I sikkert synes det er trist, men jeg savner min lillesøster og glæder mig til at se jer om få dage. Håber I nyder de sidste par dage. Vi ses snart. Også en hilsen fra far Kjeld, der sidder ved siden af mig i sofaen. Han knokler i vores lejlighed, for en gang skyld.
KH Merete
Lise Søberg
Svendborg, lørdag aften
Hej piger
Det er jo fint, at Vædele orienterer jer om både det ene og det andet tv-program. Men jeg synes nu, at det er ret vigtig at I også er opdateret om, hvor meget gang der er i Svendborg lige nu.
Kl.12 var Ufo Yepha på Torvet for at give koncert. De er nået til semifinalen i Allstarskonkurrencen på TV2. De er bare gode - eller synes jeg det fordi de er fra Svendborg?
Høje Bøge Koncerten er i fuld gang lige nu, og med den vindretning, der er i dag, kan jeg nyde både Tim Christensen, Anna David og Outlandish her i haven. På gaden vælter det rundt med fulde unge fra koncerten. Det er rart, at i er et sted, hvor den slags ikke finder sted og hvor der er klare regler for alkohol.
Fortsat god tur og tak for de mange hilsner og billeder.
Lise
Vædele
Aloha mine allerskønneste travellers!
Så blev det igen tid til en lille hilsen fra Vædele - uhh hvor hun dog savner jer!!!
Har lige læst jeres nye fantastiske indlæg: Hold op, hvor I dog kommer rundt omkring! Det er slet ikke til at forstå oppe i det lille Vædelehovede?! :P At den verden I befinder jer i kan være så nuanceret (i forhold til bette Danmark i hvert fald) Hehe..
Takker forresten for den lille øf-øf-syge-update fra jer, og hvor ER jeg glad for at læse om jeres omvej. Lidt svært at fornemme, hvor meget af det her influenza-halløj, der er medieguf, og hvor meget, der er reel, potentiel trussel for verdens befolkning. Men i nærheden af Mexico skal I i hvert fald ik! Hehe.
Herhjemme har svineinfluenzaen også fundet vej til Danmark - en nordsjællandsk dame er ramt. Men mon ik hun har fået det godt igen? Vi har i hvert fald ikke hørt mere om det :)
De mener desuden at influenza A (som den også kaldes) har toppet, og dermed er på tilbagegående kurs. Thank God altså!
Og skal I da ik oss lige have en lille "Dejlige-DK-nyt" med på vejen? Selvfølgelig skal I da det!!!! :D
For traditionens skyld lægger vi ud med en Paradise-update:
El Muerto himself (Oh no!!) enterede i sidste uge Paradisoet - aka Ronni (Oh mere no!!!), som valgte at danne par med Line-Sofie. Til parceremonien måtte dette resultere i et farvel til biseksuelle Zarah. Mandag trådte to nye drenge ind ad paradisets porte - Mads, som er… Freelance dyrehandler? (husker det ik helt, men et syret erhverv i hvert fald!). Og Michael, tømreren. Begge ret bondske! Nå. Missede aftenens parceremoni - kan næsten ikke forholde mig til det, men info følger!
Og for at vende tilbage til den virkelige verden!
I morges valgte en 6 meter lang spækhugger at gå i land ud for Nørlev strand i Nordjylland - død, formentlig af alderdom, og efter sigende ualmindeligt ildelugtende! Pænt klamt egentligt?
April måned slog rekord i gennemsnitstemperatur og flest solskinstimer (vi nød det i fulde drag, kan I tro!), mens denne uge ligefrem bød på en lille ny prins til folket. Made by Marie og Jokke. Det var smukt!
Alt ånder fred og idyl og Dannebrog og eksamen på mandag. Help! Og udover det er alt vist, som det er, når alt er så godt, som det kan være, uden jer herhjemme.
Skål for alkogel og håndsæbe og fortsat fantastisk tur! Ciao fra jeres Vædele!
Mette
Hej derhjemme,
Vil bare kort berolige alle derhjemme med at ingen af os er ramt af den berygtede svineinfluenza. Vi tager vores forholdsregler, hvilket blandt andet resulterer i et overraskende hoejt forbrug af alkogel og haandsaebe.
Vi har det fantastisk og paabegynder imorgen vores 14-dages lange rejse gennem sydstaterne. Det bliver fedt.
Haaber alle derhjemme har det godt.
Kjeld Søberg
Kære Mette (og Karina og Ditte Marie)
Sjældent har vi fulgt så meget med i de amerikanske nyheder som nu, hvor I formentlig opholder Jer i nærheden af Las Vegas. Svineinfluenzaen kender ingen grænser. Til gengæld tror jeg, at der er gået panik i mange myndigheder i flere amerikanske stater, men det ved I måske mere om. Jeg håber selvfølgelig, at I alle tre har det godt og er raske. Bliver I bedt om at tage nogle forholdsregler m.h.t. influenzaen? Sker der ændringer i Jeres tur med Contiki eller afvikles den planmæssigt?
Det er dejligt at læse Jeres beretninger from over there, alt tyder på at I har det godt og oplever en masse. Jeg er så heldig, at have adgang til Mettes netbank, så jeg kan jo se, hvor en del af pengene bruges. Endnu er der intet alarmerende!
Herhjemme går livet sin vante gang. Desværre skydes der stadigvæk lidt for ofte på Nørrebro, men det mærker vi heldigvis ikke i Svendborg. Vi har som bekendt fået en ny statsminister, som vi ikke hører meget til. Den kommende Nato-generalsekretær, Anders Fog Rasmussen er åbentbart ved at pakke flyttekasser, vi hører i hvert fald intet til ham lige for tiden.
I Svendborg er dagens overskrift på Amtsavisens forside en beretning om (og med billede af bl.a. formanden, hvem det så end er), at postbåden Hjortø er søsat efter en større reparation.
Vejrmæssigt et godt forår i Dk. med masser af godt og varmt vejr. Alt er sprunget ud, pollentallene er høje. "Dansens Dag" i Svendborg i dag fik masser af unge til at danse i gaderne. Lidt som karneval i Rio.
Jeg har sendt en mail med et kontoudtog til dig, Mette.
Fortsat god tur gennem staterne. Gør hvad I kan for at holde afstand til svineinfluenzaen.
Hilsen far (til Mette) Kjeld (til I andre) og mon ikke jeg vover at sende en hilsen fra mor (Lise)
Merete
Hej Tøser
Så sidder man lige og nyder jeres nyeste blog og ville så gerne have vurderet den til 5 stjerner, men computeren gav mig kun én chance og så gik det galt. Sorry.
Lyder helt fantastisk. Men måske skulle I overveje at censurere visse dele for jeres mødre - f.eks. den med de troværdige sælgere, der førte jer rundt i Hollywood...
Fortsat god rejse. Glæder os til at se flere billeder.
Kh Julle og Merete
Vædele
Heysan mine smækre lækre tøser!
Syntes lige at I skulle have en lille nattehilsen med på vejen! I må have entered Bollywood og the fabulous life of lækkerhed og celebrityness? Glæder mig til blog og billeder!! :D
Det er igen blevet tid til lidt "Dejlige-DK-nyt"!!! Jeg ved jo at I har gået og ventet med længsel ;)
Vi lægger i dagens anledning ud med lidt Paradise-update (af voldsom kaliber!! Lang version, achtung Karin og Mary!). Biseksuelle Zarah har indtaget hytten med storm: Hun fik eksklusivt (wow!) muligheden for enten at danne par med en dreng eller en pige - og valgte at sætte sig på Line-Sofie-tøsen: Ret hot stuff! Hvormed hun helt ekslusivt (wow igen!) fik eneret over at bestemme, hvorvidt der skulle afholdes en traditionel parceremoni eller ej. Ej! Drenge skulle vælge drenge, piger skulle vælge piger. Hvilket blev farvel og tak til Gleamusen, som måtte bide i støvet. Endnu et minuts mundfred fra Vædele. Det Paradise, det Paradise. Det' for galt!!
Herhjemme nyder vi amerikansk afkast i form af TV3's nye serie fra skaberne bag Sex and the City: "Lipstick Jungle". Ingen succes nej! Samme er gældende for den nye Cola Mojito (ja ja, den er faktisk ny herovre!!) - ej heller nogen succes. Den smager lidt af... Cola? Nå! :P
Kan slutteligt runde nyhederne af med at indvie jer i min sommer, som apparently allerede starter den 4. juni. Det er FANTASTISK!! Er mere end klar til at lege sommer med jer når I arriverer. Så "quick quick!! Hehe..
Go' fornøjelse i stjernernes by, skønne tøser. Je t'aime Klaus Verner!
Fis'en
Hej Mette.
Uhhh det ser bare så lækkert ud der hvor i er :) er meget misundelig og ville ønske at jeg var derover med dig. Glæder mig til at se og høre mere og turen i Hollywood det kan da kun være alt for sjovt! :)
Savner dig ihvertfald rigtig meget herhjemme. Der er ikke nær så meget spas som da du var nede i butikken :(
Jeg er snart færdig med at skrive min fagprøve og ser snart slutningen på den rene pensil det er at skrive den.
Jeg håber at høre fra dig.
Knus Fie
De'nice Elmhauge
Hej tøserne..
Det ser ud som om i allerede er i fuld gang med en fantastisk én på opleveren:) men jeg mangler sgu lidt opdates på de drenge der, kan simpelthen ikke være rigtigt at i ikke allerede har fanget nogle lækre USA'er??:) hvor er det dog typisk at det er dig søde der punktere, men det er jo din charme... Jeg gider ikke gå i fætter BR mere og er aldrig på uret mere, Svendborg lider i øjeblikket af at i ikke er her mere. I må altså love i ikke beslutter at blive boende derovre.. glæder mig hvert fald til at læsemeget mere fra jer, gider faktisk ikek kigge billeder af jer, i er jo sikkert allerede alt for ulækre brune til os herhjemme.:)
(Nok mest til mary). Jeg har det rigtig godt herhjemme, bortset fra jeg har fået et udslæt over hele kroppen som jeg skal til lægen med her til middag, hvad nu hvis jeg ikke kan tåle bland selv slik mere??:( = døden!! Jeg var på odense stadion i går og sælge somersby (somersby girl), efter to dage i tønden på crazy daisy. Min storebror skal under kniven i morgen tirsdag, så det holder mig nok beskæftiget de næste par dage. Den kommende weekend står bare på arbejde på CD og afslapning. Udover det har jeg vist ikke så meget at rapportere om herhjemme fra, solen skinner og Svendbronx stråler.
Glæder mig til at høre fra jer og læse om jeres tur.. Spis også lige nået Ben and Jerrys for mig!
MYS fra mig..
Vædele
Hey mine ynglingskegler!!!
Hvor er det dog bare skønt at kunne følge jer på denne måde på jeres fantastiske færd - I har vist allerede oplevet en del, man ikke oplever hver dag ;)
Og apropos den cykeltur: Chok alligevel at Mary vælger at punktere. Det har vi da aldrig oplevet før! Og hvor er jeg glad for at se at I værner om jeres titel som kegler ved at bære cykelhjelm - I gør mig sgu stolt! (Nu er det jo oss mega farligt at cykle!) Hehe..
Søberg-skatter! (Regner med at det er dig, der spørger til Paradisoerne :P ) Der skete simpelthen det, at en ny dreng vælger at bruge sin fredning på at danne par med Line-Sofie, ærgeligt bærgeligt Jon. Før Jon vidste noget om det, havde han og Gleamusen dog planer om at redde seks-mands-gruppen, ved at forsøge at lade den nye dreng danne par med Line-Marie i stedet (og dermed udsætte Martin for fare bag hans ryg). Den gik ikke, og Jon gik til bekendelse ved Martin, som altså føler sig stukket i ryggen (især af Gleager). Det er virkelig skønt med lidt drama, men måtte da lige fælde en bette tåre og tie stille i et minut over den kære Jon-dreng. Vi føler vist alle med ham lige nu!!!
Lyder lovende med jeres debatter! Men tag lige et bad inden I kommer hjem igen. Ellers gider jeg altså ik lege med jer :D
Vil bruge min søndag på at spise frikadeller, kramme min squin-bamse og tænke på jer. Æd Ben & Jerrys for mig oss!! I får det vel smidt i nakken over there ;) Ææælsker jer!!
Lise Søberg
Kære Mette
dejligt at høre fra jer. Trods det i næsten lige er taget afsted. kan vi læse at I allerede har oplevet meget. Det må være helt fantastisk. Her hænger USA kortet ude i gange og vi læser om de steder I besøger i Politikens Insight Guides. Vi fik båden i vandet i går, mast på i dag, så nu mangler der bare sejlene. Ja, jeg skriver vi, men mener far og Carl. I går aftes planlagde vi sejlsæsonen, over en god middag hos Carl og Corinna, så nu er det på plads. I Svendborg har Fætter BR sat rutschebanen på gaden, der er sommer og sol, og jeg skal hilse dig , Mette fra en Christina, tror jeg nok (parallelklassen på Haahrs - hun arbejder i H+M.) Alt vel her og højt humør efter den gode besked med far. Glæder os til at høre nyt fra over there . Mange hilsner også fra far. Knus fra mor og fortsat god tur til jer alle tre.
Pigerne
Vi elsker dig Vaedele-skat. Tak for update, keep it coming. Hvorfor fan' roeg Jon ud og hva' sker der med Martin og gleamusen?? Detaljer!! Lyder som en go' is, vi faer Ben og Jerrys hver dag :) Vi taenker paa dig skatter!