Profile
Blog
Photos
Videos
Så blev det endelig tid til endnu et blogindlæg. Tiden er desværre knap til at skrive disse, når man har så meget, man gerne vil se. Lidt billeder er det dog stadig blevet til i ny og næ, hvilket vi også håber har haft hjulpet lidt til med at vise vores rejse.
Siden sidste indlæg har vi oplevet tonsvis af ting! Vi oplever SÅ meget hele tiden, at vi selv næsten ikke selv kan forstå det. I skrivende stund sidder vi faktisk i flyet på vej til Hawaii!! Så mærkeligt at det allerede nu er blevet tid til Hawaii. Hawaii har vi hele tiden set som langt ude i fremtiden på vores rejse, og den sidste del som vi lige skulle slutte af med. Derfor skræmmer det os også en lille smule, for vi vil jo helst ikke se enden på denne rejse..
Eftersom der er sket så meget siden sidst, deler vi det lige op i et par blogindlæg. Her har vi lidt om TrekAmerica-turen.
Vi havde virkelig den fedeste tid sammen med TrekAmerica gruppen! Det var 35 helt fantastiske dage! Vi har fået så mange fede oplevelser med i bagagen fra den tur, men samtidig også nogle virkelig gode venskaber. Vi havde aldrig troet, at man kunne nå at komme så tæt på folk på bare en måned.
Eftersom vi oplever så meget hele tiden, kniber det lidt med at huske at skrive så langt tilbage nu, men vi vil prøve. Sidste blogindlæg var dag 20 på trek-turen, og vi var der ved at krydse syden hen over mod vestkysten. Siden har vi nået vestkysten og været op ad den. Vi har med trek-gruppen været i Mesa Verde, Telluride, Moab, Monument Valley, Grand Canyon, Paria Canyon, Zion, Las Vegas, San Diego og Los Angeles. Vi vil prøve at gå lidt i dybden igen med de forskellige steder, men stadig begrænse os så godt vi nu kan. ;-) I Mesa Verde tog vi til Mesa Verde National Park, hvor vi bl.a. så resterne fra en landsby i bjergene. Smukt! Havde for øvrigt her den smukkeste udsigt, hvor vi lå med vores telte ned til den smukkeste bjergkæde. Telluride var en rigtig ski-by -sneen var der såmænd også! Her boede vi alle samlet i et ski-hus, og havde tema fest den ene aften, hvor vi alle var klædt i skitøj. Efter sne i Telluride stod vi ud af vores lille bus til sol i Moab. Utroligt hvad bare 3 timers kørsel kan gøre. Det viser bare, hvor meget vejret svinger her ovre, og hvordan vi kan gå fra hunde kolde nætter til varme. I Moab var vi i Arches National Park for at se solnedgang. Hikede hen til et af de kendte punkter i denne park og nød det fantastiske syn. Morgenen efter var vi afsted igen til samme park. Denne gang for at se solopgangen (Dog ikke samme sted. Parkerne her er så store, at man sagtens kan tilbringe flere dage på at udforske dem.) Det endte med mange timers hiking. Helt fantastisk smuk nationalpark, som efterfølgende har været blandt favoritstederne for mange af os. Generelt har vi alle været helt vilde med nationalparkerne. De er SÅ smukke og slet ikke til at beskrive. Det er helt utroligt, hvad naturen kan skabe. Derudover er vi blevet helt vilde med at hike. Man får gået mange kilometer og somme tider klatret rundt. Så fedt! Om aftenen i Moab var vi afsted på en Hummer Tour, hvor vi kørte rundt i to store åbne Hummere i bjergene. Vild tur! I Monument Valley var vi på en guidet tur rundt i nationalparken. Om natten overnattede vi i parken og fik prøvet Navajo klanens livsstil af. Det var en helt lille lejr, vi boede i. Sov alle i en Hogan (en lille slags hytte med trævægge og sand i bunden) Derudover var der ingen elektricitet, og når man skulle på toilettet foregik det i et lille skur med hul i jorden. Der må være sket noget med os, siden vi rejste her over til USA, for vi synes begge to, at det var mega fedt! ;-) I Grand Canyon fik vi nydt nationalparken flere gange. Blandt andet med en solopgangstur, en masse hiking og en helikoptertur over Grand Canyon. Wauw!! I Paria Canyon overnattede vi på en cowboyranch. I Zion stod den igen på masser af hiking. Camilla besteg et bjerg kaldet Angels Landing (Nina måtte sidde over på grund af sit dårlige knæ), hvor højdeskrækken og kroppen blev sat på en prøve. Endte 1.400 fejet oppe og pave stolt! Derefter væk fra naturen og videre til storby, neonlys og kasinoer. Las Vegas!! Der fik vi festet, kørt i partybus og set de fantastiske hoteller, som adskiller sig fra hinanden med forskellige temaer. Las Vegas er som sin egen lille verden. Vi fik også set et rigtig Las Vegas show med helt fantastiske akrobatik i gennemført Las Vegas stil. Wauw en blændede by! Efter Las Vegas var det afsted til roligere omgivelser i San Diego og en tur i deres verdenskendte zoo. Dette var også vores sidste gang camping, som blev rundet af med bålhygge. Utroligt hvor glad man lige pludselig kan blive for camping, og hvor trist det kan være at sætte et telt op for sidste gang. Sidste dag med trek-gruppen endte i Los Angeles, hvor vi fik set Santa Monica Beach, Hollywood skiltet og Walk of Fame. Derefter var det farvel til det første medlem af vores lille familie. Puha, det var allerede sørgeligt. Vi skulle rent faktisk derefter have sagt farvel til resten af gruppen også og taget videre til vores eget hotel længere væk fra de andre i LA. Men vi kunne simpelthen ikke undvære dem, og valgte derfor at snige os ind på deres hotel og overnatte natten over (Resten af gruppen er rejst videre sammen og fortsat deres TrekAmerica tur hele vejen nord tilbage til New York. Vi var kun 4, som hoppede af i LA og fortsatte videre på egen hånd. Der er altså efterfølgende kommet 4 nye til på deres tur). Vi fik altså lige en ekstra aften med dem alle bortset fra en. Dagen efter var det så tid til et endeligt farvel. Puha, det var virkelig hårdt, og tårnene fik frit løb. Vi er som sagt virkelig kommet tæt på dem alle som en lille familie og har begge hver især fået nogle ekstra tætte venskaber. Der drømte vi begge om, at rejse videre med alle de fantastiske mennesker! Fantastisk måned!!
Derefter var det videre til vores eget hotel i LA. Det kniber med tiden og pladsen lige nu, så det vil vi skrive mere om i et nyt blogindlæg - meget snart!
- comments