Profile
Blog
Photos
Videos
Ud og se med C&T
Ja det der med blogopdateringer, det er vi vidst ikke liiii saa gode til! Men undskyldninger har vi masser af: det er saa meget andet der er mere spaendene, vi gider ikke sidde paa en internetcafe midt paa dagen (nogle lukker tidligt), computerne paa hostelene er ofte daarlige eller optagede - men lige nu er min undskyldnin at jeg allerede har skrevet det foelgende indlaeg en gang, og da jeg saa skulle kopiere var der noget der gik galt, og hele pivtoejet forsvandt - saa derfor tages der forbehold for arige vendinger og mindre velformulerede saetninger i det foelgende.
Men nu er det vidst ogsaa paa tide at faa gjort Guatemale faerdig, jeg (T) fortaetter hvor Kjelle slap.
Livingston: En by der egnetlig ikke havde saa meget at byde paa, men paa trods heraf formaaede vi at faa et par speciele og anderledes oplevelser.
Vi sidder midt i byen og faar os en is, idet en Garifuna mand saetter sig ved siden af os. Vi snakker lidt frem og tilbage (han starter med at fornaerme os, og vinder dermed et par minuspoint!). Paa et tidspunkt gaar jeg ind i en kiosk for at koebe noget vand. Da jeg kommer tilbage tager jeg min taske, kommer min pung deri, og tager den igen over skulderen. Hvorefter manden siger til mig: "you dont need to be afraid of me, i wont steal your bag" - herefter fik han saa endnu et minuspoint, idet det ikke var mig der havde en fordom mod en mand i 50erne med dreadlocks, men netop ham der havde en overfor den danske blondine (der netop synes det var ret so logisk at komme sin pung tilbage i tasken). Men mon ikke det ogsaa var lidt en undskyldning for ham for at fortaelle os lidt om deres samfund i Livingston. Det gjorde han saa, og viste os samtidig rundt i deres bydel (der var knap saa paen som resten). I forbindelse hermed fortaeller han at de som saadan ikke arbejder, men at de som samfund holder sammen (sjovt nok fik han hverken penge af mig eller C da han senere, selvfoelgelig, bedte om en donation). Det vaerste var dog at boernene tydeligvis led herunder, idet de saa vandflasken og loeb efter os og raabte: "aqua, aqua...". Ydermere fortalte han at han var traet af at de ikke var mere integrerede i samfundet omkring dem (hvor de ikke arbejdede) - men hvordan bliver man det naar man ligeledes ogsaa fortaeller at den lokale politistation ligger oede hen fordi de selv har drevet dem vaek, idet de nok selv skal bestemme hvem der har gjort noget forkert, og i saa fald overlade dem til politiet!!! Os fik ham ogsaa kritiseret igen, sammen med turistkulturen i byen. Han mente at deres del var det "rigtige Livingston" og at man ikke oplevede dette ved at bo paa et hostel, men da vi saa efterfoelgende spurgte hvovidt de havde noget at tilbyde, saa var det som om manden havde mistet hoerelsen. Ydermere blev han teori gjort til skamme ved at de paa vores hostel netop anbefalede os at komme dem i moede og derved laere noget om deres kultur (dette var bestemt ikke hans indtryk af turistkonceptet). Alt i alt var det en meget bizar og underlig oplevelse, men vi ville ikke have vaeret for uden.
Tilbage paa vores hostel stod den paa familydinner og happyhour.
Dagen efter stod den paa afslapning og strandtur, med en medbragt saakaldt "madpakke", der lige paa graensen over hvad "ikke engang en hund gad o aede" (for det ville de spinkle hunde paa stranden gerne) - saa da vi kom tilbage var familydinner lettere tiltraengt
Heefter gik turen til Lanquin. Den foerste del af denne dagsrejse var en smuk smuk tur paa floden. Denne blev saa efterfulgt af en knap saa behagelig bustur. C fik smidt diverse grimme danske ord efter de to chauffoerer, der paa skift foerte os gennem de smalle veje gennem bjergene, den ene bedre end den anden! Men frem kom vi da, og i god behold, det der var mest skadet var nok C stemmbaand, efter at have naet op i det hoeje toneleje!!
Foerste indtryk af Zephyr Lodga, var uoverskueligt mange mennesker og larm efter en lang dag, efterfulgt af en mindre kakerlak episode foer sengetid.
Men morgendagens lys viste sig at vaere noget helt andet - Zephyr Lodge er for mig det bedste hostel vi har oplevet paa turen (vi har nu naet hele vejen til Peru), det ligger helt for sig selv med den fedeste udsigt man kan forestille sig; bjerge og jungle saa langt oejet rakker. bruserne havde et vindue saa man enten kunne nyde denne udsigt, eller en smuk stjerneklar nattehimmel. Maden var ogsaa helt tip top, og ligeledes de to sevaerdigheder der var i dette omraade. Den ene var en dagstur til Semuc Champey, her svoemmede vi igennem grotter, med kun et stearinlys. Efterfolgende kunne gik man op til et udsigtspunkt hvor man kunne se de forskellige naturlige pools, som man saa efterfoelgende kunne bade i (madpakken var ogsaa en del bedre, haha) - endnu en bonus var at de her strejkede saa entreen var fri (saa C var ekstra glad den dag!). Den anden sevaerdghed var grotterne ved Lanquin, var man ved solnedgang kunne opleve grotternes beboere, flagermus, flyve - det var et vildt syn, det var ubeskriveligt mange.
Efter Languin tog vi til Antiqua (busturen hertil var for oevrigt heller ikke blandt C`s yndlings, idet hun fik en kalkun som sidemand!). Det var en smuk Unisco fredet by, vi foretog os egentlig ikke saa meget. Vi slappede af og laest i vores boeger, bla paa verdens nok smukkeste Mcd (ja jeg ved godt det ikke er et ord man forbinder med McD, men der var altsaa smukt). Vi laeste ogsaa i den lokale park hvor C ikke lige opfoerte sig som burde, da en lokal betjent irettesatte hende: "Please sit up correctly". I Antiqua moedtes vi ogsaa med den soede Mette, til en drink og et slag pool.
Naeste stop var i San pedro ved lake Atitlan (tror ikke der er noget saerligt at bemaerke til denne bustur). Herslappede vi ogsaa meget af, men foretog os ogsaa en smule, vi sejlede bla i kajak, hvilket jeg kan afsloere vi ikke har gjort siden.
Derudover var vi paa en dagstur til den lokale "hippieby". Jeg ville oenske jeg havde denne oplevelse paa video, men maa beskrive den saa godt jeg kan: vi gaar ind paa en cafe, der faktisk viser sig at vaere lukket - men kan sagtens faa noget alligevel, naar nu vi fandt vejen derind. Vi bestiller (heldigvis) kun en smoothie til deling, som fyren anbefaler os. Det tog meget lang tid at faa den, idet manden fortaeller os at han lige skulle i bad, idet han blev noed til at vaere ren for at lave os en smoothie (det saetter vi da pris paa!) - den indehold for oevrigt et blad fra livets trae. han var en meget glad og smilede person, men min yndlingsdel af denne oplavelse var nu da han overraskede C med sit meget (meget) kaerlige knus (Gro og Jea - i var flygtet), hvortil C svarer manden mens han omfavner hende: " Oh, so we hug!" - det er en af de situationer hvor man bare skulle have vaeret der!
En anden sjov oplevelse vi havde i San pedro var da vi skulle moedtes med nogle, vi tidligere havde moedt, for at spille pool paa deres hostel. Der spotter vi saa Jussi Adler-Olsens bog fasanjaegerne. Og faar os hurtigt googlet frem til at det rent faktisk er nr. 2 i raekken efter Kvinden i buret, som jeg netop lige har lagt fra mig (som C havde medbragt, kreglet fra hendes moder) - saa dagen efter vendte vi tilbage for at bytte en bog (til stor forvirring for dem der arbejdede der, og som saadan ikke var klar over at de havde en bookexchange) - nu venter vi bare paa den neaste!
Efter San Pedro ville vi videre mod El Salvador, dette kraevede et tvunget stop i Antiqua. Dette var paa en sonedag, hvilket var meget heldigt, idet vi saa fik at opleve en af de mange parader de afholder i forbindelse med Semana Santa. Dette var et par uger forinden, og jeg toer slet ikke taenke paa hvordan byen ser ud under selve paasken, for det er da bare noget de gaar op i. det var rigtigt smukt at se paa, men samtidig ogsaa overvaeldende idet det er saa lange fra hvordan den typiske dansker holder paaske (snaps og mad. vs. udkladning og optog med store og sikkert meget tunge figurer)
// T
Spilstatus: paa dette tidspunkt, alt for lidt (men vi er ved at komme efter det, idet vaeddemaal nu taeller som spil!)
p.s. Hvis man sender sin adresse, kan man (maaske) vaere heldig at der kommer et postkort retur.
- comments