Profile
Blog
Photos
Videos
Kapitel 7 - Kroombit & Town 1770
Så er der et kort nyt indlæg klar.
Turen er nu gået lidt væk fra kysten og ind i landet mod Kroombit, vejret har været og er stadig skønt, og det ser ikke ud til at ændre sig, så det er perfekt.
Vi har haft en enklet overnatning på en cattle station i Kroombit og det er en australsk farm, hvor de blandt andet avler geder. På turen dertil mødte vi Ditte og Anne Sofie, som også rejser med OZ Experience og de havde også en overnatning der på samme tid som os.
Vi fik en god middag som var tilberedt over bål, og så bød resten af aften ellers på, at vi skulle prøve at slå med en Indiana Jones pisk, rodeo konkurrence, og så var der ellers diverse sjove lege og spil. Næste morgen skulle vi op kl. 6 for at lærer og kaste med lasso og efterfølgende prøve at fange geder med lassoen. Derefter havde Anne Sofie og Ditte fået lokket os til, en lidt anderledes oplevelse i forhold til hvad vi selv normalt ville have gjort. Vi skulle ud og ride på heste og hjælpe arbejderne på farmen med at få en stor flok geder samlet og over til et nyt græsareal. Det hele foregik på godt gammeldags prærie manér, og vi fik til sidst løst opgaven.
Efter morgenens strabadser sagde vi farvel til farmen, og så var der et par timer i bus til vores næste destination, som var Town 1770.
Her var vi i to dage, hvor den mest af alt bare har stået på afslapning og solbadning. Vi var dog ikke de eneste på stranden, der fløj nemlig tusinder af sommerfugle rundt ud over havet og på straden (vi gætter på er pga. parringssæsonen), hvilket gav en rigtig hyggelig atmosfære. Det hele var dog ikke kun solbadning, vi var også en tur på Scooterroo, som er en tur rundt i byen og på vejene omkring, hvor man kører på små choppere. På turen så vi vilde kænguruer, en flot solnedgang, og ellers nød vi bare at kører rundt i det lune aften vejr.
Sådagene i krombitten og Town 1770 var både afslappende og aktive, og har samtidig også budt på to lidt anderledes oplevelser, vi specielt ikke havde regnet med vi skulle prøve inden vi tog hjemmefra. Det hele har været sjovt at prøve og vi nyder fortsat bare tilværelsen.
Simon (Ilow), Nicolaj, Jeppe & Casper
- comments