Profile
Blog
Photos
Videos
Kapitel 17 - Los Angeles
Rejsen ude i det blå havde inden Fiji kørt som smurt i olie. Utroligt nok havde vi ikke stødt på nogle større forhindrer i form af fejlbookinger eller lignende, og havde vores gode rejseselskab, Kilroy, at takke. Vores fine "streak" blev dog, som sagt i kapitel 16, brudt da Kilroy havde lavet en færgebookingsfejl på Fiji øerne. Man siger et uheld sjældent kommer alene - og ganske rigtigt begyndte hovedpiner og problemer, at pible op som ukrudt på en varm forårsdag. Er den utroligt strukturerede firkløveren begyndt at blive sjusket, eller er det eksterne styrker, som skal syndebukken ha'? Følg med her ..
Efter en kort flyvetur fra Fiji til Auckland, kunne vi stige på den kæmpe store Boeing 747, der skulle fragte os til Los Angeles, Californien, USA. Flyveselskabet Etihad havde indtil videre været vores fortrukne lufttransport, men den favorittitel blev sat under hårdt pres fra New Zealand Airlines, som vi nu havde fløjet med et par gange. Ikke nok med de obligatoriske skærme i sæderne, halvlunken flymad og varme tæpper fik man hos New Zealand Airlines også en herre god is til dessert! Sådan sparker man røv på alverdens luftfartsselskaber! - Desværre blev vores 11timer lange rejse fra Auckland til L.A. ikke så behagelig som ventet. Vi havde knap nok lagt plastikbestikket efter vores fandens gode aftensmad, da den værste turbulens vi endnu har oplevet indtraf. Om vi fløj ind i en kæmpe flok måger, ramte toppene af en bjergkæde eller det bare var en turbulent sky, fandt vi aldrig ud af, men for syv søren hvor blev vi rusket godt og grundigt. Vi ved nu hvordan en bingobrik har det efter mange timers "RYST Æ' PURSE". Mens man sad og holdt fast i sin aftensmadsbakke, begyndte folk rundt omkring at kalde på Ulrik. Den delikate duft af opkast spredte sig i flyveren, og gjorde det langt nemmere at holde sin egen aftensmad nede, eller hvad?
Efter et par svedige timer i rutsjebanen "De 1000 Vejbump - bare i luften" over Stillehavet, var resten af turen rolig, og vi fik en på øjet - uden uheld. Ca. 8 timer senere, og med amerikansk jord under fødderne så vi alle ufatteligt meget frem til at få udleveret vores "Intermediate SUV" (en halvstor firhjulstrækker), som skulle være vores befordringsmiddel de næste 3 uger. Der var bare lige 5-10 opringninger, 10-15 mails, 10-20 billeder og 5-6000 kroner, der lige skulle bruges først. Tilbage til spørgsmålet om hvorvidt det var os, eller udestående mandskaber, der begyndte at sjuske godt og grundigt med tingene, kommer her svaret: Det var såmænd KILROY, og lidt ALAMO (vores biludlejning). Vi siger herfra stort tillykke med titlen "Ude i det blås største sjuskemikkel", og tak for ingenting.
Vores længe ventet Californication fik beklageligt nok en dårlig start. Det er efterhånden blevet en længere og meget kompliceret sag, så den må vente til en regnfuld dag under tæppet hjemme i Danmark. Ud med dårlig start og ind med friske og positive tanker. Vi fik en rigtig fed slæde, nemlig en helt hvid Jeep med gearingsautomatik og ret god lyd. Først blev der købt GPS, så en cooler og til sidst en omdanner så alle tingene kunne sættes til på samme tid. Derefter blev iPodden smækket til anlægget, og roadtrippet var for alvor i gang. Los Angeles skulle nedlægges med 150 i timen (hertil vil vi gerne lige informere alle mødre - overdrivelse fremmer forståelsen, vi kører selvfølgelig ikke 150 kilometer i timen!!), og vi var alle klar til at være stjerne i Hollywood et par dage. Vi tog først fat på den famøse, og hvad vi troede var hæderlige, Hollywood Bvld. hvor fortovet er pyntet med en masse stjerner. Vi vandrede lidt op af ned, og tog billeder af de stjerner der sprang os i øjnene. Vi så også en hel masse kendte mennesker, blandt andre Justin Timberlake, Clint Eastwood og Jackie Chan. Vi havde godt nok betalt 25$ for at se dem, og desuden var de alle noget stive i blikket. Vi tror vi er blevet snydt, og at alle de kendte egentlig bare var figurer lavet af voks! At være omringet af så mange kendisser, figurer eller ej, får maven til at knurre, så efter Hollywood bvld. kørte vi ud til verdens største virksomhed, nemlig Wal-Mart. Vi fik lavet en omgang sandwicher på vores hostel, og så stod den ellers på TV - SATELIT TV! Et glædeligt gensyn. Længe leve Amerika.
Over listen af ting, der bare må opleves i Los Angeles finder man også Venice Beach, Beverly Hills og DownTown L.A. Selvfølgelig besøgte vi hele baduljen, og kunne ikke være andet end begejstret over de store mansions i Beverly, den flotte strand i Venice og de kæmpe store skyskrabere i DownTown.Vores ildhu omkring byen bliver dog overskygget af Universal Studios, som L.A. vil blive husket bedst for. Mens solen bagede på vores efterhånden blege ansigter gik vi rundt som levende statister i den fascinerende amerikanske filmhistorie. Det blev både til guidet tur rundt i parken samt en rutsjetur med hele "Simpsons" familien. Faktisk var hele Simpson sektionen et stort hit. Vi besøgte Krustyland og The Kwik-E-Mart hvor vi købte en "Homersize" doughnut. Vi tilbragte også noget af dagen i junglen fra Jurrasic Park og Egyptens forhistoriske gravkamre. Måske under lidt mindre farefulde omgivelser, da vi spændt sad trykt og godt beskyttet i en forlystelsesvogn. Inden dagens rulletekster begyndte at rulle, havde filmparken lige en sidste godte til os. Den eventyrlige verden fra filmene "Shrek" omhyllede os gådefuldt, og på magisk vis blev vi genforenet med gamle klassikere som "De tre små grise" og "Pinocchio". I 4 dimensioner blev vi suget ind i det fabelagtige univers af store grønne trolde og talende æsler.
Vi havde hjemmefra hørt vandrehistorier om outlets så store som byer, så det skulle vi selvfølgelig også opleve. En rigtig nordjyde siger ikke nej til et godt "TEEEBU"! Vi forlod storbyen, og kørte forvirret rundt på de 5banerstore freeways i et par timer. Efter en hund som i et spil kegler kom vi sikkert frem, og dankortet blev brugt i pendulfart. Det skulle overhovedet ikke vise sig at være sidste gang det skete.
På dagen vi forlod L.A. kørte vi et hurtigt smut op til Hollywoodskiltet, knipsede et par billeder, og så gik det ellers tjuhej mod San Diego hvor Casper hjemmefra havde sørget for husly til os. Helle, en gammel veninde af Caspers familie, og Brad havde meget venligt tilbudt os at spendere et par dage hos dem. Vi så frem til at komme til en ny amerikansk storby, og lagde Los Angeles og den lidt uheldige start bag os. Fuld fart frem i "car-pool-lane" - San Diego, here we come!
- comments