Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle sammen..
Så er vi tilbage med lidt guf fra vores tur.
Efter sidste blogindlæg tog vi fra Koh Tao til Koh Samui, også kaldt "The wedding island" og ikke uden grund. Det var den hvide (halvgamle, småfede og lumre) fyrs paradis (og nej, den kategori er vi ikke under!).
Der var fyldt med lumre fyre der trak rundt på hver deres lille Thai som var klemt ned i en kjole som lige var et nummer eller to lille. :) - Og for ikke at snakke om ladyboys, jo der var noget til en hver smag. Men vi brugte dagene på øen på de dejlige strande og på at feste med de mange andre turister som kommer til øen ogvi var da også ude og opleve noget. (se billeder). Desværre var vi uheldige med vejret, så vi havde kun to rigtige solskinsdage på "solskinsøen".
Men dagene gik og vi besluttede at tage videre til Kuala Lumpur i Malaysia. Vi kom hertil d. 2/2 klokken fire om natten/morgenen. Vi havde tilbagelagt en tur på små 20 timer - så vi var godt smadrede da vi kom frem. Bussen satte os af i Chinatown-bydelen. Her var vi heldige hurtigt at finde et rigtig hyggeligt hostel som lige havde et værelse ledigt. Så ind med os og så knalde brikker.
Her i KL har vi så været turister i tre dage. Første dage var vi i fuld solskin ude og se Lake Garden - en stor park inde midt i byen med en masse forskellige beplantning og en masse dyr. Om aftenen var vi i Chinatown, for det kinesiske nytår begyndte denne dag. Det kan godt være at den danske mandelige ungdom føler sig lidt seje efter at have fyret et kanonslag af nytårsaften, men så må gutterne hernede føle sig RIGTIG RIGTIG seje, for er du tosset der er smæk på dig "knaldperler" de fyrer af hernede!
Anden dag tog vi igen afsted for at se hvad byen har og byde på. Vi tog først ud til til Petronas Twin Towers, som er verdens største tvillingetårne. De er hver 452 meter høje. Et vildt bygningsværk! Her blev vi udenfor stoppet to gange af turister fra Asien og spurgt om de ikke måtte tage et billede sammen med os. :) - Efter de to tårnetog vi videre til byens andet høje tårn Menara Kuala Lumpur også kendt som KL Tower - en kleppert på 421, hvilket gør det til verdens fjerdehøjeste tårn. Her tog vi en elevator op på den store observations etage i 335 meter højde, hvorfra vi kunne se hele byens og den mange flotte bygning ovenfra. En fed oplevelse.
Idag d. 5/2 har vi igen været på farten. Vi var ude ved den store Buta Caves som er en kæmpe klippe i udkanten af byen som har nogle store huler inden i. I den største hule ligger også et hinduistisk tempel. Det en mega stor hule med en stor guldfigur udenfor (se billeder). Efter at have set hulerne, fodrede vi de aber som gik rundt udenfor - og derefter ville vi selv have noget foder. Vi tog på et indisk spisested og fik revet smagsløgene halvt over - det var en halvstærk omgang. Så vi fik lidt mere sved på panden end normalt. Her til aften har vi været nede på det store aftenmarked og shoppe lidt. Så nu er der lidt rene t-shirts i tasker igen.
Imorgen tidlig drager vi ud til Malaysias vestkyst, hvor vi skal nogle dage ud på Tioman Island inden vi skal til Singapore. Så må vi bare håbe at vejret holder!
Hilsen svedprinserne.
- comments