Profile
Blog
Photos
Videos
D. 2. kl. ca. 13.05 landede jeg så i Kastrup lufthavn. Det var en meget underlig følelse. At alt pludselig er på dansk, folk snakker faktisk dansk og tanken om at der var nogle for at hente mig i lufthavnen. Manner, hvor jeg var spændt og ligefrem nervøs :) Men det var dejligt at se de mennesker der var mødt frem for at tage i mod os :) Og mor havde tager en hel køletaske med med leverpostejsmadder og frikadeller. Fantastisk! Vi ventede en lille time og så kom Mie luntende.
Men kl. 16 var vi hjemme i Slagelse, hvor mormor og morfar stod i indkørslen med flag. Naboerne havde også været og sætte 'velkommen hjem' flag til os. Det varmer sq med sådan en modtagelse :)
Nu er det mandag og jeg starter arbejde igen på Mikkel, så nu begynder hverdagen....
Jeg har haft en helt fantastisk tur! Jeg er så glad for at jeg tog afsted og jeg har fået oplevelser og venner for livet.... Jeg synes det er hårdt at være hjemme. Der er ikke rigtig noget at se eller opleve, som jeg har været vant til i 6 mdr., så jeg skal nok lige have lidt tid til at falde lidt til. Men nu starter hverdagen og det er tid til at få en uddannelse, så jeg kan rejse igen ;)
Tak for alle jeres hilsner og beskeder, de har varmet helt fantastisk når man nu er så langt væk hjemmefra.
- comments