Vi er nu ved at tage hul på de sidste dage i Filippinerne. Folk er begyndt at rejse videre og nogen er allerede taget hjem til Danmark. Mange er begyndt at savne Danmark og glæder sig til at komme hjem, og jeg vil da heller ikke ligge skjul på, at jeg glæder mig til at komme hjem til de mennesker jeg ikke har set i en evighed. Men på mange måder bliver det også vildt underligt at pakke sit liv hernede sammen. Jeg har flere gange forsøgt at begynde på at pakke, men det er ligesom at det aldrig bliver til noget.
Arbejde er vi også ved at være færdig med og det virker total uvikeligt for mig, at jeg aldrig skal se de dejlige unger fra Parian mere. Jeg er virkelig kommet til at holde af hver eneste af dem, og jeg er sikker på, at det ikke bliver uden tårer, når jeg skal sige farvel. Pengene som folk har doneret er blevet brugt op, og jeg ligger billeder op snart, så i kan se hvad de er blevet brugt til.

PIGERNE i huset kommer jeg sku til at savne, vi har haft en masse sjov og hygget os rigtig meget. Det har været så fedt at bo med dem, og bliver underligt at komme hjem til en tom lejlighed. Men jeg vil nyde de sidste dage med dem, inden mine forældre og lillebror omsider kommer herned.