Profile
Blog
Photos
Videos
Efter et stykke tid uden ordentligt internet, har vi nu fundet et sted hvor vi kan opdatere siden...
d. 12/1 ankom vi til phuket nærmere betegnet Patong beach. Dette sted var klædt i fest og farver. Vi fandt et lækkert resort lige midt i byen. Herfra havde vi udsyn til alverdens barer! Så dagene i Phuket gik med strandture, byture og adventure-ture.. Stedet var en by som summede om dagen og først rigtig slog sig løs når mærket faldt på. Her kunne man få alt hva man drømte om, hvis man var en gammel gris... Vi tog en dag i go-kartens og skydebanes tegn, hvor vi havde hver vores forcer... Vanvittig by!!
Det var også herfra vi tog på en en-dagstur til de berømte Phi phi øer. Vi tog afsted tidlig om morgenen og blev kørt ud til en mindre havn, hvor vi derfra blev transporteret i speedbåd. Vi startede med at blive sejlet til en mindre strand, hvor der var rig mulighed for snorkling. Dette var utrolig floooot. Derfra videre rundt på de mange små øer, bla. til monkey beach(se billeder). Om aftenen faldt vi i snak med nogle thaier som gav os et indblik i hvad det vil sige at overleve i thailand, som ung pige. Denne historie rørte os..
Tiden gik og vi følte for nye omgivelser, så turen gik herfra til Khao Lak som lå tæt ved en nationalpark/jungle. Her fandt vi et billig sted at bo, som viste sig at være et utrolig hyggeligt sted. Mutter lavede aftensmad til os flere aftener og en enkelt tur i byen blev det da til. Dagen efter gik turen til junglen, hvor vi lagde ud med en omgang river-rafting! Det var okay sjovt, men vi havde forventet noget lidt vildere... Senere gik turen over elefant-ryg og en tur i vandet ved et flot vandfald. Dagen efter tog vi på en hyggelig fisketur med en long-tail boat. ja ja troels fangede flere fisk end Simon... Vores fangst fik vi med hjem og tilberedt af kro-mutter, det viste sig at være en dårlig ide da Simon har ligget syg de sidste par dage...
Lige nu er vi rykket videre til Ao Nang, tættere på grænsen til malaysia. I vil forhåbentlig høre fra os inden længe.!!
Mange køs, knus, kram og hilsner fra Troels og Simon
- comments