Profile
Blog
Photos
Videos
Lige en hurtig opdatering inden vi igen må på farten og med bussen til Auckland... Det er jo længe siden sidst :-)
Vi har oplevet en masse siden sidst og tiden er bare gået ufatteligt stærkt. Vi har været omkring Lake Mahinapua, hvor vi bl.a. var til udklædningsfest på the Poo Pub. Det var rigtigt sjovt. Derefter gik turen videre til Franz Joseph, hvor vi tilbragte to nætter. Her var vi på en dags vandretur på Franz Joseph gletsjeren - det var utroligt flot og rigtigt sjovt at vandre på isen. Så havde vi et kort stop i Wanaka inden vi nåede til Queenstown. Her var vi i en uge - det var rigtigt dejligt at kunne slappe lidt af og pakke ud uden at skulle pakke sammen igen med det samme. Samme dag, som vi ankom, lavede Sofie bungyjump og Trine klippede sit lange hår af. Vild dag! Ellers stod ugen i Queenstown på gåtur op til Skyline (udsigt over byen), gåture, Queenstown Gardens, minigolf, Ferg Burgere (verdens bedste burgere) mm.
Efter Queenstown hoppede vi på Bottom Bus og tog den allersydligste del af NZ. Først Dunedin. Her gik vi bl.a. på verdens stejleste gade, Baldwin Street. Derefter gik turen videre til Invercargill. På vejen så vi både pingviner, søløver og flot natur. Dernæst tog vi færgen fra Bluff til Stewart Island (verdens værste færgetur!). Her lejede vi en bil for en dag og tog på road trip rundt på øen. Dagen efter tog vi til Ulva Island for at se dens fugleliv og uberørte natur. Så tilbage til Invercargill, hvor turen fortsatte til Fiordland National Park. Her var vi på Milford Sound bådcruise.
Tilbage i Queenstown for en enkelt nat inden vi tog med bussen tilbage til Christchurch. Her var vi i nogle dage. Besøgte bl.a. Copenhagen Bakery (spandauer og hindbærsnitte!) og tog til Kaikoura en enkelt dag for igen at prøve at komme på hvalsafari - det blev desværre igen aflyst. Øv! Så fløj vi til Auckland og hoppede på bussen til Paihia (Bay of Islands), hvor vi er lige nu. Her har vi sejlet og set delfiner og været på en dagstur til Cape Reinga, hvor det Tasmanske Hav og Stillehavet mødes. Det har været godt :-)
Nu tager vi som sagt tilbage til Auckland og i morgen er det farvel til NZ :-( Vi flyver så til Sydney, hvor vi skal være i en uges tid. Dernæst er det Fiji inden vi igen vender næsen mod DK.
Vi har lagt billeder ind fra Bottom Bus, men der gik kludder i nettet så titler og beskrivelser må vente til senere..
Hav det godt.
Trine og Sofie
- comments


