Sidste hele dag på Ranchen. Efter morgenmad skulle alle unghestene fra i går flyttes, ellers dvs. kun nogle af dem, da de skulle være nye rideheste på Ranchen. For at sige det mildt, så var der fart på! Der var en grund til, at de ventede med denne opgave til sidst på ugen, for her blev galloppen og tempoet virkelig sat på prøve. Selvom vi satte alt ind for at følge trop, måtte vi nok erkende at det var os, der tog bagtroppen størstedelen af tiden (hele tiden måske?) Dette var en krævende flytning, men alt gik som det skulle, og der var hurtigt gået endnu et par timer på hesteryg. Så hed det frokost og derefter den daglige middagslur. I dag var vi dog SÅ smadret, at vi ikke hørte vækkeuret. Eller Cathrine hørte det faktisk og fik et "mmh" svar fra Trine, så da hun valgte at lægge sig til at sove igen, var vi helt væk indtil en af italiener-gæsterne kom og bankede på vores dør. Der havde de andre allerede sadlet hestene op, og vi måtte (bogstavelig talt) springe i tøjet og ud at gøre hestene klar, så vi kunne komme med på tur. Vi var ikke engang de sidste, der blev færdige, så I kan tro vi er blevet skarpe til at lege cowboys. Så gik turen rundt på hest igen. Denne gang i et af de sværeste terræner på deres 2800 hektar store Ranch. Nogle skråninger var så stejle, at man på gåben ville være usikker på, om man kom helt ned. Da vi havde passeret disse områder, sagde ejeren af Ranchen, Luca, også til os: "Nu kan I ride hvilket som helt område i Yellowstone på hest, efter dette." Fed tur, som desværre også var den sidste. Cathrine var dog glad for at skulle slippe for hendes hest, da den løb af med hende et par gange i løbet af ugen. Ellers blev der snakket hele aftenen over en lækker barbecue på ægte cowboymanér. Det bliver ærgerligt at forlade stedet i morgen.