Hej med jer derhjemme:)

Her er en opdatering over det, vi har lavet de sidste 6 dage - tiden flyver jo afsted!

D. 24. februar naaede vi hoejdepunktet paa vores tur: Taj Mahal - et af verdens 7 vidundere. Taj mahal ligger i en by, der hedder Agra, og selve Agra by var ikke noget saerligt, men det var bestemt et besoeg vaerd paa grund af vidunderet. Tidligt om morgenen gik vi fra vores hotel med vores guide mod Taj Mahal, som vi begge to havde skyhoeje forventninger til - disse forventninger blev utroligt nok indfriet, da vi naaede hen til bygningen. For hold da op, hvor var det smukt! Det er utroligt, at man kan blive saa imponeret over en bygning, men det gjorde vi virkelig :0 Vi har sidenhen talt om, havd det var, der imponerede os ved den, men vi har svaert ved at saette en finger paa det. Maaske er det blandingen af det hvide marmor, bygningens stoerrelse, symmetrien og de fredelige omgivelser. Vi har svaert ved at saette ord paa det, men det var en helt fantastisk oplevelse at se bygningen i morgensolen.

Efter at have set Taj Mahal var vores 12-dages-tur ovre ved middagstid, og vi skulle tage afsked med vores trofaste og rare chauffoer, Sunil. Fra Agra skulle vi videre med tog til Varanasi, som foerst gik kl. 23.30. Derfor fik vi lov til at opholde os i en handicraft-butik indtil togets afgang, hvilket vil sige, at vi skulle slaa 12 timer ihjel i Agra, hvor der ikke var det helt vilde at give sig til. Men tiden gik, og vi blev hentet af en lille rickshaw, hvor vi med noed og naeppe fik bakset os ind med alt oppakningen. Det har nok vaeret et sjovt syn :) Rickshawen koerte os til togstationen, og det at sidde der paa perronen, var altsaa en helt speciel og graenseoverskridende oplevelse i sig selv. Da klokken var rimelig mange, var det begraenset, hvor mange mennesker der var paa togstationen. Flere af dem der var der var syge, fattige og tiggende mennesker. Det var ubehageligt at sidde der og vente som naesten de eneste turister, da vi i forvejen faar meget opmaerksomhed af diverse indere. Heldigvis kom vi da i snak med en rar amerikansk mand, som gjorde os lidt mere trygge :) Som I nok ved, er det rigtig mange tiggere i Indien, og det der goer det endnu mere frygteligt er, at mange af dem er handicappede og syge - de havde store saar, mangler lemmer og er fuldstaendig vanskabte. Saa paa perronen kom der ogsaa en tigger hen til os for at faa penge. Vi ignorerede det bedste vi kunne - selvom det var meget svaert, da han manglede et ben, og man helt serioest kunne se knoglen stikke ud - og det endte med, at han blev ved med at sidde og prikke amerikaneren paa laaret. Situationen blev vildt akavet, da vi alle var paavirket af tiggeren og samtidig skulle en samtale koerende. Det var vildt svaert! Tiggeriet er virkelig en ting, man skal vaenne sig til her i Indien.

Togturen til varanasi tog ca. 12 timer, og det meste af tiden brugte vi paa at sove i de smaa koejer - eller vi forsoegte at sove. Under os havde vi nemlig en stor og hoejtrystende hindi-familie, som simpelthen ikke kunne holde kaeft! :)

Men ca. kl. 14 d. 25. februar ankom vi til Varanasi og her skulle vi vaere i 2 dage. Byen er en af verdens aeldste byer og paa grund af Ganges-floden, som loeber igennem, er den en af Indiens helligste. Om aftenen var vi paa en dejlig sejltur paa Ganges-floden, hvor vi saa en religioes ceremoni ved bredden. der var en helt vildt hyggelig stemning, og vi satte et lille lys i vandet, som skulle bringe os held og lykke i fremtiden.

Tidlig naeste morgen (meget tidligt: 5.45) tog vi igen paa en sejltur paa Ganges for at se solopgangen. Her saa vi en masse lokale bade sig og vaske toej i det hellige vand, da de dermede mener, at de vasker deres synder bort og bliver bedre mennesker. Foruden dette saa vi ogsaa ligbraendinger, som er noget meget specielt for hinduerne. Naar en hinduist doer, er det vigtigt, at ligets aske bliver smidt i Ganges, da genfoedslen dermed hoerer op og personen naar i "Nirvana". Kvinderne maa ikke se paa, naar ligene braendes, da man har oplevet, at kvinderne kaster sig ind i baalet af sorg. Det var en meget speciel oplevelse at se disse lig braende i fuld offentlighed.

Senere paa dagen var vi ude i et omraade kaldet Sarnath, aom er et helligt sted for buddhister. Her moedte vi to soede danske piger, som vi senere endte med at spise aftensmad med paa vores hotel. Vi havde en rigtig hyggelig aften :)

D. 28. februar var vi saa tilbage i Delhi efter endnu en lang togtur. Om aftenen bestemte vi os for at tage ind og se en Bollywood-film, nu hvor vi er i Indien. Filmen hed "My Name Is Khan", og den foregik i USA, saa der var heldigvis engelske replikker ind imellem. Alt var ikke til at forstaa, men vi fik da alligevel fat i moralen :) Det viste sig at vaere en rigtig god film, og biografen lignede meget den derhjemme, saa vi foelte, vi var i Herning for en kort stund :D

I dag har vi saa tilbragt det meste af dagen paa vores hotelvaerelse, da vi ikke toer bevaege os udenfor. Hele Indien er i gang med at fejre Holy Festival, som gaar ud paa at smide diverse pulverfarver paa hinanden i gaderne. Vi har hoert, at de her neonfarver foerst gaar vaek efter en maaned, derfor bliver vi indendoere :) Vi ved dog ikke helt praecis, hvad det er, de fejre, men de ser ud til at have det rigtig sjovt.

I morgen skal vi saa paa vores River Rafting-tur, som vi glaeder os meget til, og den vil I hoere naermere om, naar vi kommer hjem om fire dage :)

Vi har det rigtig godt, og vi kan ikke forstaa at vores maaned i Indien snart er gaaet. Tiden flyver virkelig afsted, og vi nyder Indien i fulde drag :)

Ha' det godt saa laenge!

Knus Trine og Camilla :)