Profile
Blog
Photos
Videos
Så er mine mange måneders overvejelser, venten og spekulationer endelig blevet udløst og sidder nu på den anden siden af jorden, New Zealand, nærmere betegnet Kaikoura som studerende fra Dansk Studie Center. Med en pakke choko-kiks, solbrændt hud og en ufattelig stilhed, som skal nydes mens jeg kan, vil jeg nu starte min rejse dagbog.
Dagene op til turen var meget stressende. Da mor og Jens skal flytte sammen mens jeg er væk, var det ikke bare kufferten der skulle pakkes. Oven i al pakningen skulle jeg jo også lige komme mig igennem nytårets strabadser og en god gang forkølelse. Jeg fik sagt farvel til far med en tur på Jensens, og en afskedsmiddag hjemme hos mor, hvor Dana, Fie P og Nico kom og spiste med. Rejsefeberen plagede mig hårdt hen over natten og det var svært at overskue kufferten, den ufattelige lange transporttid der lå foran mig og det savn af mine kære jeg ville komme til at mærke. Men af sted kom jeg, meget tidligt om morgenen.Jeg tog afsked med mor og far i Nyborg, det blev vådt.
I lufthavnen mødte jeg de 34 ukendte unge mennesker jeg skulle medbringe mine næste 3 måneder med og som højst sandsynlig bliver nye tætte venner. Vi rejste med Singapore Airline, et lækkert fly med nogenlunde sæder, egen skærm med video, spil og musik, lækker og MEGET mad og god service fra stewardesser i fine asiatiske uniformer.
Efter 12-13 timer i luften havde vi 13 timer i Singapore. Et kort besøg på et hotelværelse og så af sted på citytour rundt i byen med en meget fnissende guide. Bagefter tog vi en tur i poolen på taget af lufthavnen. Et par timer i solen og en halv øl gjorde en godt træt (og rød) til endnu 12 timer i luften, den sidste vej til Christchurch, New Zealand.
- comments