Profile
Blog
Photos
Videos
Så er et par dage i hue gået. Vi kom som tidligere skrevet til byen med nattog som tog omkring 12 timer. Det var noget af en oplevelse at køre med nattog små beskidte rum man skulle sove i, en tynd madras, og et tog der bumlede afsted som vi ved ikke hvad. Nå men natten gik da og da vi kom til hue om morgenen, blev vi hentet af en guide som kørte os til hotellet. Vi fik udleveret to cykler, og Vi vovede os ud i trafikken (den var dog ikke så slem som i Hanoi). Vi kørte ud til den gamle kongeby. Hvor man kunne se hvor kongen i 1800-tallet boede. Resten af dagen stod på afslapning. Igår (lørdag) blev vi hentet af en chauffør, og vi blev kørt ud til en by hvor man stadig kunne se tydlige spor fra Vietnam krigen. Vi mødtes med en engelsk talene guide, der både havde mistet sin far, onkel og tante i krigen. Han fortalte om hvordan nord- og syd Vietnam var delt op. Vi kørte over broen, over på nord siden. Hvor der lå 2 km lang tunnel under jorden. Den var opdelt i 3. Den ene var 12 meter under jorden, den anden 15 og den sidste 23 meter. De blev nød til at grave så dybt for at undgå at bomberne kunne komme helt ned til dem. Den blev gravet af de 600 mennesker sim boede i landsbyen vinh linh. det tog dem ca. 18 måneder, og de boede alle dernede. Der var kun et køkken, et toilet og et lille hospital hvor 17 babyer blev født. Der var meget smalt, og ikke særlig højt til loftet. Oppe på jorden kunne man se alle kraterne fra bomber, der var blevet smidt ned mod landsbyen. Vi kom hjem om aftenen og tog en hurtigt tur i poolen. Og så stod den ellers på film i tv'et. Idag, søndag, blev vi hentet af en bus der skulle køre os de 4 timer til hoi an. Der skulle så stå en guide og hente os ved busstationen da vi ankom, men efter at have ventet i en time, og han ikke var at se nogle steder, besluttede vi os for selv at finde hotellet, uden adresse, men hvad kunne vi gøre. Heldigvis var der en sød dame der kunne vise os vej. Og efter et kvarters gang fandt vi det. Det er super lækkert her. Med pool og strand, som vi tror vi tager ned og besøger i morgen tidlig.
Knus
- comments
Tina Albrektsen I oplever bare rigtig meget:-) det lyder super spændende. Dejligt I skriver lidt hen ad vejen, så vi kan følge med:-) og også så I kan huske det hele når I kommer hjem engang. Nyd det. Vi ses.
Jeanette Det lyder til at I har nogle rigtigt spændende oplevelser. Dejligt at kunne følge lidt med :-) Knus fra os alle fire