Profile
Blog
Photos
Videos
Loerdag den 28/1 tog vi toget fra Bangkok til Chiang Mai. En dejlig tur paa 13 timer op gennem Thailands flotte natur. Foerste nat i Chiang Mai tilbragte vi langt uden for byen paa et vaerelse med eget toilet - men uden toiletpapir?! Soendag flyttede vi saa ind til hjertet af Chiang Mai til et guest house med nogle mega nice og unge ejere. Saa snart vi havde sat taskerne og faaet vores senge, blev vi sat i sving med at laere at lave thailandsk mad. Det var sjovt, og noget af det smagte da ogsaa godt! Blaeksprutterne og korianderen er vi dog ikke fan af. Om aftenen tog vi paa et kaempe soendagsmarked, hvor vi vadede op og ned ad en lang gade proppet med mennesker. Her saa vi ogsaa Chiang Mais stoerste tempel Wat Pra Singh. Vi brugte det meste af mandagen i Chiang Mai Zoo. Det var en halvunderlig oplevelse, fordi der simpelthen ingen andre mennesker var. Nogle af dyrene var soede og sjove at kigge paa, men de fleste (samt deres saakaldte dyreshow) var ikke noget imponerende. Om aftenen blev Lise klippet for 20 dkk.
Tirsdag lejede vi to mountainbikes og koerte til en soe lidt uden for Chiang Mai. Her solede og badede vi og spiste et par is, mens vi noed udsigten til bjergene. Onsdag tog vi op paa et bjerg lidt uden for byen og saa et andet stort tempel - Doi Suthep. Her var en utrolig flot udsigt over hele Chiang Mai by, desvaerre under et skydaekke. Saa det var vi hurtigt faerdige med at kigge paa. Vi havde ogsaa lige glemt det der med at tildaekke vores ben og skuldre, saa for at komme ind i templet maatte vi laane nogle meget flotte klude af en dame uden for templet, som garanteret tjener en masse paa dumme turister som os.
Fredag morgen var det tid til trekking. Vi blev hentet i en lille aaben lastvogn, hvor resten af vores trekkinggruppe allerede sad. Efter en times koeretur befandt vi os midt i junglen. Vi blev sat af ved et par bambushytter ved en flod, hvor vi startede med at spise frokost. Herefter trekkede vi i tre timer, og halvdelen af tiden gik det meget stejlt opad! Man gik faktisk op ad menneskelavede trin ind i bjerget. Haardt! Men det var en fantastisk flot tur, hvor vi ogsaa passerede soyamarker og bananplantager for foden af bjergene. Vi kom frem til vores camp sidst paa eftermiddagen og hoppede alle i en lille soe for at blive afkoelet. Efter dukkerten var det tid til at ride paa elefanter. Elefanterne tog os paa en lille rundtur i terraenet paa ca. en time. Det var rigtig skaegt, men man sidder ikke vildt godt paa saadan nogle. Om aftenen hyggede vi med baal.
Naeste morgen vaagnede vi op til en udsigt ud over dalen med marker af alle slags omringet af bjerge. Efter morgenmad skulle elefanterne morgenbades, og det var vi med til. Ned til floden og pjaske dem (og hinanden) til med vand. De var saa soede, som de laa der i vandet. Saa blev vi koert til et vandfald, hvor vi rutsjede ned ad de glatte klipper ned i det kolde vand. Saa gik det ellers opad igen i ikke mindre end tre timer. Vi to var dog saa heldige at faa et lille lift af en elefant et lille stykke af vejen. Vi endte i 1500 meters hoejde, hvor vi sov i en lille landsby paa toppen af et bjerg. Her boede vi igen i hyggelig bambushytte, og de lokale fejrede kinesisk nytaar med dans, krudt og sang.
Trejdedagen bestod af nedad-hiking. Det tog os halvanden time at komme fra toppen af bjerget ned til floden, hvor vi foerst badede ved et kaempe vandfald. Laengere nede ad floden var saa vores raftingstation. Vi begyndte med en times gummibaadsrafting med nogle mindre flad hen ad vejen, og vi sluttede af med en lille tur paa bambustoemmerflaader, som tog os til endestationen for vores trekkingtur. Det var tre helt fantastiske dage! Vi sluttede turen af med at moedes med de andre ti fra gruppen inde paa en bar i Chiang Mai.
Soendag lejede vi scootere for tre dage og satte kursen mod Pai - en lille by mellem bjergene nordpaa. Turen var paa 134 km, men paa scooter og med alle haarnaalesvingene op ad bjerget tog det os 4-5 timer at naa frem. Mandag koerte vi op til et vandfald og solede og spiste frugt, ind til solen gik ned. Aftenen brugte vi paa marked og chill i byen. Pai er en rigtig hyggelig by. Noget helt andet end Bangkok og Chiang Mai. I dag har vi vaeret i en nationalpark med hot springs! Der kom 80 grader varmt vand op af jorden, som loeb ned i nogle bassiner, som man kunne bade i. Det var lidt specielt at vaere i varmt karbad, naar luftens temperatur var 30 grader, men det var super afslappende (og rensende i foelge thailaenderne).
I morgen koerer vi tilbage til Chiang Mai og afleverer vores scootere. Og saa skal vi ellers til Laos - saa vi skal i overmorgen finde vej til flodbaaden paa Mekong.
- comments
Sandra AKA Slager Hvor er det bare fantastisk at høre om jeres oplevelser. I får godt nok oplevet en hel del, og det lyder næsten som om i er i paradis med vandfald, sol, varmt vand fra jorden osv. MOR ER SLET IKK MISUNDELIG!! :D Glæder mig til at følge med videre i jeres rejse og høre mere om alle jeres ture. Pas på jer selv piger og NYD DET ;)
Holcker Jeg kunne ikke være enig, med den gode Slager :-) Jeg er jer DYBT MISUNDELIG.. Åh, det lyder så skønt, rart og hyggeligt. Men synes vi mangler nogle billeder! :-) Savner jer, tøser! Vi er nogle, som glæder os til at få jer hjem igen!
Frede Aagren Kære Lise og Trine Dejligt at høre fra jer og sikke oplevelser I allerede har fået. Det lyder spændende og eksotisk. Vi glæder os over at følge lidt med på jeres fantastiske tur. Ha' det godt på den videre rejse. Kærlig hilsen Joan og Frede (far til Trine)
Morten Aagesen Det er noget af en kontrast at sidde her på skiferie i Østrig med -20 grader og læse om jeres eskapader i Thailand. Det er skønt at høre at i har det godt og får oplevet en masse. Kærlig hilsen Morten (far til Lise)
Moster På alle måder et større arbejde at bade elefanter end Bella derhjemme! Jeg nyder alle jeres oplevelser her fra lænestolen. I ser elegante ud i sjaler med guldglimmer i baggrunden. Fortsat god tur. Kærlig hilsen moster i Allerød