Profile
Blog
Photos
Videos
Vi blev hentet fra vores lokalfamilie i smaa robaade og sejlet hen til en stor have med en masse eksotiske frugter og hjemmebrygget vin, som vi fik lov til at smage paa. Derefter sejlede vi videre til en fabrik, hvor de laver mursten i nogle kaempe ovne.
Paa vej hen til vores frokost fik vi en kokosnoed med kokosmaelk i hver isaer og blev saa sejlet til et madmarked, hvor dyrene man kunne koebe, var levende! De havde nogle forfaerdelige forhold og det er utroligt, hvor forskelligt det er fra Danmark.
Efter besoeget paa markedet koerte vi med bus ud til et tempel, hvor en munk viste os rundt.
Derefter blev det tid til frokost med udsigt over floden, hvorefter vi blev koert ud til en familie, som vi skulle fejre nytaarsaften med. Det vietnamesiske nytaar foelger nemlig det kinesiske, saa det ligger ikke samtidig med det danske nytaar. Vi kom derud og nogle blev indkvarteret i smaa huse igen med udsigt over floden, mens jeg selv sov i et rum med 9 andre piger. Vi fik spillet lidt kort og nydt det dejlige vejr inden vi skulle spise aftensmad, lave lege og kl. 23 gik vi ud paa en bro for at se det smukkeste fyrvaerkeri, jeg nogensinde har set. Da vi saa kom tilbage til familien, blev vi indviet i deres traditioner til nytaar, saa den stod paa traditionel vietnamesisk slik.. Skulle hilse og sige at det bestemt ikke smager lige saa godt som i Danmark. Saa blev det tid til at gaa i seng!
- comments


