Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle! Så er vi tilbage igen med et nyt blogindlæg (det bliver laaaaaaangt :))
Vi starter med at fortælle om Hanoi, som var vores sidste stop i Vietnam.
Vi havde tre dage i Hanoi inden turen gik til Laos. Den første dag brugte vi på at se byen, shoppe lidt, og "nyde" kulden :) Vi havde siddet og fået en dejlig stærk kaffe, da vi mødte 2 udadtil søde vietnamesiske damer. De "overfaldt os" med deres pinde med ananaskurve på, og besluttede at vi ville have et billede. Vi synes det var rigtig sjovt, ligeindtil de blev ondskabsfulde pengekrævende dæmoner og tvang os til at betale for billedet de havde taget med vores eget kamera + deres klamme ananas (vi endte med at betale 150.000 dong, cirka 45 dkk)..... Efter denne rystende oplevelse var vi NØDT til at få mani-pedicure og massage som et plaster på vores krænkede sår. Dagen efter var vi i Hoa Lo Prison museum, hvor de havde lavet voksfigurer som fanger. Det er det største fængsel der har været i Vietnam, men som turist ser man kun de 10% som er bevaret. Det var en syret oplevelse at se de forfærdelige forhold fangerne levede under, og hvordan de blev tortureret. Bagefter var Lise og Amalie sultne, og besluttede at prøve et yderst lokalt gadekøkken. De startede med at få serveret hønselort (noget lignende og lugtende ihvertfald), og bagefter fik de ulækre forårsruller, klam tofu og nederen ris. Det var ikke den store kulinariske oplevelse, men kostede dog kun 25 kroner for en kæmpe mænge ulækker mad. Vi havde hørt om womens museum fra de 2 danske piger i Ha Long Bay, og de havde varmt anbefalet det. Vi kom derhen, og det var et kedeligt, forvirrende museum, dog meget moderne. Vi kiggede lidt, men besluttede at vi havde brug for en eftermiddagslur inden vi skulle i byen. I Hanoi oplevede vi den vietnamesiske kommunisme i form af deres regler om bylivet. Klokken 24 kom der en politimand ind på diskoteket, og så skulle festen slutte. Heldigvis havde vi mødt nogle søde englændere, som kunne nogle tricks, og vi endte med att sidde med dem på en lille bar med tonede ruder og gardiner så politiet ikke kunne se der var åbent til sent om natten.
Sidste dag i Hanoi brugte vi på at se Ho Chi Minh mussoleum. Vi kom derhen, og stod i en lang kø, men heldigvis gik det hurtigt. Vi skulle igennem et security check ligesom i en lufthavn, og Amalie var nødt til at aflevere hendes kamera fordi det var for stort. Vi kom ind, og man skulle være helt stille og tildækket. Vi gik i en firkant rundt om en glasmontre, hvor der lå en voksdukke af Ho Chi Minh, da hans aske er spredt ud over forskellige dele af Vietnam. Vietnameserne ser ham som deres befrier, og de tilbeder ham. Derfor havde vietnameserne deres fine søndagstøj på, og vi kom i shorts og klipklappere. Bagefter SKULLE man betale for at gå rundt i hans tidligere oase, hvor man kunne se hans biler, køkken, seng, skrivebord osv, men det havde ikke vores store interesse. Mens vi gik i endnu en meget lang kø omringet af asiatere opdagede vi pludselig en meget ivrig pige der gik og tog billeder af os. Det var okay i starten, men da hun stadig blev ved et kvarter og 30 billeder efter, var det lidt for meget, for hun skubbede de andre besøgende kun for at få flere billeder med os. Dog synes vi at det var underholdende at vi var mere interessante end Ho Chi Minh.
Dødsturen til Laos:
Vi skulle med en sovebus fra Hanoi til Luang Prabang i Laos. Busturen tog cirka 27 timer, og vi havde kun 2 spise/tissestop. Buschaufføren slukkede airconditionen om natten, så der var sindssygt varmt, og stank af sved og sure tæer. Fra vores stop klokken 8 om aftenen havde vi ikke nogen pause før vi nåede grænsen til Laos. Der var lidt problemer med at betale for vores visum da vi havde fået afvide at man kunne betale med vietnamesiske dong. Det var Lao mændende ikke glade for, og vi endte med at betale total overpris. Efter vi havde kørt nogle timer i Laos gik vores bus i stykker i en meget lille Landsby. Heldigvis kan asiatere alt, så de fiksede da lige bussen på en halv time.
Vi ankom sent om aftenen til Luang Prabang, og kørte i tuk tuk for første gang på denne tur. juhuuuu! Vi måtte skynde os at få noget mad, da alt i Laos lukker klokken 11-halv 12. Vi endte med at bo hos et sødt, gammelt ægtepar til meget billige penge. Næste dag lejede vi cykler, og kørte rundt i lille Luang Prabang. Det var mega chilleren, og vi fik set lidt by. Næste dag tog vi ud til et smukt og dejligt koldt vandfald med bidende fisk i. Det var dejligt at komme ud og bade og blive kølet ned. (Der var 36 grader). Om aftenen gik vi på natmarket og fik købt nogle lækre sager. Næste dag lejede vi en tuk tuk og tog ud til Buddha Cave. På vejen stoppede vores tuk tuk pludseligt, og samlede en roadkill slange op og smed den ind på forsædet, for den skulle han da lige have til aftensmad (billeder på Lise´s facebook). vi kom ud til Buddha Cave, og gik op af dødstrapperne til upper cave (Fie gav op på vejen). Buddha Cave er en grotte fyldt med 100 vis af buddhaer midt ude i mekongfloden. Det fede ved Buddha Cave var at buddhisterne synes det var nice at betale mange penge for at komme ud til en grotte og bede til buddha (det var rimelig stenet). Om aftenen skulle vi have en VIP bus til Huay Xai (15 timer). Af alle busture var dette den værste. Vi skulle sidde ret op hele natten, og buspersonalet larmede så meget så det var umuligt at sove. Her var der selvfølgelig også kun et tissestop, for busturen var jo kun 15 timer....... Midt om natten gik vores bus igen i stykker, men heldigvis var Lao mændende også i stand til at lave den.
Fies beretning om Gibbon Experince.
Vi ankom til den lille stenede by Huay Xay efter en natbus på 15 timer hvor vi skulle sidde op hele natten. I Huay Xay skulle vi have en overnatning inden vi skulle på gibbon experience den efterfølgende dag. Vi betalte 2000 kroner, og var alle spændte og havde høje forventninger til turen. Der var 2 forskellige ture man kunne vælge. Classic, der var en lidt chilleren tur, og waterfall, hvor man skulle være i nogenlunde form, og skulle ud og se vandfald. Vi valgte selvfølgelig waterfall.......
Vi startede med at blive hentet i en firhjulstrækker hvor vi skulle sidde omme på ladet. turen tog ca 2 timer, og det første stykke var det så koldt og blæsende at vi frøs en hel del. Efter et lille stop i verdens dyreste kiosk skulle vi ud og køre på en latterlig stejl vej, og vi skulle bruge alle vores kræfter på at holde os fast på bilen.
Vi var 16 personer der blev inddelt i 2 grupper af 8, og vores gruppe bestod af et svensk kæreste par, bedstefar (ca 70 år) og fede Dorit fra USA (Dan og Leslie) Og Sir Smells A LOT (yuri) fra Belgien. Vi startede med at gå i 30 C varme og 100% luftfugtighed. Vi gik og nød naturen og var meget spændte, da der pludselig lyder et højt skrig fra Fie, fordi der var en stor slange som pludseligt snoede sig hen over hendes sko. ADR!!!! Turen gik dog videre og vi stoppede for at få lidt frokost. Herefter startede turen til Helvede. Vi gik op ad umådeligt mange trapper, inden vi endelig nåede til vores næste stoppested. Fede Dorit Havde allerede her slået hul på sit knæ.
Efter vores stop skulle vi til at zip-line ("svinge" os i metalkabler) hen over junglen. Derefter gik vi MEGET og zip-linede lidt. Det var utroligt ubeskrivelig hårdt at vandre op ad de MEGET stejle jungleveje, og vi svedte som svin i en ørken. Efter ca 4 timers tortur nåede vi endelig frem til vores træhus, som lå 150 meter over jorden. I beskrivelsen stod der at man ville få "semi private bedrooms", som i virkeligheden var 2 madrasser, et kæmpe myggenet + dyner og hovedpuder. Der var ikke rigtig nogen af os som havde lyst til at sove sammen med sir smells a lot, så vi besluttede alle 3 at sove sammen. Toilettet var et fint lille grønt ståtoilet, og der var intet toiletpapir....... Om aftenen kom der en mand svingende ind med vores aftensmad, som bestod af ris, lidt kød og grøntsager. Efter aftensmaden gik Malle i seng igen, da hun var syg endnu engang. :( Vi er blevet enige om at hun har dårlig tur karma. (Måske er det fordi hun glæder sig for meget?) Vi var alle 3 rimeligt smadrede, og også lidt skuffede over at vi havde betalt 2000 kr for at gå og svede, få dårlig mad, selv skulle vaske op, og at vi ikke engang blev udstyret med noget toiletpapir. Senere kom guiderne tilbage til hytten og lavede meget tynd the og kaffe til os.
Da vi vågnede næste dag var vores 2 guider igang med at skære ananas og lave the og kaffe til os, og ikke længe efter kom morgenmaden svingende ind. Endnu engang var det ris med grøntsager. juhuuuuuu (denne gang var der dog 1/8 omelet til hver). Vi skulle igen ud og vandre og slutte ved vandfaldet ved frokosttid. Det var endnu engang mega hårdt, og selvfølgelig begyndte det da også at regne.. Vi prøvede at tage det lidt med et smil, men følte os lidt snydt.. På vej hen til vandfaldet mødte vi nogle lokale, som solgte meget dyr cola, og meget dyrt toiletpapir. Bedstefar nåede også at falde og slå sit knæ, men heldigvis kunne vores guider noget junglemagic, så de tyggede på et eller andet og satte det ind i hans sår. Vi nåede endelig frem til vandfaldet, og skulle lige spise frokost inden vi kunne nyde det. Igen fik vi ris og grøntsager. uhm...... Efter frokost var vi alle spændte på vandfaldet, og gik samlet derned. Det var det mest fesne og skuffende vandfald, og der var ingen af os der havde lyst til at bade i det.. (Der var både igler og fisk der bed). SÅ meget for at tage vandfaldsturen! Efter vores skuffelse over vandfaldet skulle vi hen i vores nye træhus. Dette træhus var mindre, og husede en klam kat. ØV! Guiderne forlod os ved 2-tiden, og vi så dem ikke før næste morgen. Vi følte os klamme, så vi besluttede at tage et iskoldt brusebad i træhytten. Det er nok det bad med den smukkeste udsigt i verdenen! Bagefter tog vi os en lille lur, og så kom aftensmaden svingende. Vi fik "lækker mad" bestående af ris med grøntsager. Solen gik ned ved 6- halv 7-tiden, og lyset i vores nye træhus virkede ikke. Klokken 8 var alle gået ind i deres"semi private bedrooms", og det var kun katten der ikke ville sove.
Næste morgen var vi trætte af livet, og ville bare gerne væk fra junglen. Inden vi kunne begynde vores udmarch skulle vi først forbi et køkken og have morgenmad. Morgenmaden bestod overraskende nok af 1/4 omelet til hver og dampet brød! lækkert.. Da vi ENDELIG kom ud af junglen og have kørt på den dårlige vej skulle vi lige stoppe og have frokost. Ris med grøntsager. MUMS! (i det mindste havde de soya på dette sted).
Vi håber at vi har forbrændt nogle af de pommes frites vi har spist og øl vi har drukket på denne tur. Vi så ingen Gibbon aber, men håber at de nyder godt af vores penge!.
Efter gibbon experience tog vi med det samme en båd over grænsen til Thailand. Denne gang var det en kort bustur fra grænsen til Chiang Mai (kun 5 timer). Vi ankom sent om aftenen og begav os ud for at lede efter et sted at bo. Vi blev samlet op af en tuk tuk, og han fortalte at hans ven havde et lille guesthouse hvor vi skulle betale 30 kr pr. mand pr. nat. Det sagde vi ja til da vi var trætte, og bar på vores tunge rygsække. Vi kom hen til hans ven Nat, og gik hurtigt i seng. Nat er ejeren, og har et firma der hedder something different tours, hvor de tilbyder motorcykel og trekkingture. De bor 5 gutter og 4 hunde, som vi ikke må røre (de har lopper og flåter). De er mega flippede, men virkelig søde og hjælpsomme, så vi har besluttet at bo her under hele vores ophold i Chiang Mai.
På vores første dag tog vi i et shoppingcenter hvor Lise og Amalie fik en make-over af nogle she-males for 30 kr. (De er så lækre nu :))) Efter Lise har fået ny frisure er thaimændende blevet helt vilde efter hende! Vi fik også lige en omgang meget blød massage. Næste dag var vi ude at se templer, og Fie blev syg og gik hjem. Lise og Amalie blev inde i byen og så flere templer. klokken 5 overværede de nogle munke chante i det ældste og største tempel i Chiang Mai. Lise havde haft vans på, og stank hele templet til med sine sure tær :) hehe. De kom tilbage til vores hus, og vores gutter hjalp med at bestiille thai take-away fra naboen. Vi fik stegte ris, Morning glory (en spinatagtig grøntsag), chicken panang som var meget stærkt, og friturestegt frø. Konsistensen var lidt som fisk, men smagte af kylling, og Fie kom til at spise frøhjernen. AD!!!!! Efter aftensmad var vi på natmarket og fik igen nogle lækre sager med tilbage!
Igår tog vi på en motorcykeltur med nogle af vores gutter fra huset. Mr James (bond), Mr Tom (cruise) og Mr. Back. Vi startede med at tage på SilkFactory, og så hvordan det blev lavet fra orme til vævning. Bagefter tog vi på orkidefarm, hvor der også var sommerfugle, som var meget glade for at sidde på en. Der var mange flotte blomster, men vi tog hurtigt videre til Tiger Kingdom. Her spiste vi buffet, og bagefter skulle vi ind til babytigerne, der var halvandet til tre måneder gamle. Først kom vi hen til en meget legesyg tiger, men tigermanden synes den var lidt irriterende, så vi kom istedet hen til en lille sød træt tiger. Her aede vi den, og fik taget en masse billeder. Bagefter kom vi hen til de mindre tigere, som var meget lejesyge. Selvom tigerne var små havde de kæmpe poter, men var meget bløde.
Efter Tiger Kingdom kørte vi ud til Thai elephant camp hvor Lise var ude og ride på en 35-årig hun elefant der hed Phun Tan. Først gav hun elefanten bananer, og så kravlede hun op på ryggen af elefanten og red sammen med en mahout (elefant styrer). De red ned til floden hvor hun vaskede elefanten og den sprøjtede vand på de 2 elefantmænd. Bagefter red Lise alene på hovedet tilbage til campen og kom hen og så en lille baby elefant. Den synes Lise var sød, og kælede hende med dens snabel.
Efter elefantturen kørte vi op på et bjerg, hvor vi så solnedgangen over Chiang Mai by. Vi kørte hjem og gik ud og spiste italiensk mad på en meget fin restaurant åbenbart. Fie var stadig lidt småsyg, så hun tog hjem mens Lise og Amalie igen udforskede natmarkedet.
De næste par dage skal vi på lørdag og søndagsmarked, på cookingclass og bare slappe af. På mandag har vi købt billetter til nattoget til bangkok hvor vi skal have 3-4 overnatninger inden vi tager sydpå til Koh Tao, Koh Phanang (fullmoon party) og Koh Lanta hvor vi skal nyde sol, koralrev,vandsport, byliv og masser af strand.
Vi kan ikke uploade billeder her på siden, men Lise har lavet et åbent album på facebook så alle kan se billeder. Hendes facebooknavn er Lise Duckert Hansen.
Mange kram fra varmen, og vi er glade for at høre at i har lidt forårsvejr i Danmark :)
- comments
Michelle Sterndorff-Jessen Jeg kender jer ikke, men jeg læste lige med alligevel :) Men angående Ho Chi Minh, så er det hans balsamerede lig i var inde at se. Hans eget ønske var at få hans aske spredt ud over hele Vietnam, men hans ønske blev ikke mødt, og i stedet blev han balsameret. Et bonus fact er at han bliver sendt til Rusland ca. en gang om året for at blive "ordnet" :)