Saa er tredje blogindlaeg klar. Sandsynligvis ikke ligesaa detaljeret som sidst :p

Efter vores oplevelsesrige Inka tur tog vi mod sidste stop i Peru som var Puno som ligger ved Titikaka soeen. Her var vi paa en 2 dages tur ud paa sooen hvor vi foerst besoegte Uros som er en samling flydende ooer. Det var ret facsinerende at se folk bo paa den maade! Oeerne er lavet af 2 meter siv som saa flyder paa sooen :o
Efter det sejlede vi videre til oeen Amantani hvor vi skulle bo hos en lokal familie en enkelt nat. De var rigtig soede og det var helt klart en oplevelse at bo sammen med folk der lever saa anderledes. De havde fx ingen elektricitet, men bruger stearinglys! Fordi ooen ligger saa langt vaek fra alt, spiser de naesten aldrig koed, men kun groentsager fordi de ikke fisker og ikke har nogen dyr..
Efter denne tur havde vi en fridag i Puno og saa gik turen over graensen til Bolivia hvor vi boede i en lille by som hedder Copacabana. Rigtig hyggeligt, men her var ikke saa meget at lave.

La Paz var vores naeste stop og her skete der ting og sager!
Vi tog ud paa Death Road som er verdens farligste vej. Her skulle vi mountainbike ned af bjerget med en gruppe unge mennesker. Vi startede i 4700 meters hoejde og saa gik turen ellers med fart nedad paa en 3 meter bred grusvej paa bjergsiden. Som en lille ekstra info kan vi fortaelle at det kun er et aar siden, at nogen doede der fordi de roeg ud over skraenten!
Saa galt gik det heldigvis ikke for Malene, som ellers tog noget af et styrt i et sving. Skaden blev drukket vaek om aftenen, hvor vi droppede en bus til fordel for en vild bytur med vores nye Death Road-venner :D
Dagen efter blev brugt paa BurgerKing og om aftenen tog vi en bus til Sucre.

Her chillede vi den og spiste god mad.
Saa startede det der skulle vise sig at blive et helvede....
Med bussen fra Sucre til Potosi skete der pludselig det, at efter 2,5 timers koersel, stoppede bussen pga. en blokade som minearbejderne havde lavet i form af store sten paa vejen, saa ingen koeretoejer kunne komme forbi. Vi fik at vide at vi skulle gaa nogle faa km og at vi derefter ville blive samlet op af en anden bus. Dette skete bare ikke!
Blokaden var 20-25 km lang og ingen fik lov at koere mellem blokaden. Vi kunne umuligt gaa 25 km med al den oppakning som vi havde erhvervet os (souvenirs mm).
Efter nogle km kom vi til en lille samling huse hvor der ogsaa var andre der havde samme problem som os. Vi fik at vide at minearbejderne ville holde moede kl 17 og besluttede os for at vente paa dette sammen med de andre. Vi ventede 3 timer hvorefter vi paa mirakuloes vis fik en lokal til at koere os i bus mod betaling saa langt han kunne.. Minearbejderne havde piftet daekket paa bussen for at den ikke skulle kunne koere, saa vi skulle foerst vente paa at der blev skiftet daek. Vi var ved at opgive haabet for at komme vaek derfra og troede vi skulle sove i oerkenen!
Efter lang tids venten kom vi afsted med bussen som koerte os ca 10 km, hvor der saa var en ny blokade. Derfra maatte vi gaa 5 km indtil blokadens slutning hvor vi blev hentet af en truck hvor vi saa kunne sidde paa laddet ind til byen Potosi - vi foelte os som flygtninge! Men endelig fik vi en seng.
I Potosi var vi "indespaerret" i 2 dage fordi minearbejderne fortsat strejkede og blokerede vejene rundt om byen! Vi brugte tiden paa (sjovt nok) at besoege en mine som faktisk var spaendende nok. Vi fik set hvilke daarlige arbejdsvilkaar de har...
Igaar den 26. kom vi endelig ud af helvedet og er nu i en lille fredelig og kedelig by der hedder Uyuni.
Herfra skal vi paa en 3 dages salt flats tur som ender i San Pedro i Chile. Vi glaeder os til at faa nogle positive oplevelser igen :) Vi undrer os over at der allerede er gaaet en maaned af rejsen :(

Vi har det godt og er stadig ved godt mod! Gleader os til de sidste naesten 2 uger inden vi rejser til et nyt kontinent :)

Ingen billeder i denne omgang, da computeren er meega langsom! Kommer saa snart vi har tid ;)