Profile
Blog
Photos
Videos
Så nåede vi allerede til fjerde dagen, og tiden går alt alt for stærkt. Drengene er allerede røget på ferietid, de går i seng kl 22-23 og står op mellem 8-9.
I går var en begivenhedsrig dag, hvor destination var Patong, som er berømt (berygtet) for lidt af hvert, men målet var shopping nok primært fodboldtrøjer til den kommende verdens stjerne, som hver aften finder nye kammerater, som er med på en kamp på plænen! Fra sofakartoffel til fodboldtosse på blot 8 måneder...... Der blev shoppet i stor stil fra hele banden, og hele dagen var en speciel, men også sjov og spændende oplevelse.
Og hvis I har ventet i spænding på at høre om pingpong showet, så må vi skuffe og melde, at det nåede vi desværre ikke! Til gengæld fik vi tilbudt massage fra diverse køn +/- happy ending - det nåede vi så heller ikke! Tilgengæld nåede vi til fightnight på hotellet med muay thai boksning. Det var en voldsom affære, men der var tilhørende buffet til showet, så man kunne smutte en ekstra gang i buffeten, hvis det blev for voldsomt! Sidsel er særligt fascineret af de der slåskampe, og hun får næsten ild i øjnene, så resten af ferien kommer vi til at holde øje med, at hun ikke selv får meldt sig til noget!
Som sagt takler vi alle jetlaget forskelligt, Sidsel og Jesper har stort set ikke fået sovet, men i nat lykkedes det endelig! Sidsel tog ca. 11 1/2 time og Jesper nappede da 15 timer - SÅDAN! Ellers har dagen stået i afslapningens tegn, hvor vi blot har skiftet mellem strand og pool. Julie og Viktor fik snorklet lidt, men udstyret drillede, og da de små fisk alligevel svømmer ind og ud mellem benene på os, så betyder svømmebrillerne ikke det store!
I aften har vi spist mad på den dejligste restaurant, hvor man kunne se og udvælge diverse dyr fra havet, som lå på rad og række - heldigvis døde!
I morgen skal vi være spirituelle, møde Big Buddha og i tempel.
- comments