Nu maa jeg hellere faa skrevet lidt. Dette bliver et langt indlaeg med en opsumering af hvad jeg har lavet siden jeg sidst skrev om Porto Seguro i brasilien.

Efter Porto Seguro tilbragte jeg naesten en uge i en lille fisker/surfer by som hedder Itacare. Et sted med utrolig flotte strande, og gode boelger, saa jeg tog lidt lektioner i surf, og fik da styr paa det generelle. Der var nogle hyggelige mennesker jeg kunne haenge ud med om aftenen og tage paa stranden med om dagen, saa jeg noed virkelig min uge der.

Derefter tog jeg med en pige fra Geneve videre til byen salvador. Hun couch-surfer, saa det endte med at jeg blev inviteret med hjem til ham hun skulle bo hos, og fik dermed mulighed for et stoerre indblik i den lokale hverdag. Der var ingen problemer, og vi kunne tage busser rundt. Senere fandt vi saa ud af at han boede i et af byens farligste kvarterer, men det var maaske meget godt vi ikke vidste det.

Sidste stop i Brasilien var i byen Recife, som ligger paa nordoest-spidsen af landet. Det var lavsaeson saa der var ikke saa meget at lave, men fik set lidt ting, og tilbragt lidt tid paa stranden. Intet spaendende i den by synes jeg.

Jeg havde nogle uger forinden besluttet mig for at jeg ikke ville tage hele vejen op gennem brasilien, dels fordi det er dyrt, og dels fordi jeg ikke synes jeg moedte nok rejsende paa min egen alder, saa jeg aendrede min plan og tog til Ecuador d. 27 april.

Da jeg ankom til Quito (hovedstaden) fandt jeg mig et hostel, og gik naesten direkte ud for at finde et last-minute-tilbud for et galapagos-cruise. Der er ikke nogen billig maade at besoege de oerer paa, men nogen er billigere end andre. Det endnte med at jeg fandt et rimeligt et paa 8 dage fra 2. maj til 9. maj. Jeg brugte dagene optil paa at se byen, goere mig klar, og faa min iphone stjaalet. Det var et lommetyveri saa der var ikke saa meget at goere

Efter et par dage med sighseeing skulle jeg endelig ud til galapagos. Jeg boede paa en katamaran sejlbaad (15,9 m) med plads til 10 personer eks. besaetning. Det var en fantastisk oplevelose som jeg ville have meget svaert ved at beskrive herinde, saa tag et kig paa billederne, det burde give en ide.

Efter galapagos besluttede jeg mig for at bestige cotopaxi, en af verdens hoejeste aktive vulkaner (nr 5. 5897 m) saa jeg brugte nogle dage paa at finde en guidet tur. Det endte med at jeg fandt en, og tog afsted med en englaender og en amerikaner, hvor vi skulle deles om 2 guider, saa hvis der var en som ikke kunne klare turen, kunne de andre 2 fortsaette. Det er en 2 dages tur, hvor man den foerste dag finder noget udstyr som passer, hvorefter man koerer op af vulkanen til ca 4600 m, for saa at vandre op til en hytte som ligger i 4800 m. Der traener man saa lidt med isoekse og de pigge under stoevlerne (glemt navnet), foer man spiser aftensmad kl 18, og vi gik i seng kl 19. Vi stod op igen kl 11 om aftenen, spiste lidt mad, gjorde os klar, og 12:30 var vi ude af doeren. Men gaar jo utrolig langsomt for ikke at blive besvaeret af hoejden, hvilket betoed at vi naaede toppen 6:30, lige efter solnedgang. Man siger det normalt tager 6-8 timer at gaa op, saa vi var i den hurtigere ende. Men jeg gik fuldkommen sukkerkold 20 min foer toppen, saa da jeg endelig fik kaempet mig op, kastede jeg mig ned, og overfaldt min chokolade, hvorefter jeg fik det bedre og kunne nyde udsigten. Grunden til at man bestiger om natten er paa grund af lavinefare om dagen. Amerikaneren naaede aldrig op pga hoejdesyge.

Kom tilbage til quito mandag aften, og brugte de naeste dage paa afslapning. Maaske lidt for meget, for jeg naaede ikke mit fly torsdag morgen fordi jeg sov over mig. jeg skulle have floejet 07:10, men min alarm ringede ikke, saa jeg vaagnede ikke foer 6:35. 6:40 sad jeg i taxaen, og 7:00 ankom jeg til lufthavnen, men det var selvfoelgelig for sent. Jeg fik en addresse paa luftselskabets kontor et andet sted i quito, saa der tog jeg hen senere paa formiddagen. Damen bag skranken var utrolig hjaelpsom, og jeg endte med at faa samme flyrute i morgen, fredag, og skulle kun betale 28 US$ i boede. Naeste stop: Honduras

Ciao