Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vi tilbage i Hanoi i det nordlige Vietnam! Siden jeg skrev sidst har vi været i Bangkok et par dage og på Halong Bay!
Vores flytur fra Nepal til Bangkok blev ændret. Vi skulle have fløjet omkring kl. 10 til Delhi i Indien og derefter videre til Bangkok, men flyet fra Delhi til Bangkok blev aflyst. Det fandt vi heldigvis ud af inden, og vores flyselskab fik os på et direkte fly i stedet.. Vi skulle dog vente i lufthavnen i fem timer, men det var i lounge med lidt mad og drikke, så det var okay :) Det var bedre at vente der end at sidde i et fly.. Vi fløj også kun lidt over tre timer i stedet for omkring seks timer.. Vi ankom så til Bangkok kl. 18.30 lokal tid.. Der var sindsygt varmt - over 30 grader selv om aftenen! Men vi tog en taxa til hotellet, som var fint - og heldigvis med aircondition :) Ellers var vi bare hurtigt inde i byen og spise lidt aftensmad.. Vi faldt derefter tidligt i søvn, da vi havde været tidligt oppe :)
Vi havde ikke nogle specielle planer for Bangkok, men vi skulle selvfølgelig besøge nogle af de store shoppingcentre :) Så næste dag stod vi op og fik morgenmad på hotellet, som desværre var utrolig dårligt - så det fik vi ikk meget ud af.. Derefter gik turen mod MBK-centret.. Det var svært for os at finde, så vi endte med at tage en taxa.. Vi blev dog ret skuffede over MBK.. Der er alt for mange butikker og dårlige kopivarer! Men der var rigtig mange gode centre rundt om med lækre butikker med ægte varer.. Så vi fik da begge brugt en del penge ;) Vi var næsten også nødt til at gå inde i centrene, da det næsten ikk var til at holde ud at være udenfor.. Om aftenen spiste vi på en restaurant med sushi og all you can eat! Det var en rigtig god og billig oplevelse :) der kørte mad rundt i midten, som man så selv tidberedte! Derefter gik turen også tilbage til hotellet, for vi var lidt ømme i fødderne efter alt det shopping :)
Næste morgen gad vi ikk morgenmaden på hotellet, så vi gik ned i byen i stedet.. Derefter ville vi med tuk tuk på seightseeing rundt i byen.. Det var vi så i ca. to timer, hvor vi blandt andet stoppede ved to store templer.. Ellers gjorde vi stop ved to skræddere, fordi de var chaufførens sponsor.. De giver ham penge til benzin, hvis han får turister ind til dem.. Vi så bare lidt billeder af tøj derinde - vi venter med at få syet tøj til Hoi An i Vietnam! Efter turen med tuk tuk kiggede vi i lidt flere butikker og hyggede os med kaffe på en cafe.. Der var også fri wifi, så det var dejligt :) Mens vi sad der blev der uvejr med torden, lyn og regn. Vi var dog nødt til at skulle ud i det for at komme over i et andet center for at få aftensmad og handle ind - men det var også mest støvregn! Aftensmaden blev noget lignende igår, så nu mente Toke også, at vi havde fået nok sushi i et stykke tid :) Turen tilbage til hotellet foregik også i tuk tuk, da regnen havde taget til.. Resten af aftenen gik så med hygge og spil!
Dagen efter skulle vi flyve mod Vietnam - desværre først kl. 20 om aftenen.. Nu havde vi fået nok af Bangkok for denne gang, så vi ville gerne have været tidligere afsted.. Vi havde snakket om en cykeltur rundt i byen, men det var det simpelthen for varmt til :) så dagen gik med en sejltur på floden og en tur på cafe.. Vi tog så tidligt toget (noget lignende metroen) ind til lufthavnen. Det var utrolig nemt og meget billigere end taxa! Bangkok lufthavn er rigtig stor, og det gjorde ingenting, at vi var i meget god tid, for der var nok og kigge på :) Men ellers fløj vi kun i små to timer i et halvtomt fly, så det var dejligt! Vi blev så hentet i lufthavnen og kørt til Jysk Guetshouse i Hanoi.. Klokken blev 23.00 lokal tid før vi ankom, så det var hurtigt i seng :)
Næste dag, d. 2/4 stod vi op kl. 9 for at gå ned i byen og få morgenmad, inden vi skulle til informationsmøde kl. 10. Det var dejligt lige at snakke med en guide om selve Hanoi og resten af Vietnam.. Derefter gik vi en tur rundt i byen, som er den gamle del af Hanoi.. Det er en travl by med masser af trafik, men der er også rigtig hyggeligt - især rundt om Hoan Kiem-søen! Senere tog vi ind og så et fængsel, som blev brugt under den franske koloni og Vietnamkrigen. Det var en spændende oplevelse! Der har været så forfærdelig meget tortur der.. Resten af dagen gik med gåtur rundt i byen og hygge! Vi spiste på en vietnamesisk restaurant, men det var ikk nok, så vi var på gadekøkken senere :) sjov oplevelse! Om aftenen fik vi undersøgt en del med vores tur ned gennem landet.
De lokale i Hanoi står tidligt op, så det gjorde vi også næste dag - kl. 6 lokal tid! Vi tog ned til søen for at se den megen aktivitet med Chau Chi og andre motionister. Toke tog en løbetur, mens jeg tog billeder af de lokale :) Derefter var vi hurtigt tilbage på hotellet, inden vi tog på cafe og spiste morgenmad. Vejret var desværre ikke så godt - støvregn, men stadig varmt nok :) Vi tjekkede ud af Jysk Guesthouse og ind på et andet hotel, hvor der var morgenmad med - vi er trætte af at jagte morgenmad ;b Senere gik vi mod litteraturtemplet, som er Vietnams første universitet.. Inden vi gik ind og så det, spiste vi på en restaurant, der heddet Koto. Det er en restaurant med tidligere gadebørn og andre svage unge som ansatte.. Det var en rigtig oplevelse med god mad, samtidig med at man støtter et godt formål! Idag fik vi også booket tur til Halong Bay, som er et af verdens syv naturvidundere. Det var en tre dages-tur! Vi fik også bestilt togbilletter til Hue, som er vores næste stop i Vietnam.. Resten af aftenen gik med hygge, afslapning og aftensmad på gadekøkken :)
D. 4/4 gik turen mod Halong Bay kl. 8. Det tog fire timer i bus! Vi kom så på en fin båd, hvor vi skulle være det næste døgn sammen med 12 andre turister (8 nordmænd, 2 tyskere og 2 kinesere). Vejret var desværre ikk helt klart, men det var utrolig flot alligevel! Vi var inde og se en af grotterne - det virkede dog lidt for opstillet, synes jeg.. Senere gjorde vi stop ved en flydende by og roede i to personers kajak rundt mellem klipperne og husene. Det var en rigtig god oplevelse - Toke og jeg var faktisk rigtig gode til det :D Om aftenen hyggede vi os på båden og fik snakket en del med det tyske par..
Næste morgen var det tidligt op igen og spise morgenmad kl. 8.. Maden ombord var desværre i det hele taget ikke særlig god - især ikk morgenmaden, men vi klarede os da! Idag gik turen mod en af de største øer i Halong Bay, Cat Ba Island.. Her var vi først i deres National Park. Det var dog ikk noget særligt! Vi var på en hikingtur derinde, men det var dog ikk så nemt, da der var rigtig glat og mudret pga. meget fugtigt vejr! Senere kørte bussen os til det hotel, vi skulle overnatte på.. Her spiste vi frokost, inden vi skulle sejle til Mokey Island. Som I nok kan regne ud, er det en ø, hvor der lever en masse aber.. De var meget sjove at se på, men de var også aggressive, så man skulle passe på! En af de andre blev faktisk bidt af en lille abeunge. Hun var dog heldig, at den ikke havde bidt hul, for sådan et abebid kan være meget farligt og fyldt med bakterier.. Da vi kom tilbage til hotellet, gik vi en tur rundt i byen.. Der var ikk så meget at se, men Toke fandt en "frisør" og blev trimmet for 15d.kr. :) Aftensmaden fik vi også på hotellet. Det var ganske udemærket - bedre end på båden! Derefter hyggede vi på værelset - spillede yatzy og så film.
Idag er vi så kommet tilbage til Hanoi kl. 17. Vi har tjekket ind på nyt hotel - utrolig billigt, men udemærket og med morgenmad! Vi ville egentlig gerne have været videre med nattoget i aften, men det var fuldt booket pga. en festival i byen Hue i denne weekend. Så det må blive imorgen nat i stedet :) Her til aften har vi igen spist på Koto restaurant. Vi kørte dertil med scootere.. Det var første gang, vi prøvede det - men også sidste for mig :b Der var nemlig en motorcykel, som kørte ind i min scooter med føre.. Motorcyklen væltede derefter, men der var udelukkende hans egen skyld, fordi han ikk kiggede, hvor han kørte. Jeg havde heldigvis set ham, så jeg løftede mit ben. Det var godt, for han ramte lige ved min fodhviler.. Senere da vi holdte i et lyskryds kommer motorcyklen så igen og vælger at køre op i os - han var gal! Men det var vist godt for min chauffør, at han havde mig med ellers havde min chauffør fået en på hovedet af motorcykelisten.. Værre oplevelse :b Så vi gik tilbage på hotellet i stedet ;) Nu ligger vi bare på værelset og slapper af og ser lidt film. Imorgen har vi ikk rigtig nogle planer, så vi må se, hvad dagen bringer. Vi håber, at I hygger jer derhjemme i påsken med lidt ferie! Jeg ska nok skrive lidt igen, når vi har været nogle dage i Hue :)
- comments
Sandra Det lyder så spændende Julle! :) Jeg glæder mig til at se dig! Fortsæt de mange oplevelser.. Knusser