Profile
Blog
Photos
Videos
TRUCKEREN POUL SKRIVER:
Så er vi nået frem til San Francisco. Vi har sagt farvel til de flotte bjerge og nationalparkerne i Sierra Nevada. Det har givet lidt mere bjergkørsel end vi lige havde regnet med, men pigerne har klaret det flot og vi har haft nogle utroligt flotte dage.
Yosemite er bare fantastisk! Vi fik at vide at der var næsten dobbelt så meget vand i vandfaldene som i et gennemsnitsår. Det var forår. Træerne var ved at springe ud, og der var en meget behagelig temperatur.
Efter en mindre køretur gennem det rigtige guldgraverland (uden at vi fandt noget guld), er vi så ankommet til storbyen San Francisco. Byen praler af at være den smukkeste storby i USA - og uden af have set så mange andre, tror jeg de har ret!
Byen ligger placeret på en kuperet halvø - og den bedste sammenligning er nok Hvide Sande og Ringkøbing Fjord. Herovre har de bare formået at slå det lidt større op.... I Hvide Sande har de broen over slusen, mens De her har Golden Gate Bridge. San Francisco bugten kunne være Ringkøbing Fjord (her kan man også lære at surfe..) og Hvide Sande hedder så her San Francisco. Giver det mening??
Vi ankom i eftermiddag. Har parkeret hushjemmet på en dertil indrettet RV-Park (Campingplads for autocampere) tæt ved vandet og relativt tæt ved centrum. I morgen tager vi så en shuttlebus ind til byen - (for den er vist ikke lavet til autocampere som vores), og så må vi se hvad der sker...
- comments