Profile
Blog
Photos
Videos
Første etape ovre.
Så blev vi færdige med huset og det ser nu godt ud! Lidt en mærkelig følelse at sidde nu, og tænke på at 10 uger allerede er gået. De er gået rigtig godt med arbejdet på huset. Må dog sige at jeg arbejder bedre under skandinaviske himmelstrøg, den varmeste dag vi havde var der 42 grader, og når man samtidig skal arbejde med sikkerhedsbukser, hjelm og motorsav, så er det altså lidt for varmt til mig! Vi var tæt på færdige med den sidste runde, fredag uge 9. Men fordi vi ikke havde planlagt noget for weekenden fik vi en nøgle til containeren med vores værktøj, så vi kunne arbejde et par timer i weekenden. Når først man er godt i gang med sådan et hus, er det faktisk svært at lade være med at arbejde når man får muligheden. Mandag morgen uge 10 mødte vi kl. 7.30 så vi kunne være klar til at kran og lastbiler kom kl. 8. At skille huset af var der ikke så meget besvær med, så vi var allerede færdige kl. 12, faktisk havde vores instruktør Brian aldrig før gjort det så hurtigt, og vi havde endda kaffepause da vi havde fyldt den første lastbil. Efterfølgende blev vi udstyret med et kort og en adresse på vores hotel i Mont-Tremblant, så afsted det gik. En køretur på ca. 3½ time. Vi blev indlogeret i et stort hus lige ned til søen med en fantastisk udsigt! Og lige ved siden af restauranten. En vældig god en af slagsen endda, med 4-retters menu hver aften og valgfri morgenmad, alt sammen med i opholdet, Mmhhh. Tirsdag morgen var vi så klar til at sætte huset op igen, på den færdige sokkel. En lidt mere langsommelig proces fordi der skal bores huller til strøm, isoleres og nederste runde skal sikres. Vi startede med at samle spærret og fik det sat til side, så det var klar til når resten af huset var oppe. Derfra var det så ellers bare med at få stablet nogle stammer. Vi startede kl. 8 og var færdige kl. 19, en lang og hård dag! Væggene var der ikke så mange problemer i at sætte op, det var først da vi kom til stolperne der senere skal holde taget vi havde lidt problemer. Men vi fik det løst og det hele kom op så vi ikke behøvede en kran resten af ugen. Onsdag og torsdag brugte vi så på at skære ud til vinduer, sætte vinduer i, skære overskydende isolering væk og bore nagler i, hvor der var behov for det, dvs. hele runde 10 på huset. En virkelig god uge til at lære det sidste om, hvordan man afslutter nogle ret væsentlige ting på et bjælkehus. Og teknikker dertil. Denne gang har jeg fået lagt nogle billeder op! Torsdag aften var der så afslutning af forløbet, og overrækkelse af kurssuscertifikat, en på lidt trist aften fordi det hele jo nu var slut. Fredag kørte vi så hver til sit. Chris, Brogan og jeg kørte dog tilbage til vores hytter i skoven, for lørdag morgen så at skilles. Chris kørte mod Toronto for at møde en ven. Brogan blev sat af i lufthavnen og flyve hjem til British-Columbia og jeg blev sat af ved vandrehjemmet i Ottawa. Meget mærkelig fornemmelse lige pludselig at være alene og selv skulle finde på hvad der skulle ske. Heldigvis kom jeg til at bo på værelse med en australsk tømrer, som i øvrigt er dybt fascineret over bjælkehuset og idéen. Så mandag har vi taget bussen til Montreal og i morgen kommer resten af familien på besøg, det bliver godt! :D Håber alle der hjemme har det godt, prøver om jeg kan sende lidt af det godt vejr hjem til jer, så i kan komme ud og få lidt farve :D
- comments
Christian de Haas Hey Jens!! Damn det lyder sku fedt, du oplever jo så mega meget derovre! Glæder mig rigtig meget til at høre mere om din rejse, hvad du nu giver dig til og hvilke spændende ting du oplever :) Send endelig sol mod os! Vi skal jo snart på roskilde, så det mangler vi. Øv øv øv at du ikke skal med, men det må blive næste gang.. right? :) Ha' det nu rigtig godt og pas godt på dig selv. Vi snakkes snart :) Later champ
Mikkel Boysen Hey Jens! Lyder vildt spændende og fascinerende selv for os ikke tømrere ;) Rigtig fede billeder! Naturen og vejret (selvom jeg godt kunne forestille mig at det var lidt varmt at arbejde i) ser jo mega skøn ud og det der bjælkehus stråler bare af professionalisme :) Du må endelig holde os opdateret med flere beretninger, især nu hvor vi ikke har nogen idé om hvad du laver, så er vi jo bare endnu mere nysgerrige. :p Vi savner dit selskab herhjemme, så hvis du skulle komme til at kede dig hvad jeg ikke tror er tilfældet så er vi klar til du kommer hjem :D Take care! Boys
Sidsel Nordentoft Poulsen Hej Jens! Det ser fandme smukt ud det arbejde der :) Håber du har fået taget godt imod resten af den Hansenske klan derovre og at I får nogle super gode uger. Hils alle og hyg jer! :) Knus Sidsel