Profile
Blog
Photos
Videos
Stod tidligt op - vidste vi havde en lang køretur foran os. Men ikke noget problem for mig. Jeg sov dårligt - fredag aften i Vegas er "the night out", og det kunne høres på hotellet. Så da børnene ville se lysene over byen da de gik i seng, vågnede jeg med solen over Vegas. Og det var spektakulrært!!
Nå, men familien restless, skulle naturligvis køre direkte ud af byen uden morgenad osv. Men i en eller anden ud-ørk kom vi forbi Starbucks, klarede morgenmaden og kørte videre. Lad os bare sige at det var lige ud af landevejen og at det blev mere og mere øde - så måske også anledning til at blive lidt fartblind.
Ihvertfald blev den pæne Hr. Tøffner blinket ind til siden af en high way patrol - endte med en venlig advarsel og info om hvad det kunne have ført til at køre 85, hvor 70 var tilladt. Men venligheden strakte til 2 politi klistermærker til børnene, som Frida skyndte sig at dekorere vinduerne med.
Efter megen monoton kørsel - nu med 70 miles i times - kom vi til et mere bjergrigt og spændende landskab. Da det blev lidt for spændende og Peter havde fået nok af hastighedsbegrænsninger, måtte undertegnede take rattet. Med advarsler om "dips" på vejen og en træt Peter, fik vi andre god underholdning med små hidsige bakker som var bedre end rutschebanen i Tivoli...Peter fik ikke sovet:-) Derefter Mono Lake og ind i Yosemite ad Tioga Pass. Vi kørte langs Tuolomne River og stoppede og badede og så landskabet. Derefter 1-2 timers kørsel videre til Evergreen lodge. På vejen dertil, så vi så meget udbrændt skov fra en kæmpe skovbrand sidste år. Men fedt at komme til lodgen som lå helt isoleret! Fik fin hytte og gik til poolen og badede. Super afslappet sted med pool, hvor der blev lavet barbecue om aftenen - første gang vi fik noget der mindede om maden vi selv laver, spiser i badetøj og med en tur i poolen som forret og starter:-)
- comments