Profile
Blog
Photos
Videos
Vi var alle ramt af Jetlag, og var derfor tidligt oppe og på farten mod Sedona. En lang tur på 7-8 timer ad Interstate 40 East - i vores splinternye Ford Explorer 4,0 - noget af en benzin-sluger der nærmest kørte sidelæns når vi passerede en tankstation. Vi kørte gennem Mojave ørkenen, hvor vi også tankede benzin i et par og 40 graders varme. Her stødte vi også på "mekanikeren fra filmen U-turn "
Da vi kørte fra Flagstaff mod Sedona ændrede landskabet sig markant - og de store røde klipper dukkede op.
Hotellet (Entchanment Resort) vi skulle bo på, viste sig at være rigtig dejligt. En fabelagtig udsigt 360 grader rundt, og en god pool til køle sig ned fra de små 40 grader.
Carl-Emil var helt oppe og køre over at blive kørt til og fra hotelværelset i en elektrisk golfvogn.
Inden aftensmaden spillede vi Crocket og lidt bordtennis. Og så så vi den vildeste solnedgang.
//Frida
- comments
vibeke.hornemann Godt at se, I er begyndt at fortælle lidt om steder, I besøger, så man kan følge med.. Håber ikke, de høje temperaturer følger jer hele vejen! Også her har der været meget varmt - fik dog heldigvis regn i nat. Haft besøg af Dorthe L. i dag. Kh til jer alle fra mor