Profile
Blog
Photos
Videos
Så er det blevet tid til at høre fra os igen. Vi har netop fundet internet ved en McDonald's - det er tilsyneladende det eneste sted der er gratis internet.
Sidst i hørte fra os var vi i Rotorua hvor vi skulle ud og river rafte. Vi blev hentet på vores hostel og kørt ud forbi de termiske områder rundt om byen der har en forfærdelig lugt af æg. Lidt ude for byen lå nemlig floden Kaituna der indeholder en del vandfald hvoraf det ene er hele 7 meter.
De fleste af os fik en våddragt på og en redningsvest, men de seje drenge(inklusiv tulle) klarede den uden våddragt. Men så var det ellers bare i vandet. Vi sad 7 i hver gummibåd inklusiv vores guide der ikke bare forskrækkede pigerne, men også drengene med at fortælle der var ål i åen - ål der ikke kan sammenlignes med dem vi har i Danmark, de havde nemlig for blot to uger siden fanget en ål på 90kg. Altså 1/3 mere end min egen vægt - de kan jo bide et ben eller to af!!
Nå men vi skulle jo videre og da vi var kommet os over den forskrækkelse så gik det da bare ud på at have det sjovt. De første vandfald ventede os og derudaf det gik. Vi farede afsted ned af hvert vandfald indtil vi holdte pause ved en gangsti hvor vi havde sidste chance for at undgå det 7 meter høje vandfald. Her fik vi også at vide at der var 50% chance for at gummibåden ville vende på hovedet efter vandfaldet og vi dermed ville ligge og svømme rundt sammen med kæmpe-ål! Nå men vi blev da alle i gummibåden og kort tid efter stod vi lodret ned af vandfaldet og forsvandt alle sammen, inklusiv båden under vandet. Det gik så hurtigt og i det øjeblik vi var under vandet troede vi faktisk båden var tiltet... Men nej! Vi sad alle på vores pladser og var ret målløse over hvor fedt det var ;) ærgerligt nok var turen nu slut og vi skulle tilbage til byen.
Her tog vi bilen ud til de termiske områder og hot springs lige uden for byen - dog blev vi der ikke ret længe da lugten af rådne æg var så streng at morgenmaden næsten var på vej den forkerte vej. Men smukt var det dog med det turkisgrønne vand der dampede.
Dagen efter kørte vi til Volcanic Valley. Her tog vi på den lange trekkingtur igennem nationalparken med den dejligste natur. Her var blandt andet verdens største hot spring der er blevet dannet af et vulkanudbrud for flere tusind år siden. Vi ved ikke præcist hvor varmt vandet var, men der vores vi stak fingrene i var det i hvert fald ikke muligt at holde dem i ret lang tid. Her var der også en mild snert af rådne æg, dog ikke nær så slemt som det vi oplevede dagen for inden. Ved søen dannedes der nogle små krystaller af svovlgasser og sulfater.
Det var i det hele taget ret specielt at gå rundt i nationalparken hvor naturen var så forskellig fra hvad vi før har været vant til i Asien og Australien... og selvfølgelig Danmark. Det var en skøn tur og helt sikkert de trætte ben værd.
Vi kørte direkte videre vest på til Waitomo Caves. En dejlig 2-3timers lang køretur i flotte omgivelser - det bliver aldrig kedeligt at køre her i New Zealand. Der er hele tiden en speciel udsigt man bliver overvældet af. Vi havde et enkelt stop på vejen ved en lille å hvor vi lavede aftensmad og ville have taget en dukkert. Det endte dog med det kun var Tobias og mine tåspidser der blev våde, for vandet var umenneskeligt koldt!
Da vi ankom til Waitomo var det blevet sent og vi fandt hurtigt en lille plads på bakketoppen hvor vi kunne holde ind og sove.
I dag vågnede vi så, meget spændte på dagens udfordring. Vi havde booket os ind på en adventure tur i grotterne - en tur der bagefter skulle vise sig at være den fedeste tur til dato!
Vi startede ud med at kæmpe os ned i nogle våde og iskolde våddragter, hvorefter vi blev udstyret med hjelm og seler. Derefter gik turen til grotten (1 ud af 350 i området) hvor vi skulle øve os i at repelle. Når vi var uddannet i det så skulle vi ellers bare repelle 35 meter ned i grotten, hvor der var så mørkt at man ikke engang kunne se sin egen næse. Derudover var grotten nogle steder meget smal og man skulle derfor vride sig for at klemme sig igennem. Da man endelig nåede bunden kunne man begynde at se de mange glowworms der befinder sig i grotten. De danner nærmest en hel stjernehimmel dernede -Rigtig hyggeligt! Vi vandrede dybere ind i grotten hvorefter vi først skulle sendes afsted igennem mørket, via en kabelbane, hvilket vi skulle hilse at sige gik rigeligt hurtigt, da man bare fløj ud i ingenting, da det var så mørkt. Derefter skulle i vandet med gummiringe og her fandt vi ud af at vandet i går ikke var koldt - slet ikke i forhold til det her! Det var så koldt, det kan slet ikke beskrives. Hvis nogen af jer har været i det kolde vand i svømmestadion så gang lige det her med 10! Vi flød ned igennem det kolde vand i grotten og kiggede på "stjernehimlen" imens vi lyttede til melodien fra Titanic som vores guide kunne fløjte. Romantisk ikk? :o)
Til vores store forskrækkelse blev vi bedt om at smide gummiringene hvorefter vi skulle gå resten af vejen med det iskolde vand helt op til halsen!
På vejen skulle vi klemme os igennem huller, hvilket var en prøvelse for os piger med bare en lille smule former ;)
Vi stoppede et sted hvor det lignede der kun var en udvej og fik valget mellem den lette og den svære vej.
Vi var alle seje nok til at vælge den svære der gik ind at et lille hul i grotten og op af tre forholdsvis høje vandfald hvor vi skulle op og kravle. Det første vandfald udfordrede os begge to ret meget og da vi som de to første oppe og stod i mørket, var vi ret stolte :o) vi var helt oppe og køre over at have gjort det!
Det må siges at have været den fedeste og mest udfordrende oplevelse til dato.
Med det slutter vi af for denne gang.
Knus og kram fra Tobias og Cathrine.
- comments
Louise Bruun Pedersen Hej i To. :D dejligt at høre om jeres spænende ture. Det lyder helt fantastisk den tur i Grotten. Du fortæller der så godt og billedeligt Cathrine, at jeg troede næsten jeg var det selv. :) :D Jeg skal op og printe min bachelor opgave i dag og så skal den afleveres i morgen :D Det bliver såååååååååå dejligt. :D OG så skal mig og Amalie ud og se på 2 værelser på her enten i morgen eller på lørdag. Håber virkeligt det bliver det noget. :) Glæder mig meget til at læse om jeres næste ture. Mange knus Søster Louise
Johnny Johansen Hej i to, lige en sidste hilsen inden vi stikker af , det er bare helt utroligt hvad i oplever, jeg er nød til at løbe, bilen og Bedste står derude og hopper :) knus fra os