Når en vej bliver til to...
Som nogle af Jer, der følger med her bloggen, nok ved, så er der sket en større ændring på vores rejse.
Malene har efter lange (og bestemt ikke lette) overvejelser valgt at slutte sin rejse før planlagt, da hun har fundet ud af, at måden vi rejser på ikke er noget for hende.
Derfor har hun valgt at tage hjem mod Danmark i dag i stedet for d. 24. februar.
Det er rigtig ærgerligt, men man nok erkende, at det ikke ville være gavnligt for nogen af os at fortsætte vores rejse sammen. Vi er ikke uvenner eller noget, men det er klart, at en sådan beslutning har været hård for os begge to.
Dette har, sammen med min forstuvede fod, gjort, at jeg nu også ændrer mine rejseplaner en kende.
Foden er blevet bedre i de seneste dage og kan støtte på den men endnu ikke få en sko på uden smerte.
Så det ville nok være skørt at tage til Kina (først Beijing), hvis jeg eksempelvis ikke kan holde til en dag på den kinesiske mur. Derudover ville en overbelastning af min fod nok gøre det sværere at klare den 14 dages trekking tur i USA, som venter i slutningen af april - og den vil jeg bare ikke gå glip af!
Derfor har jeg besluttet at blive i Thailand/Malaysia (måske Singapore) indtil omkring d. 20. april, hvor jeg forventer at kunne rejse til Hong Kong og sidenhen USA - forhåbentlig med sko på fødderne ;)
De sidste par dage har til tider været rigtig hårde ved humøret, da man har haft mange frustrationer om, hvad der nu skal ske.
Heldigvis har jeg haft en fantastisk familie, kæreste og en masse herlige venner, der har snakket og skrevet med mig om, hvad der nu skal ske. Det er jeg Jer alle evigt taknemmelige for - uden Jer havde alt det her synet umuligt - fra bunden af hjertet; TAK! Tusinde tak!
Nu gælder det bare om at rette blikket fremad! Og er efter et par dage her på den smukke ø Koh Tao fyldt med gå-på-mod for min videre rejse! Det er bare herligt!
Første stop bliver den lidt større ø Koh Samui, hvor jeg regner med at mødes med en englænder, Malene og jeg mødte i Indien - håber vi får nogle herlige dage sammen. Formentlig står den på endnu mere afslapning og muligvis nogle ture til mindre øer og smukke strande. Og hvad der skal ske derefter, ved jeg ikke endnu.
Så det bliver en markant anderledes rejsestil jeg skal vænne mig til nu, uden planer, eller noget man skal nå. Men jeg tror faktisk, at det lige er noget for mig! Ha' plads til at være impulsiv og tage derhen, hvor vinden fører én - tror (og håber) det bliver en fantastisk tid, ligesom rejsen hidtil har været!
Savner Jer derhjemme og glæder mig til at komme hjem og fortælle en masse historier ;)
Men først vil jeg nyde den sidste halvdel af min tur - tænk at jeg allerede er halvvejs - tiden går stærkt!