Profile
Blog
Photos
Videos
Ja, endnu en gang gaar der lidt tid imellem skriverierne her paa bloggen! Denne gang faar i en omgang skrevet paa et internationalt tastatur - dvs. ae, oe og aa!
Men her kommer det!
Har som tidligere forklaret vaeret lidt uheldig her paa turen mht. foden. Det udmundede i, at jeg blev noedt til at blive paa oeen Koh Samui. Her skulle foden have hvile, saa den kunne blive klar til rejsen, der laa forude. Dagene paa Koh Samui (10.-18. april) blev brugt paa en masse forskellige ting!
Den 12. april blev det thailandske nytaar fejret, og ja, hvordan fejrer man saa det? Thailands svar; en ENORM vandkrig!
Har aldrig i mit set noget lignende. Ung som gammel stod man dagen lang paa gader og straeder og kastede med (ISKOLDT) vand. Og lidt kropsmaling blev der dog ogsaa givet hist og her. Jeg brugte hele dagen paa gaden (drivvaad, ja!) og kaempende i vand med lokaler som turister - helt fantastisk oplevelse (blev da ogsaa inviteret op i en truck fyldt med ladyboys, og det skulle da proeves! Sammen med dem kastede jeg spandefulde iskoldt vand udover folk paa gaden, saa sjovt! ).
I dagene derefter stiftede jeg, for foerste gang, bekendtskab med begrebet "arbejde" her paa turen. Moedte paa mit hostel en tysk pige, Alice, der i dagene forinden havde arbjedet frivilligt paa et dyreherberg, der tager sig af katte og hunde paa Koh Samui. Og det skulle jeg da ogsaa hjaelpe til med!
Stedet huser i alt over 400 hunde (!) og knap 150 katte. Hvor mange skal der til at passe dem? Thailands svar; 4-5 stykker.. Saa dagene var travle (VIRKELIG travle!). Foerste dag var jeg ansvarlig for fjernelsen af samtlige "efterlandskaber" i hele reservatet.. Sikken stank! De foelgende dage fik jeg hurtigt mere ansvar og hjalp dyrelaegerne, der var til stede paa stedet. Isaer en svensk frivillig dyrelaege, Katrin, hjalp jeg meget. Naar forbindinger skulle skiftes, udstyr skulle klargoeres til operation (eller negle skulle klippes, som I kan se paa billedet). Det var nogle vildt spaendende dage, men det var nu ogsaa haardt at se de hunde og katte, der hver dag doede pga. sygdom. Og ofte skyldtes deres sygdomsforloeb, at der i deres bure ikke blev gjort rent, eller at maden en dag eller to blev glemt. Det er efter min mening helt grotesk, og jeg havde det egentlig en anelse daarligt ved at tage videre og derved lade dyrerne "i stikken".
Efter min mening var mange af de (betalte) thailandske arbejdere langt fra effektive nok. Jeg blev fortalt, at de ofte brugte dagen paa at spille fodbold i stedet for at goere deres egentlige arbejde. Enkelte arbejdere var rigtig soede og man kunne virkelig maerke, at de braendte for arbejdet og bekymrede sig om dyrene. Det var omvendt rigtigt rart at opleve. Havde sidste arbejdsdag d. 17. april, hvor der blev sagt farvel til Katrin samt en anden frivillig, en tysk pige. De var begge rigtig soede! Rigtig glad for at have moedt dem, og selvfoelgelig Alice, pigen der "skaffede" mig jobbet.
Havde aldrig troet, at jeg skulle bruge min rejse paa saadan noget, men hvor var det bare fantastisk! Oplevelser, som jeg aldrig vil glemme!
D. 18. april var dagen, hvor min fod skulle have sit endelige tjek. Det var her, det ville blive afgjort, om jeg kunne rejse videre (hvilket jeg var overbevist om!) eller om laegerne ville vurdere, at trekking i USA ikke var nogen god ide. Stod tidligt op og skyndte mig paa hospitalet, hvor jeg efterhaanden var helt kendt af personalet, for at blive tjekket. HELDIGVIS sagde laegen, at fiden saa rigtig fin (OG BRUN, han havde humor!) ud. Saa jeg var ellevild og virkelig lettet over, at det nu var et overstaaet kapital, saa jeg kunne komme videre. Resten af dagen blev tilbragt paa stranden efter nogle haarde dage paa dyreherberget (9-10 timers arbejde i 35 grader!).
Jeg fik arrangeret det saaledes, at jeg d. 19. april kunne tage til Bangkok og moedes med Chris, hvorefter vi d. 20. april sammen ville tage til Hong Kong. Virkelig dejligt, at det passede sammen!
Det sjove var, at jeg de sidste dage paa Koh Samui naesten var trist ved at skulle afsted. Efter 10 dage der foelte jeg mig naesten hjemme; jeg havde mine lokale spisesteder, hvor de soede thaikvinder med det samme vidste, hvad jeg skulle have, naar jeg besoegte deres restaurant eller gadekoekken. Ligeledes var jeg faldet rigtig godt til paa hostellet, hvor jeg boede, med Alice og de andre mennesker, man nu og da snakkede med.
Alt i alt har tiden paa Samui vaeret skoen! Meget bedre, end hvad jeg havde turdet haabet paa (maa indroemme, at jeg i starten var lidt negativ ved at skulle tilbringe saa lang tid der, naar man nu havde andet i tankerne!), men saa fantastisk, at det bare viste sig at blive en vidunderlig tid med nogle oplevelser, jeg vil huske resten af livet!
Senere i dag vil jeg proeve at blogge lidt mere om tiden i Bangkok og selvfoelgelig hvor jeg er nu, HONG KONG! Glaed jer!
Varme krammer herfra!
PS. Laegger nogle flere billeder op i albummet "Koh Samui".
- comments