Profile
Blog
Photos
Videos
SKYBAR!
Ja, nu for I lige et ældre indlæg - men synes simpelthen ikke den kan undværes her på bloggen!
Lokation; State Tower, Bangkok!
Formål; Skybar - en drink på Bangkoks "tag".
Efter at vi om eftermiddagen d. 22. marts vendte tilbage til Bangkok efter en herlig Lake House tur, havde vi et par timer inden vi skulle videre på Koh Phangan og det full Moon, som jeg lige har skrevet om.
Vi valgte så at fordrive ventetiden med Helle og Tina - to danske piger, som vi mødte på Lake House turen. Først spiste vi i et lille gadekøkken - lækker, frisk og meget billig mad (kom af med 12 kr. og var udemærket mæt!) ;)
Derefter tog vi op på 64. etage (pyha det er højt op, heldigvis med elevator og ikke trapper!!) i bygningen State Tower, som skulle være den højeste bygning i Bangkok. Øverst oppe ligger en bar, som nærmest svæver udover selve bygningen, der fungerer som hotel. Kommer man i det rette tøj (skjorte og lange bukser for mænd, kjole og pæne sko for piger) får man lov at komme derop og købe en ganske dyr drink eller øl (vi gav 60 kr. for øl, 120 kr. for cocktails). Men udsigten deroppe fra var alle pengene værd! Smider nogle billeder op i albummet "Bangkok" - virkelig fantastisk udsigt. Vi nåede derop mens solen var på vej ned og oplevede derfor både udsigten over Bangkok i et smukt rødt skær og dernæst i mørke, hvor de tæt trafikkerede veje lyste byen op!
Hvis nogle af Jer nogensinde kommer til Bangkok - gør jer selv den tjeneste at tage derop - det vil man ikke fortryde!! ;)
Efter en sådan oplevelse tog vi tilbage på New Road Guesthouse - vores bosted før husbådsturen - og tog derfra til Backpacker Street - et område for rejsende som os i Bangkok. Herfra tog vi en bus sydpå og satte derved kursen mod Koh Phangan!
Man kunne sagtens have brugt mere tid i Bangkok, men det må blive en anden god gang! ;)
- comments