Profile
Blog
Photos
Videos
Så er de 6 uger i Kenya omtrent ved at være slut og hold da op hvor er det egentlig gået hurtigt. Må sige det har været meget anderledes og svært at falde til i en kultur som er så langt væk fra den vi er vant til. Først og fremmest er det ikke let som hvid at falde til i et samfund som ikke er vant til at se hvide og som tror at alle hvide mennesker er sten rige. Samtidig har vi ikke kunne være ude efter mørkets frembrud, da det er for farligt for os. Vi har derfor skulle planlægge vores tid, så vi kunne nå at være hjemme til kl.18.
Kulturen i familien har været en oplevelse at være en del af. Det at se hvordan de hjælper hinanden, venner og bekendte i alle anledninger. Fx hjælp med madlavning til bryllupper og begravelser, indsamling af penge til folk som er syge og har behov for behandling som de ikke selv har råd til osv.
En anden stor oplevelse har været at se hvor meget kenyanere kan få ud af utrolig lidt. De er langt bagud i udviklingen, men formår alligevel at klare sig med det de har til rådighed. Det har været fantastisk at opleve sådan et anderledes samfund og vi er meget glade for at vi valgte at tage til Afrika så vi er blevet denne oplevelse rigere.
- comments


