Det er lige pludseligt nemt at skrive blog, for nu tager jeg bare bits fra min elektroniske dagbog og indsætter her på bloggen. Dobbeltarbejde, nej tak:)

Selvfølgelig blev mine ellers udmærkede planer umuliggjort. Det viste sig at være et større projekt at komme til Sulawesi - nærmere betegnet Togean Islands. Jeg måtte erkende, at det ville blive en ualmindelig presset tid i Indonesien, hvis alt skulle realiseres. I stedet må jeg nøjes med Bali og Gili Islands knap en måned, men det er vel også passende med lidt sol og strand i en måneds tid uden så meget andet:)

...

Ham Nikolaj (turbookeren) var en overgearet type, som fik mig til at tænke på, hvilken slags mænd, der tager til Østen for at finde koner (læs: koner og har særlige tendenser til det såkaldte trafficking eller sexslaveri)- mere siger jeg ikke om ham.

...

Lugten her på Bali minder efterhånden mere og mere om lugten i Orinico Delta-området i Venezuela. En frodig og tung lugt, som hænger i næsen og er lidt jordet og beskidt. Kan ikke vurdere om jeg finder den tilpasningsvanskelig eller bringer ualmindelige minder hid fra en frigid og enestående uge i det frugtbare Delta. Folkene er meget venlige og gør alle et anstændigt forsøg på at sælge mig noget klimklimklakklak, (var det ikke dét Roger kaldte det?) Det forekommer mig at måtte være forbavsende svært at være nødsaget til at leve i en verden, hvor alle er afhængige af turismen, hvilket selvfølgelig har haft en tilbagegang pga. diverse katastrofer. Både de menneskelige såvel som de naturlige skabte.

...

Mit hår har fået sig noget af en forandring. Jeg kan nemt have håret på en måde, så det ligner, jeg er pagehåret. Det klæder mig ualmindelig meget og er glad for det. Blablabla, pointen med denne bragesnak er: Hvad betaler man for en simpel klipning som denne i Danmark? Jeg betalte 30.000 Rp, hvilket er mindre end et pizzaslice, cirka 1/5 af min timeløn og mindre end en busbillet fra Taps til Christiansfeld. Dette må give en klar fornemmelse af prisniveauet her i Indonesien.

...

Har ind til i dag haft det værste jetlag til dags dato, men det var som om, da jeg dyppede fødderne i det klare, blå balihav, at det hele forsvandt øjeblikkeligt. Tiden må vise hvordan jeg kommer til at sove i nat. Lige meget hvilke faktorer, som spiller ind, kan det ikke blive værre end i går, hvor jeg lå vågen fra 3-6.

Selvfølgelig sov jeg ikke et hak bedre i nat, godt nok lå jeg ikke vågen i 3 timer, men vågnede omtrent et dusin gange. Om ikke andet, var jeg nogenlunde frisk klokken 7, så fik hurtigt pakket mine ting, checket ud, spist morgenmad og blev hentet ved hotellet 7.45. Sammen med et nygift engelsk par blev jeg kørt op til vulkanen og søen Batur. Vi lavede et stop ved en kaffe plantage, hvor vi smagte Balis kaffe, kakao, genseng te, lemon te, genseng kaffe, endnu højere gik turen op ad til en af de mest klare, luftige og javafyldte udsigter nogensinde set, hvor vi fik en udsøgt indonesisk morgenmad bestående blandt andet af frugt, pandekager, nudler.

Turen gik derfra på cykel ned af. Gennem indonesiske småbyer, hvor vi var inde og se deres traditionelle huse, templer osv.. Her er hagekorset en del af hverdagen og har været det i mange år - noget buddhismen har medført sig. Et kors, som går til højre ud fra den anskuelse at højre om er den funktionsdygtige og blomstrende vej.

Her er murstenene dyre materialer. Pt. ligger prisen på træ dog også høj, så hvad de bygger huse med er et godt spørgsmål. Ej, ham guiden "One" sagde det, men kan på skrivende fod ikke erindre det.

Børnene er virkelig smukke. Gylden glød, klare, brune øjne, sort hår. Måske jeg tager en med hjem som souvenir.

Rismarkerne er fantastiske. De kan høste hver anden måned på de fleste marker. Når tiden er inde, høstes risene med en le. Risene sorteres fra kornet, og ligger derefter på en presenning på gaden, i enkelte tilfælde observerede jeg riskorn liggende direkte på asfalten - der selvfølgelig varmer bedre, men en smule hygiejne burde ligge i overvejelserne, som om det ikke er slemt nok med alle de gasser scooterne spreder ud over omtalte korn - userverbart!

Groft taget ejer alle familier en ko, disse er dog hverken mælke- eller spisekyndige. Eller det er de måske, men dertil bruges de ikke. Mælken er mig en gåde, hvorfor den ikke bliver tappet, men buddhister spiser ikke oksekød (alligevel værdsætter de turisterne så betydeligt, at det stadig er oksekød i le Big Mac, og der serveres også Boeuf Sauté Stroganoff). Koen er nærmere en substitut for traktoren og/eller en investering, da storken jo til tider bringer små kalve til verden.

Jeg er syg. Det er forfærdeligt, som man kan blive syg udenfor Danmark. Tror det startede med overdreven brug af AC, det gjorde i hvert fald, at jeg havde ualmindelig ondt i halsen i går.

Og i går, der var jeg jo til Dolphin-Interaction, hvilket var ret udmærket, men kunne godt have undværet det. Syntes det var mange penge at give for så lidt. Kyssede, legede, masserede og fodrede den. Ricky var dens navn. Nå, men det var fire brasilianske piger og mig. På vejen hjem sad de og snakkede portugisisk, men pludselig spørger de om jeg ikke vil komme hjem til dem om aftenen. Der er åbenbart to af pigerne, som er sammen, og de vil holde en bryllupsceremoni for dem. Jeg tog så Lauren med (engelsk pige, jeg bor sammen med). Vi kom hjem til deres lejlighed, som bare var så gennemført minimalistisk. Det var virkelig lækkert. De havde også egen pool og have. Butlere kommer kl. 9 om morgenen og venter på, at de står op for ligesom at lave morgenmad til dem. Og de betaler kun 250 pr. mand pr. nat. Det er jo sygt!

...

Endelig begyndte ceremonien, hvor vi var placeret i haven bag ved poolen (vi var i alt cirka 15). Brudene skulle så komme fra huset, gå rundt om poolen og hen ad "kirkegulvet". Deres gang var afmærket med roseblade og fyrfadslys. Det var romantisk.

Tingene forløb ellers som til et normalt kirkebryllup. De sagde et par ord til hinanden. Tash, som var præsten erklærede dem for "wife and wife". Jeg mener, de havde udskrevet papirer på nettet. Så alt i alt var det et legalt bryllup som alle andre. Synes bare, at når man gør det på denne måde, og lader gud udenfor. Så virker det mere reelt. Det er af ren kærlighed. Mellem de to og ingen andre.

Bagefter læste jeg et simpelt digt op for dem og Si kvoterede Shakespeare. Det var smukt.

Til sidst var der dømt poolparty. Det var faktisk meget sjovt. Tyskerne var lidt gode til at feste. Og Tash havde energi ohne ende! Men da klokken blev 1.30, begyndte det at blive koldt. En ædru tilstand tilbagevendte sammen med et par smerter - feber konstaterede Lauren! Vi tog hjem og da jeg vågnede var jeg ualmindelig dårlig. Har så sovet HELE dagen i dag. Det hjalp først da jeg indtog et par piller omkring kl. 17. Men havde det så dårligt, jeg ikke orkede at rejse mig fra sengen før der.

Sarah, gav mig hendes bikini. Den er zebrastribet og virkelig cool. Den er jeg glad for. Vi skal formentlig med dem til stranden i morgen, det glæder jeg mig til. Vil ikke surfe i morgen, nu hvor situationen er sådan, at mit immunforsvar bruger alt min energi, så det vil være umuligt at surfe. Hvis jeg er heldig kan jeg tage en sidste surflektion mandag. Jeg vil heldigvis få 50% tilbagebetalt.

Apropros det dersens surfing er det pisse svært. Den første dag gik fantastisk. Jeg havde et 9,6 board. Og det var supernemt, og surfede faktisk ret hurtigt. Dagen efter fik jeg så et 9,0 board og det blev straks meget sværere. Pludselig betød teknikken alt. Det drejer sig om at være lettere smidig. Hvilket jeg bare ikke er, en kendsgerning jeg har accepteret i mange år. Så egentlig gør det mig ikke så meget, jeg ikke kan surfe mere end en lektion mere, for det er lidt ligesom med nærmest hvilken som helst anden sport: Det er umuligt at blive lidt god med bare 6 timers øvelse.

...

Nu har vi så den 10/9, og vil bare lige sige sygdommen allerede er på vej væk.