Profile
Blog
Photos
Videos
Vi stod op lidt over 8, spiste morgenmad som bestod af franskbrød og rundstykker, derefter pakkede jeg de sidste ting, så vi var klar til at køre til Vejle med Britt, og derefter mod Kastrup lufthavn hvor flyveren skulle flyve kl. 16.30, vi var i Kastrup ca. kl. 14, vi fik tjekket min kuffert ind og fandt lidt at spise. Der klokken var ved at være 14.30 sagde jeg farvel til mor og far og gik op i kontrollen, som utroligt nok ikke bippede af mig. Der var ret lang kø i kontrollen og da jeg kom igennem, ville jeg ned og finde min gate, hvilket er umuligt i Kastrup lufthavn, når det er første gang man er der og der ikke er nogle der har forklaret deres system, jeg kiggede på tavlen for at se hvilken gate jeg skulle gå til, men så i stedet at den var forsinket til kl. 17.20, den ankom ca. 17.10 og de var ret hurtige til at få alle ind i flyveren og komme op i luften. Det var heldigvis en kort rejse, for jeg var ret sikker på den lille dreng, der sad bag mig, pruttede!
De to andre der sad på samme række som mig i flyveren skulle også videre til Australien, men med et andet fly, som skulle mellemlande et sted inden de nåede Hong Kong, de fortalte at de var i Cairns om ca. 3 uger, så det bliver spændende at se om jeg støder ind i dem igen.
Da vi var landet i London, i terminal 5, skulle de to andre og jeg til samme terminal, så vi fulgtes ad i bussen, som kørte til terminal 3. Der vi var kommet frem til den rigtige terminal og igennem kontrollen ville jeg købe et par nye høretelefoner til computeren, så jeg bedre kunne høre når jeg skulle se film, derefter gik jeg hen til min gate. Jeg gik forkert én gang da jeg skulle finde gate 18, da den lå i den anden ende end jeg troede, men jeg kunne heldigvis ikke komme længere i den forkerte retning, da det var der alle de andre tjekkede ind.
Vi kom ud i flyveren, ret hurtigt, og hold da op, jeg havde da aldrig været inde i så stor en flyver før!
Det var ikke en særlig rar start og landing vi fik i kæmpe-flyveren, da det blæste en hel del i London under starten og der var en hel del turbulens da vi skulle lande i Hong Kong. Jeg tror mere eller mindre vi alle følte at vi var ved at falde ned af sædet, der var også en lille smule turbulens på vej til Hong Kong, men det var heldigvis ikke så meget af gangen - men men men, det gik jo, og udover starten og landingen gik hele turen jo ret fint. For når turbulensen ikke var der, lagde jeg ikke rigtig mærke til jeg var i en flyver, udover bagenden bliver meget øm efter en tur på 12 timer.
Jeg sad helt ude ved vinduet på en 3-mands række, og ellers sad der kun en mere i samme række som mig, så vi havde hele midterpladsen til at brede os på. - Dejligt!
Ved 22 tiden, engelsk tid, begyndte hele flyveren at dufte rigtig godt af mad, og min mave blev bare endnu mere sulten da jeg ikke havde fået noget siden mor, far og jeg fandt lidt i Kastrup.
KL.22.30 kom maden som bestod af, ris, grøntsager, kylling og nogle kinesisk sur sød agtigt sovs. Der udover, var der et stykke brød med smør til og nogle kolde kartofler i tern sammen med nogle bønner og pinuts, og til sidst var der en lille vanilje is til dessert.
Morgenmaden kom kl. 12.45, hvor man kunne vælge mellem to ting, jeg kunne ikke rigtig høre hvad hende kineserdamen sagde, så jeg endte med en seafood og ikke æg og bacon, så min morgenmad bestod af det andet der var på den bakke, som var en bolle med syltetøj, lidt frugt og en lille yoghurt.
Men vi ankom til Hong Kong airport kl. 14.44, det vil sige 20 min. før tid, og så var det lige med at finde ud af hvor jeg skulle gå hen, da jeg havde fundet kontrollen var det bare ind med mig og finde lidt at spise og komme på nettet så jeg kunne komme på skype og snakke med mutti og farmander.
Der jeg skulle til at lade min computer kunne jeg selvfølgelig ikke, fordi jeg kun havde et stik til danske stikkontakter og australske stikkontakter, men ikke et til Hong Kongs stikkontakter, så det måtte jeg jo lige købe mig.
I Hong Kong blev vi sendt væk da vi havde fundet vores gate, fordi de åbenbart syntes de lige ville dobbelt tjekke os alle sammen.
Da vi kom ind i flyet var vi forsinket, det skulle flyve kl. 23.40 men fløj først kl. 00.30 (Hong Kong tid) jeg sad ved siden af en der hed Jeff, som boede i Brisbane og arbejdede med blodprøver og hjerneceller, han var rigtig flink og vi fik snakket en del, hvor han også fortale mig om de ting vi fløj over (når vi kunne se dem) og så hjalp han, da vi fik sådan en seddel vi skulle udfylde til når vi kom til Cairns.
I flyveren fik vi mad omkrig 01.00 (Hong Kongs tid). Så fik vi morgenmad som var æg, bacon, pølser og nogle meloner, noget brød og en yougurt.
Der vi var landet i Brisbane skulle vi igennem kontrollen som vi plejer, men så blev jeg trukket ind i en rum af nogle der skulle ekstra tjekke mig, de puttede en eller anden pind ned og op af min taske og på min bluse og bukser og derefter puttede den i en maskine som skulle se om den var 'clean' eller sådan noget, derefter skulle jeg kropsvisiteres, der var en der gjorde det og en anden der stod og kiggede på.
Vi gik ombord på flyet igen kl. 12, en times tid efter vi var startet fik vi mad igen, denne gang fik jeg nudler med noget grisekød, og det var nok lige det stærkeste jeg har smagt meget meget længe,.
Omkring kl. 14.30 landede vi i Cairns, hvor der stod nogle mennesker som skulle se den seddel som vi havde lavet i flyveren. Da vi var kommet igennem alt det underlige system de har, gik jeg ud, der sad en mand med et skilt med mit navn på, og han kørte så mig hen til Northen Greenhouse, hvor jeg skulle bo til tirsdag. Han kørte mig en lille runde i noget af Cairns, og viste mig et stort skib som bossen fra Microsoft ejer.
Derefter tjekkede jeg ind på Northen Greenhouse, gik i bad og så kom de andre piger der også bor på værelset, den ene, Pien, skulle også til Port Douglas lige som mig og arbejde ved Wildlife Habitat.
Pien og jeg gik ned for at finde noget at spise og købe noget vand, der vi kom tilbage skulle vi se hvilken seng på værelset der var ledig, men det kunne vi ikke rigtig finde ud af det, for det var der egentlig ingen der var, så jeg skulle flytte ind på et andet værelse og heldigvis for mig var Pien så sød at hun gerne ville flytte med mig, så vi var sammen inden og efter morgenmaden også.
Pien skulle mødes med nogle hun kendte hjemme fra Holland, så hun spurgte om jeg ikke ville med, det ville jeg selvfølgelig godt, så vi gik ned og hilste på dem og gik lidt rundt med dem, hvor efter Pien og jeg gik hjem, for lige at blive klar til sengetid, og en ny spændende dag.
Da jeg skulle finde mit nattøj kom jeg til at se at jeg selvfølgelig havde glemt det, så jeg må sove i en top og så købe mig noget at sove i, i morgen.
Ca. 22.20 gik jeg i seng.
Vejret i Cairns, 28 grader, overskyet og med en lille smule regn om aftenen.
- comments