Profile
Blog
Photos
Videos
Så er jeg ankommet til Aalborg igen! Men før jeg fortælle om hjemturen og min ankomst, så vil jeg lige berette om de sidste dage i Berlin.
De sidste dage vi var i Berlin var meget stille og rolige. Vi brugte tiden på at gå rundt og se byen, og nogle af de seværdigheder som vi ikke havde set endnu. Vi var i en kæmpe park, hvor vi var oppe i en kæmpe statue af en freds engel, og kunne se ud over byen, det var super flot og en god oplevelse. Vi mødte også en del danskere der var i Berlin i denne weekend, men fik ikke snakkede med nogle af dem, men blev meget forundret over at høre en del der snakkede dansk omkring os, det var vi ikke vant til. Jeg var dog rigtig træt de sidste dage, eller det var vi egentlig begge, så vi sov forholdsvis længe, tog afsted ved en 11 tiden og kom tilbage til vores hostel midt på eftermiddagen. Vejret var heller ikke helt vildt godt, så det var ikke fordi jeg synes at vejret indbød til så meget sight seeing, og nu ved jeg at der ikke findes dårligt vejr, kun dårlig påklædning, og det var min bestemt også, for jeg havde kun taget sommertøj med og et par længe bukser og nogle tynde cardigans, så det var ikke lige det vejr jeg havde tøj med til. Men det er jo også midt i september og rimelig nordpå, så jeg har vel ikke så meget at skulle have sagt.
Vi boede på værelse med to søde piger fra Australien, som dog ikke kendte hinanden på forhånd, og dem snakkede vi rigtig godt sammen med. Vi blev faktisk inviteret med til en pub crawl fredag aften, men det var lige op over at vi skulle afsted, så vi kom ikke med. Vi var godt nok lidt i tvivl om vi bare skulle atge med og så se hvad det var, men det blev altså ikke sådan. Vi tog i stedet ned og spiste tæt på vores hostel ved en å der løber gennem Berlin (har ingen anelse om hvad den hedder.) Vi fandt en tysk pub, som mere lignende en engelsk pub hvor der var en masse mennesker, de fleste af dem halv fulde, en storskærm med fodbold og en sød tjener, så vi havde en rigtig god aften derinde. Og jeg fik min anden drink i Berlin, som var super god! jeg tror tjeneren opfattede at jeg flirtede med ham (hvilken ikke var min hensigt, men han var da meget sød ;) )Han vinkede i hvert fald pludselig til mig, skulle hele tiden tæt på når han snakkede, og skulle sidde helt tæt på mig, da vi skulle afregne. Men det var i hvert fald en rigtig god fredag aften!
Lørdag gik i igen lidt rundt i byen og så de sidste seværdigheder, fik noget at spise og slappede ellers bare af. Om aftenen fandt vi en lille hyggelig restaurant der lavede det bedste mad! Jeg fik en tallerken med falafel, mm på, og det var super og dog rimelig billigt, så det kunne ikke være bedre. Vi snakkede også med de to søde australiere på vores værelse, den ene skulle også videre om søndagen. Vi fik vendt alle mulige emner og vi hørte sjove historier om kys og erobringer fra aftenen før ved pubcrawlen, så vi hyggede rigtigt.
Søndag stod vi nogenlunde tidligt op, vi skulle jo i bad (badeværelset var på vores værelse denne gang, så 5 piger der skal blive enige om hvornår hvem skal i bad, kan godt være lidt langtrukkent), spise morgenmad og pakke vores taske. Med metroen og finde det tog vi skulle med, heldigvis vidste vi hvordan vi skulle komme derover osv, så vi havde god tid på togstationen til at købe lidt gaver til dem derhjemme. Det blev til en gave til min mor, fra bodyshop, fordi hun har passet min lejlighed og noget godt chokolade til min far!
Da vi kom ind i toget var der fyldt med danskere, da toget kørte helt til Aarhus. Det var helt uvant, men egentlig meget rart synes jeg. Vi havde ingen pladsbillet, da vi snakkede med en af medarbejderne i billetkontoret sagde hun at vi ikke bahøvede da toget havde en del frie pladser - troede vi, for hun har helt sikkert sagt at der ikke var nogle frie pladser overhovedet, for fra Hamburg var alle sæder optaget, så vi måtte sidde på gulvet i gangen. Dette gjorde da ikke noget da vi sad sammen med en sød dansk pige, der havde været i Berlin for at få en praktikplads hos et firma, så hende snakkede vi med hele vejen til Kolding hvor hun skulle skifte tog, så tiden gik hurtigt. Da vi kom til Fredericia skulle jeg skifte til et andet tog, mens Helle skulle fortsætte til Aarhus med det tog vi havde kørt med hele vejen fra Berlin, og vi tog afsked. Jeg håbede på at der i toget til Aalborg ville være en fri plads, men jeg tog fejl, der var mere proppet end i toget jeg kom fra, så jeg stod op i de først 45 min, hvor der så var nogle der skulle af og jeg fik en siddeplads, godt nok ude i gangen, men det var en sæde, og min taske stod ikke længere i vejejn for dem der skulle på toilettet, det var skønt. De næste to timer, fik jeg så tiden til at gå så godt jeg kunne. Jeg var ved at blive sulten og glædede mig rigtig meget til at komme hjem. Og så blebv næste stop Aalborg.
Jeg kom ud af toget og kiggede efter mine forældre som skulle hente mig og sammen skulle vi over til min lejlighed og spiste aftensmad. men jeg blev mødt af en syn, som først overraskede mig go så blev jeg vildt glad. Der var troppet en hel velkomstkomité op bestående af mine to kusiner, min faster og mine to færtre, samt mine forældre selvfølgelig. Det var vildt dejligt at se dem allesammen igen, og jeg var så glad for at de tog sig tid til at komme over og sige velkommen hjem. Billedet på bloggen er taget af mine kusine, efter jeg kom ud af toget!
Vi tog allesammen over i min lejlighed og hyggede i en times tid. Derefter var jeg alene og skulle finde ud af en masse med en møde jeg skulle til på jobcenteret mandag formiddag - så startede virkeligheden igen. Jeg havde dog lidt svært ved at falde i søvn, men nød virkelig at sove i min egen seng.
Det var så sidste opdatering fra interrail turen! Det har været fedt at være afsted, set en masse lande og kulturer, mødt en del forskellige men alle rigtig flinke mennesker, og jeg har lært en del af turen.
- comments