Bolivia - Salar de Uyuni
Advarsel: langt indlæg:-)
Vi ankom fredag eftermiddag til Tupiza der ligger 2-3 timer fra grænsen til Argentina. Vi fik vores ting hen på vores hostel og så gik vi ellers i krig med at finde en tur til Salar de Uyuni - verdens største saltørkenen. Der var mange der tilbød turer og det var ret svært at gennemskue hvilke der virkede oprigtige og ville give os en god tur. Men vi valgte til sidst en og betalte en masse penge og håbede bare på at der ville stå en jeep dagen efter.. Vi havde dog også en smule højdesyge fordi vi i løbet af dagen havde kørt i 4000 m højde og befandt os i 2800 m og bare asede rundt. Så det betød lige en halv time på en bænk og påmindelse om at man skal tage den med ro de første par dage i højderne!!
Men næste dag stod der en jeep og vi begav os afsted mod 4 dages eventyr sammen med en hollænder, en schweizisk pige, en lokal chauffør og en kok/guide! Første dag brugte vi alt tiden på at køre rundt og op og ned ad de bolivianske bjerge, så en masse søde lamaer, skønne udsigter over landskabet, små landsbyer med ikke mere end 20 familier og nå ja, en kogt bil. Fordi det var et lidt barsk terræn at køre i og ret varm kogte bilen over.. Så ud efter noget vand (heldigvis havde vi er par minutter forinden krydset et mindre vandløb) og så ellers køle bilen ned før vi kunne køre videre. Vi var ret meget ude i ingenting og ingen omkring os, så dejligt vi kom videre. Vi ankom til vores "hostel" ved en 8-tiden hvor der var blevet ret mørkt og ingen lys i denne landsby. Men heldigvis diskede vores kok hurtigt op med en lækker grøntsagsauppe efterfulgt at kød! ( Thomas glad!)
Anden dagen kørte vi ud i ørkenen der er blevet opkaldt Dali ørkenen på grund af megen lighed med hans billeder og farverige bjerge. Vi så den hvide og grønne lagune der dog desværre havde mistet lidt af deres farve og dermed glans men flot udsigt udover søerne og også til Chile. Vi kørte videre til dagens højdepunkt: badning i varm kilde:-) Det var fantatisk!! Midt ude i ingenting og så lige på med badetøjet og ned i vandet og så flamingoerne i baggrunden gjorde ikke det dårligere. Vi sluttede dagen af med den røde lagune der modsat de ande faktisk, som navnet antød, var rigtig mørkerød og fyldt med masser af flamingoer.. De er så søde:)
Trejde dagen bestod af besøg ved 5 små søer hvor der var fyldt med flamingoer igen, men her kunne vi komme ret tæt på dem (de var vist mere vant til turister siden de ikke fløj væk når vi nærmere os dem). Thomas kom endda helt tæt på en unge der endnu ikke havde fået sin pinke farve. Den gik rundt og ledte efter mad og ænsede ikke at Thomas stod lige ved siden af den. Frokost valgte vi at holde kl 13 midt ude i ingenting pånær et par togskinner og lidt saltørkenen tilstande.. Det betød det var meget varmt og ingen skygge!! Toget var desværre forsinket så vi kørte videre til en kirkegård, der var pæn klam fordi der stadig var rester af kraniet og knogler fra de begravede inkaer.. Herfra blev vores dag meget meget lang.... Fra der kun skulle være 15-20 min til vores hostel lige rundt om "bjerget" endte vi med at køre fast ude i saltørkenen.. Vi tog en "genvej" men vi fandt for sent ud af at det var alt for mudret at køre i og prøvede at køre tilbage men vi sad fast og mange timers arbejde forud.. Vi sad fast omkring kl 15, vi fandt nogle store sten (fra nogle andre der også havde siddet fast!) og prøvede at få dem under bilen.. Ved en 17tiden fik vi hjælp fra to andre lokale der var kørt ud efter os. Og da mørket begyndte at falde på ved en 20-tiden var vi stadig ikke kommet fri. Det var også begyndt at blive ret koldt. Men vi havde et par lygter og prøvede så godt som muligt at hjælpe dem, men da jeg så hvordan det begyndte at lyne (meget langt ude i det fjerne som Thomas sagde) blev jeg ret bange. Midt ude i en saltørkenen og lyn- ikke god kombi. Så lidt tid efter gik vi i mørket mod den bil der var kommet for at hjælpe os og omkring kl 21 kom de og kørte os til vores hostel, der btw var mega sejt fordi det var lavet af salt!! Og salt på gulvet som Thomas gerne vil have så vi slipper for at støvsuge;) Vi var ret trætte og sultne og heldigvis lavede de andre kokke lidt varm mad til os, varmt tiltrængt bad og så på hovedet i seng da vi skulle op 4.30 for at de solopgangen.. Vi bad begge i vores indre for at bilen ville komme fri (mest for vores chaufførs skyld, der var i lånt bil på første tur!) og det hjalp!! Næste morgen vækkede han os og vi var begge så glade for de var kommet fri kl 01.. Vi kørte ud i saltørkenen (den store uden mudder!) og så den flotteste solopgang.. Det var et fantastisk og unikt syn at følge solen stå op, uden at der er bjerge, huse, træer eller andet der er i vejen for den. Vi tog videre til en ø midt ude i det hele der var fyldt med kaktusser. Derefter morgenmad og mod de områder af saltørkenen hvor man i princippet kunne tage sjove billeder. Fordi det er helt plant og hvidt kan man lege med perspektivet. Men det sgu lidt sværere end lige antaget, men jeg sidder da i Thomas hånd og han ligger på sin iphone. Ok de billeder skal ses før de giver mening ;) Turen sluttede i Uyuni hvor vi sagde farvel til chauffør og kok/guide og vores to venner som vi var blevet ret tætte på efter 4 dage nonstop med dem. Det har været en enestående tur med mange indtryk og oplevelser og alle penge værd!!
Vi brugte lidt tid efterfølgende på at overveje om vi skulle blive en nat i Uyuni (som virkelig var ingenting andet end et sted at tage til og fra Salar de Uyuni!!) eller i en 10 timers bus mod La Paz. Luksusbussen var allerede booket så de skulle være med en mere lokal en (som betyder ikke så god stand) Vi valgte dog trods dette at tage natbussen til La Paz.. De første timer foregik på grusvej hvilket ikke var helt så slemt da sædderne var i ok stand men der kom ret meget støv ind hvilket gjorde det ret ubehageligt at trække vejret.. Men vi overlevede og fik da også lidt søvn og ankom til la paz kl 7 onsdag morgen og direkte på hotel og i seng :D
Efter et par dage her i La Paz, går turen mod Rurrenabaque og junglen, spændende!
Knus og kram fra Thomas & Tina