Profile
Blog
Photos
Videos
Hektiske Bangkok! Vi kom godt til Bangkok sen aften fra Bali, og checkede ind på vores hotel som lå meget kryptisk. Hotellet var et værre rode sted, og sengen var ligeså hård som et bord - men ellers var det ok.
Vi startede vores første dag ud med at tage på verdens største marked, chatuchak, som var overvældende stor og spækket med mennesker. Man gik som sild i en tønde, bogstaveligt talt - i 35 graders varme. Vi svedte! :) men der var super mange fede ting, og ikke mindst lækkert Thaimad overalt! Det er virkelig svært at lade være med at prøve det hele, når en ret koster under 20 kr :) Efter nogle timer på markedet ville vi gerne køles ned, så vi blev fragtet i 'Tuk Tuk' hen til et kæmpe storcenter, hvor vi kunne bruge masser af timer!
Dagen efter tog vi på kanalrundfart i de kendte 'tailboads' - for at komme lidt afsides og se bangkoks fattigste områder. Det var ret overvældende - husene som de boede i lignede mest af alt noget som havde været ubeboet i mange år, og alt stod fuldstændig faldefærdigt. Men her boede altså mange mennesker. Efter dette ville vi gerne se grand palace, som er et kæmpe område fyldt med templer og munke - men de havde selvfølgelig lukket, fordi der var buddhistisk helligdag. Øv!!
Vi fandt herefter en Tuk Tuk, som tilbød os at køre rundt i Bangkok til forskellige skræddere, smykkefabrikker, templer og lidt andet - for bare 40 baht(7 kr). Den hoppede vi på, og brugte mange timer på dette. Marck fik sig også skræddersyet 3 flotte skjorter, så det var dejligt :)
Dagen efter var vi inde og se 'reclining Buddha' som den hedder. Det er en KÆMPE Buddha som ligger ned, lavet af guld. Det begyndte desværre at regne rigtig meget, så resten af dagen tilbragte vi i storcenter :)
Vi var nogle gange i biografen i de her storcentre, det var bare så hyggeligt! En af gangene prøvede vi VIP biograf - hvor man kom ind i en sal, og kunne praktisk talt ligge sig i en seng med en dyne og puder - og se film :) så blev der serveret cola og popcorn til en, så det var rigtig forkælelse - og så kun til 100 kr pr mand!
Sidste aften var vi oppe i 'Skytower' - som er et kæmpe hotel, hvor Tømmermænd i Thailand er blevet optaget. Der var den flotteste udsigt ud over hele Bangkok.
Bangkok var en super fed storby(6,5 millioner mennesker!!) fyldt med vild trafik, lækker mad, kæmpe mals, store markeder og søde mennesker - så vi nød vores lille uge her, til trods for at vi begge fik en slem forkølelse pga den aircondition vi havde på vores værelse. Så fra nu af sveder vi lidt om natten istedet for :)
- comments