Profile
Blog
Photos
Videos
Fredag:
Endelig blev der fredag d. 6. april som betød at friugen var begyndt, og vi 6 piger kunne begynde vores rejse mod Big Island og Maui. :)
Vi stod tidlig op fredag morgen, hvor der udenfor stod en Limosine Taxa, som skulle samle os alle op og kører os til lufthavnen. Det var igen en fed oplevelse at køre i limosine, men også mærkeligt, da det var vores taxa, og det var vildt billigt.
Vi tog flyet mod Big Island/Hawaii, som
er den største ø af alle øerne på Hawaii. Vi var alle rigtig spændte og efter en halv time i luften, landede vi endelig på Big Island. Det var en super flot lufthavn, som var åben. Man sad udenfor og nød det gode vejr.Efter have fundet bagage osv. blev vi kørt til biludlejningen, hvor de fandt en hvid Minivan til os. Vi fandt os hurtigt til rette i bilen med Mille som chauffør og vidste nu, at endelig var rejsen rigtig begyndt. :)
Vi havde godt hørt, at der var langt mellem byerne, men efter vi var kørt fra lufthavnen mod vores hotel var der ingenting udover vej og størknet lava på begge sider af vejen. Alt var øde og sort. Det lignede som om, der havde været en stor skovbrand. Men det smukke ved det størknede lava var, at nogle havde samlet hvide sten og skrevet nogle ting på det størkenede lava. Det var smukt at se.
Efter et stykke tids kørsel, nåede vi vores hotel, som hed Waikoaloa Outrigger Fairway Village. Det var det smukkeste sted med pool, fittness center og huse med KÆMPE lejligheder i. Vi havde kun givet 800 kr. hver for 4 nætter og 5 dage, så vi havde ikke regnet med det vilde, men da vi så vores lejlighed var vi alle i "chok". Det var den flotteste lejlighed vi havde set for de penge. Det var rigtig American style med stort køkken, som havde et kæmpe køleskab, hvor man kunne trykke på en knap til koldt vand og isterninger. Der var opvaskemaskine, en form for bar med barstole i og meget andet. Stuen havde et stort fladskærms tv, lækker, blød sofa og en fin terrasse. Det største værelse car med King-size seng og et kæmpe badeværelse med et spa-agtigt badekar, bruser, walk-in closet og kæmpe spejl. Vi havde et andet badeværelse med badekar også og et andet rum med 2 seperate, gode senge. :) Det var vildt luksus i forhold til beløbet vi havde givet, og der var fjensyn i alle rummene.
Efter at have pakket ud og nydt vores skønne lejlighed trak vi lod om, hvem der skulle sove hvor. Lotte og jeg skulle sove i den store og mega gode King-size bed. Det var virkelig en god seng, Majbritt og Michelle skulle sove sammen på det andet rum og Kathrine og Mille på sovesofaen. :)
Senere tog vi på en lille Road-trip ud til Wall Mart for at handle lidt ind. Vi så et tilbud på dvd'er, og gik amok i at købe American Pie filmene. Vi endte med at finde de 4 første film og tog direkte hjem og spiste slik og så den første American Pie film :)
Lørdag:
Den første nat gik, og vi var alle enige om, at vi i dag skulle ud at opleve noget. Vi kørte til byen Hilo for at tage i The National Volcano Park, som lå 2,5 timers kørsel fra vores hotel. Vi pakkede en madpakke, noget slik og kørte afsted mod Hilo. Vi vidste jo, at der var langt mellem byerne, så vi havde taget godt med mad og drikke med. ;)
Da vi kørte mod vulkan parken, så vi en masse flot natur udover det størknede lava, og pludselig så vi et vandfald, og Mille fik hurtigt sat bremsen i og parkeret bilen. Det skulle vi ud at se. Og rigtig nok, vi gik ud på en bro, og der var den flotteste udsigt jeg nogensinde har set. Det var som om, det var et billede man kiggede på. Det var to bjerge, der nærmest dannede en lille dal. Op af bjergene var der blandede træer og palmer, og lidt ude i horisonten var der et vandfald, som dannede en lille flod der løb under broen. Det var så smukt at se.
Da vi nåede national parken købte vi en billet og kørte ind. Man kunne kører en bestemt rute hele vejen rundt i parken, men da der var en aktiv vulkan, kunne man desværre ikke kører hele ruten.
Vi startede ved nogle huller, der var i jorden, hvor der kom røg og damp op fra. Det var fra vulkanen, og dampen var meget varm. Man kunne kun holde til at stå ved dampen i højest 3 sekunder. Efter dette kørte vi mod lava-tuben, som var en tunnel, hvor lavaen har rendt igennem. Det var meget sjovt at se, og der var en hikingtur ned til nogle kratere af vulkaner, hvor der lå størknet lava oven på fra 1959. Det var en hård og lang hiking tur ned til krateret, men det var rigtig flot og spændende at se. :)
Efter Vulkan parken blev vi alle sultne og kørte forbi en Pizzahut. Her gjorde vi stop og gik ind og fik en god pizza! Efter vores maver blev fyldte tog vi videre ind til Hilo by igen for at shoppe lidt og kigge rundt i byen.
Efter lidt shopping vendte vi hjem og så American Pie 2. :)
Søndag:
Her tog vi i en Botanical Garden, hvor de havde en masse super flotte blomster og vandfald. Men i stedet for at tage ind og gå i haven, fandt vi en anden måde - Zipline. :) Man får en sele på og bliver sat på en line, der går fra et punkt til det andet gennem haven, og man svæver nærmest ned af linen. Det var rigtig fedt og sjovt at prøve, og en anderledes måde at se den smukke natur på. :)
Til frokost tog vi ned til en lille mini by, som lignede lidt noget fra en gammel western film af. Det lignede ikke et lækkert sted, men maden var nu fantastisk.
Senere tog vi til Akaka Falls, som er et rigtig rigtigt langt og smukt vandfald. Her var der også en lang hikingtur ned til vandfaldet gennem en jungle. Det var også rigtig smukt at se. Nogle siger, at dette vandfald er Hawaiis længste, men vi ved det ikke helt! Men det var langt! :)
Vi havde hørt lidt om, at den "bedste Chokoladekage" skulle ligge i byen Hilo. Kathrine havde fundet det på nettet, så vi kørte ud til noget der hed Big Island Candy. Men det eneste de havde her var smagsprøver på nogle også lækre småkager. Vi fik en halv time til at gå og få gratis smagsprøver, og opgav at finde den bedste chokoladekage.
Efter en lang, men sjov dag blev vi alle sultne. Vi kørte til Hilo for at finde noget at spise, men siden det var søndag, var der ikke meget, der havde åbent. Vi fandt en lille restaurant, hvor man sad udenfor, og den var placeret lige ved siden af er kryds. Den var meget hyggelig og maden var også fin. :) Vi hørte resaturanten til, om de vidste noget om den her populære chokoladekage, og de sagde, at vi skulle tage ned på en cafe, hvor de havde den. Alle vi havde spurgt den dag vidste intet om den, men heldigvis gjorde tjeneren. Vi kørte mod Cafe Pesto, og fik heldigvis vores lækre chokoladekager, som vi ventede med at spise til vi kom hjem.
Inden vi vendte snuden hjem af, tog vi ind i Vulkan parken igen for at se lyset fra lavaen, som skulle være rigtig flot at se. Og det var det bestemt også. Super smukt!!
På vejen hjem kørte vi på hovedvejen. Da vi holdte i et kryds og ventede på, at der skulle blive grønt, holdte der en rigtig Brian bil ved siden af os. Han begyndte at gasse op og smilede til os. Han ville kører ræs ;).
Der holdte ikke andre biler på vejen, så vi endte med at køre ræs mod ham. Det var en super sjov oplevelse og især med Mille foran rattet og i vores minivan, der ikke kunne kører ret hurtigt, men Mille prøvede ihærdigt, og det gik også meget godt - for det meste. :)
Da vi nåede hjem så vi endnu en Amrican Pie film. - vi endte med at have holdt American Pie Marathon.
Mandag:
I dag skulle vi til South Point og til de sorte og grønne strande. Vi startede ud med at køre til de South Point, som er Hawaiis sydligste punkt. Det var rigtig smukt at se.
Man kunne Cliff-jumpe. Det er, hvor man hopper ud fra en klippe ned i havet. Lotte og jeg overvejede det meget, men vi blev enige om at tage til de grønne strande først, og derefter se om vi turde. :)
Vi kørte mod de grønne strande, men vi kunne ikke kører helt dertil med vores bil, da bilen skulle have 4-hjuls træk i den. Så vi besluttede os for at hike dertil.
Da vi havde hiket et godt stykke, mødte vi nogle af de andre piger, der kørte i jeeps. Det var lidt sjovt at møde dem der, men de var lidt uenige om, hvor langt der var, og synes det var vildt, at vi ville gå dertil. Men en af dem sagde, at der ikke var ret langt endnu, og at vi i hvert fald var over halvvejs. Vi fik lidt selvtillid og gik længere og op over en bakke, men alt vi kunne se var stadig på den ene side hav og på den anden side sandveje, bakker og græs. Vi gik og gik og gik, men kom ingen vegne og blev snakkede om, om vi skulle vende om. Pludselig kom der heldigvis en bil kørende forbi, og sagde at vi var nået lidt over halvvejs, men der var stadig lang vej endnu. Han ville få sin bror til at hente os og kører os resten af vejen og kører os tilbage til vores bil igen, Heldigvis! :)
Vi ventede lidt tid, og endelig kom bilen. Vi ankom til de grønne strande, og skulle gå et lille stykke ned af nogle klipper. Det var en smuk lille strand og sandet var grønt, kunne man godt se. Vi hyggede os dernede og tegnede i sandet og kravlede op igen og blev hentet. Vi var lidt skuffede over sandet, da vi troede det var mere grønt. Vi fik at vide af vores chauffør, at grunden til sandet ikke var så grønt mere, var fordi det havde regnet en del og der havde været en masse turister dernede, så han kørte en lille omvej for at vise os et sted, hvor man rigtig kunne se den grønne farve, sandet skulle have været. Det var super flot og GRØNT! :)
Da vi nåede tilbage til bilen var vi alle trætte og det var blevet sent. Der var en lang tur hjem og Lotte og jeg droppede at hoppe ud fra klippen af, selvom vi gerne ville. Vi kørte til de sorte strande, hvor sandet også var helt sort. Det var super flot at se.
Vi tog hjem, spiste og så den sidste American Pie film, vi havde.
Tirsdag:
Vores sidste dag på Big Island. Vi pakkede og kørte afsted mod byen Kona, for at se den. Her holdte vi ind ved et lille marked og købte lidt sourvinieres og shoppede lidt i byen og spiste frokost. Lotte bestilte en omgang Nachoes med ekstra ost og Dipping Style. Hun endte med at få en kurv med kolde, tørre chips og en tallerken fyldt med smeltet ost og ovenpå var der gourcamole og creme fraice. Det så så klamt ud. :)
Efter en god dag i Kona tog vi til lufthavenen og fløj mod Maui :)
Maui:
D. 10 April ankom vi til Maui omkring kl. 18. Vi hentede vores bil, som igen var en sølvgrå minivan og kørte mod vores hotel, som hed Auina Naluna Outrigger.
Det var en meget hyggelig lejlighed med et fint badeværelse, 2 værelser med dobbeltsenge, fint stort køkken og en sovesofa, som Lotte og jeg endte med at sove på. Den var en smule hård, men det gik fint. :)
Vi var lidt sultne, så vi kørte en tur ned i byen og fandt Hard Rock Cafe. Vi spiste aftensmad der og tog hjem i seng.
Onsdag:
Vi var alle lidt trætte, så vi havde bestemt os for at sove længe og tage en dag på stranden. Vi kørte til Ka'anapali strand, som er blevet kåret til Amerikas bedste strand 6 år i træk eller sådan noget. Da vi ankom til stranden var den også rigtig smuk og god, men ikke hvad vi måske havde forventet, og blev en smule skuffet nu den var den bedste strand i Amerika. Men vi havde en god dag alligevel og vejret var super skønt!
Vi fik frokost på Hula Grill, hvor der var live-musik, rigtig lækkert mad og hvor man sad i sandet. Vi fik en super lækker Jordbær lemonade, som var utrolig frisk.
Vi gik også lidt rundt og kiggede på butikker og bare generelt området ved stranden. Dejlig afslapningsdag.
Om aftenen tog vi ud og handlede ind i Wall Mart til, at vi kunne grille og hygge om aftenen. I Wall Mart på Maui fandt vi igen tilbuddet med dvd'erne, og fandt 3 nye film med American Pie, som vi bare måtte have at se.
Vi tog hjem og satte hvidløgsbrødene i ovenen, lavede pomfritter og gik ned til poolen ved vores lejlighed og grillede bøfferne og majskolperne.
Vi havde købt lidt vin også og hyggede bare og så en ny American Pie film.
Torsdag:
I dag havde vi bestemt os for en smuk kører tur som hedder Road to Hana. Det skulle være en smuk tur til byen Hana, hvor man kører op af et bjerg og der er masser af stop på vejen med en smuk udsigt og en masse vandfald. Det var super smukt at se, og vi stoppede en masse gange på bjerget for at tage en del billeder, men vejen var en del dårlig og med en masse sving, så nogle af os endte med at blive lidt køresyge.
Da vi nåede byen Hana, blev vi en del skuffede over byen. For der var ingenting i den udover en restaurant, hvor vi fik frokost, og kunne kører hjem igen.
Vi orkede ikke at køre den samme vej hjem. Vi spurgte en lokal om en anden vej, og hun sagde, at vi sagtens kunne tage den anden vej hjem. Den ville være lidt smal og bumpy, men det var kun 2-3 miles, den ville være det, så vi sprang ud i det.
Da vi havde kørt et stykke tid begyndte vores GPS at poppe op med noget, hvor den sagde, at herfra måtte udlejningsbiler ikke kører længere. Vi stoppede op og snakkede lidt frem og tilbage om det, men blev enige om at fortsætte. Der var alt for lang vej tilbage igen. Vi mødte en dame og spurgte om vores bil kunne kører den vej, hun kom fra. Hun sagde ja, men vejene var meget små og ujævne så vi skulle hele tiden sørge for at dytte, fordi folk kørte som idioter på de veje om man kunne intet se. Så vi fortsatte og vejene blev stejlere, smallere og mere grusvejsagtigt. Vi kørte op af et bjerg og vejen svingede meget, og man kunne INTET se over bakkerne og rundt i svingene. Vi dyttede en hel del og pludselig ser vi at der kommer en jeep kørende meget hurtigt imod os. Vi bliver bange og kigger alle sammen væk, da jeepen suser forbi os. Vi var alle sikre på, at den ville kører direkte ind i os, men heldigvis ikke. Efter jeepen kom der en KÆMPE varevognsbil, som heller ikke stoppede, men fandt hurtigt ud af, at den var nødt til det, for den kunne ikke komme forbi og der var intet hegn på den anden side af bjergvæggen.
Vi fortsatte lidt videre og kørte pludselig henover nogle små riller i vejen. Vi kom pludselig ud på nogle veje, hvor det ligenede lidt marker, der var på begge sider, og pludselig kom der en ko gående ud på vejen. Vi kom over en bakke og der var pludselig rigtig mange køer og kalve. Vi blev alle lidt nervøse, og Mille (chaufføren) blev rigtig bange og dyttede helt vildt, så køerne løb ud foran bilen og forbi bilen. Vi gik alle lidt i panik, men kunne alligevel ikke lade være med at grine. Da vi var kørt forbi køerne og op af en bakke, blev vi alle sammen glade for, at det var overstået. MEN da vi nåede op over den anden bakke, var der fyldt med MANGE køer igen. Mille så en kæmpe ko længere nede af vejen, og de var alle sikrer på, at det var en tyr. Det var meget sjovt at høre på. Pigerne blev ved med at sige, at jeg skulle gå ud at snakke med dem, fordi jeg har køer derhjemme :) haha, skører piger!
Men så nåede vi ud af al ræset og kom til den smukkeste solnedgang:
Fredag:
I dag sov vi en smule længe og tog en tur ned på havnen for at kigge på både med hvalturer. Vi blev hurtigt enige om, at vi skulle have en stor båd, for så var vi ret sikrer på, at man ikke blev søsyg så meget. Men så kom vi til at snakke med en mand i en bod som sagde, at det bedste mod søsyge var at tage på en mindre båd. Den ville ikke gynge så meget, da den lå tættere mod havet. Så endte med at bestille plads på en mini gummi/speedbåd, hvor der rigtigt kunne være 18 mennesker på, men vi fik en privattur til os 6 tøser, da der ikke var andre, der havde meldt sig på. Det var fedt!
Det kørte rigtig stærkt på båden, og det var bare en mand med os 6 tøser. Den mand havde det sgu godt, kunne man se ;).
Vi kom ud på havet og pludselig stopper vi. Lige ud foran os er der en mor og baby hval. De var så store og flotte og VILDT tæt på den lille båd. Manden sagde til os, at pludselig ville "Boyfriend" komme forbi. Altså en han hval, som gerne ville være far til den næste baby hval. Pludselig kom han hvalen og skulle vise sig lidt overfor os, da den troede, at båden var noget farligt eller en anden han hval. Pludselig sprang han hvalen op af vandet ved siden af båden. Det var virkelig flot, men også lidt sygt, da han hvalen var rigtig STOR. :)
Det var så vildt at komme så tæt på så store dyr. De var vildt store og flotte og en af dem svømmede lige under vores båd. Det var helt vildt.
Vi så også flyvende fisk, som de blev kaldt. Vi så både en grøn og en rød "svæve" hen over havets overflade, og vi fik lov til selv at styrre båden. Det var fedt! En rigtig god tur!
Om aftenen tog vi alle fine kjoler på og ville ud at spise og nyde vores sidste aften på Maui. :) Vi tog på en restaurant, der hedder Bubba Gump Schrimp Company. Den er lavet ud fra filmen Forrest Gump. Hvor Bubba er ham, der elsker og ved ALT om rejer. Det var en meget fin og lækker restaurant. :) En rigtig god aften og afslutning på en god friuge.
Lørdag:
Lørdag var hjemrejsedag til Oahu, Waikiki igen. Men vi skulle først flyve kl. 20.15, så vi havde en afslapningsdag ved poolen ved vores hotel, så lidt film og slappede af og pakkede. En dejlig dag, hvor man kunne blive lidt brunere. ;)
- comments