Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vi nået til den 7. dag her i Indien, og ud fra de sidste par dage kan vi konkludere at: Trafikken er crazy hernede med både cykler, mennesker, kameler, elefanter, hunde, grise, køer og biler på vejene - folk kører lidt som de vil og man dytter bare hvis man skal fremad. En anden ting vi har bemærket er, at der er meget tåget om morgenen og om aftenen. Andre ting vi har lagt mærke til er, at strømmen pludselig godt kan gå ud på hotellet. Deres veje er indimellem er meget ujævne, og inderne bruger mange flotte farver -især damerne. Her er en speciel lugt og maden kan være stærk - man spiser varmt mad til morgenmad (ikke et hit for os). Desuden står der er en spand ved siden af toilettet, hvor toilet-papirret skal i. Naturen hernede er flot med både bjerge og flotte gule raps marker. Folket hernede er meget tålmodige og venlige, men de tager højere priser, når man er turist. Generelt har det bare været en rigtig god tur, og selvom vi har været her så kort tid, så synes vi, at vi har fået et godt indtryk af landet - de lokale mener dog det er alt for kort tid vi hernede, men vi glæder os også til at se noget nyt nu! Og nu en update over de sidste par dage :
Den 9. januar var det blevet tid til, at vi skulle på safari! Vi blev vækket kl. 06.00 om morgenen af receptionen, og efter vi havde spist os noget morgenmad stod vi nede i receptionen kl. 07.00 med 4 andre mennesker (her i blandt de 2 danske mænd) klar til afgang. Det viste sig at være en rigtig kold og gyngende fornøjelse.. Vi sad nemlig i en åben bil, så vi blev rigtig blæst igennem fra morgenstunde, men det var vist også nødvendigt, for vi var stadig lidt trætte (især mig, Carina.. jeg havde ikke den bedste søvn, fordi der simpelthen var så koldt på værelset om natten!) Vi kørte rundt i ca. 3 timer og på den tid så vi desværre ingen tiger - det trættest vi kom på var et spor fra en tiger (og hold da helt op, det er virkelig stort!!) Tina sad yderst i bilen, så hun var lidt bange for, at der pludselig ville komme en tiger springende fra siden ned på hende, men det skete jo heldigvis ikke, men jeg sørgede også for at passe på hende J. Da vi kom hjem fra den første safari-tur frøs vi helt VILDT meget! Så vi tog begge et rigtig langt brusebad, for at få varmen igen og så hvilede vi os et par timer inden vi igen var klar til anden safari, afgang kl.14.00. Personligt synes jeg, at anden safari-tur var bedst, for vejret var blevet noget kun bedre, og så var naturen bare vildt fantastisk (se billederne). Her ved anden safari tur så vi desværre heller ingen tiger, men vi så 5 krokodiller (- mega fedt, den ene kom endda svømmende i vandet ), påfugle, masser af rådyr, en kronhjort, masser af aber og mange flotte fugle. Så tigeren må vi have til gode.. men det var alligevel hele oplevelsen værd, det er vi meget enige om! Vi tog en masse flotte billeder og hyggede os med det, så vi har noget godt og flot at se tilbage på. .. Det skal lige siges, at arealet af denne tigerpark: "Ranthambhore" er kæmpe stort, så man skal vist være meget heldig, hvis man får lov til at se tigerne. Men vi lod os høre, at der var nogle andre, som var på tur samtidig med os, som var så heldig at se nogle (så ærgerligt vi ikke var med i denne bil). På hotellet blev vi også den oplevelse rigere, at der pludselig kom 2 rotter løbende hen over gulvet i restauranten. Det var helt vildt ulækkert, og vi skreg begge, da vi så dem. De farede rundt inde i rummet, da jeg så dem skyndte jeg mig at løfte fødderne, desværre var Tina lidt for langsom, så den ene løb over hende fod (AD! - hun skreg helt vildt,,) - så hun sad lang tid efter med begge ben oppe på stolen J Personalet grinede bare lidt af os, og de forsøgte så efterfølgende at få dem ud derfra. De ser dem ikke som nogen skadedyr, som vi gør derhjemme
Den 10. januar skulle vi ud på en længere køretur igen. Vi skulle nemlig transporteres fra Ranthambhore til Agra og det viste sig at være en tur på i hvert fald 6 timer. Desværre var vejforholdene ikke særlig gode i de første mange kilometer, så det var en meget gyngende tur. Det synes jeg, Carina ikke var særlig fedt, for jeg havde det ikke så godt om morgenen. Jeg havde formentlig lidt feber og kvalme.. men det gik heldigvis i sig selv igen, og jeg har det godt nu! Da vi nåede midtvejs på turen mødte vi de danske mænd sammen med deres chauffør på vejen (vores chauffører er brødre). Så de kørte lidt om kap på vejen for sjov, og vi kom straks til at tænke på John Jensen, for han kunne have fundet på det samme derhjemme ;) Vores chauffører valgte så at holde ind ved den samme restaurant, så vi 4 dansker kunne spise sammen - det var hyggeligt. Da vi nåede til Agra vidste det sig vi skulle ud og se endnu et fort inden vi skulle checke ind på det nye hotel. Vi blev vist rundt af en guid sammen med de 2 danske mænd. Fortet hed: "Fatehpur Sikri" og det var et fort som kongen i dette område havde bygget. Kongen havde 3 koner: En hindu, en kristen og en muslim - så det var et fort, hvor de forskellige trossamfund blev accepteret af alle. Efter denne tur blev vi kørt til vores nye hotel. Her blev vi budt velkommen med en blomsterkrans og det viste sig at være et rigtig flot hotel - nok det pæneste vi har boet på hernede!
I dag den 11. januar skulle vi igen tidligt op, for vi skulle ud og se solopgangen ved Taj Mahal. Desværre havde Tina ikke sovet så godt i nat, så det var vist lidt hårdt at komme op. Vi mødtes med vores chauffør kl. 07.30 ude foran hotellet, kørte derefter hen til de 2 danske mænd hotel (de hedder forresten Niels og Morten - se video). Her hilste vi på vores nye guid og gik sammen med ham hen til Taj Mahal. Allerede ved indgangsporten var vi alle 4 helt overvældet! Det var virkelig et fantastisk flot syn,- der var simpelthen så mange flotte detaljer og hele området var lavet med en fascinerende symmetri! Desuden oplevede vi at bygningen spejlede sig i dammene foran og vi så den meget flotte arkitektur som er lavet af hvid marmor - det siges at det blev bygget på 22 år og det anslås, at 20.000 var beskæftiget med byggeriet, så det har virkelig været en lang proces! Men i dag er Taj Mahal jo kendt udover hele verden og det er jo nærmest et symbol for Indien, så vi er så glad for at kunne sige vi har været der, og at vi nu har set et af de 7 vidunder J (fedt!) Efter besøget på Taj Mahal tog vi på en vestlig kaffebar med de to danske mænd. Det har været rigtig hyggeligt at lære dem at kende. Vi har haft mange gode oplevelser med dem, og grint en masse med dem (dejligt med noget dansk humor igen). Bagefter kørte vi så afsted i mod Delhi igen! Da vi ankom til Delhi blev vi smidt af på hotellet (det samme hotel som første gang vi var i Delhi: "Grand Godwin Hotel")
I morgen skal vi bare have tiden til at gå i Delhi inden vi skal med flyet videre til Singapore om aftenen. Heldigvis har vi vores skønne chauffør hele dagen, så han vil køre os rundt i byen og senere på dagen til lufthavnen, hvor vi vil tage afsked med ham. Det har været fedt at opleve Indien, men vi glæder os også rigtig meget til at komme videre nu, og især at få noget mere vestligt mad - Tina har allerede lavet en ønskeliste på mad i Singapore; 1. burger, 2. steak (Kommentar fra Tina til hendes brødre: "Ja, jeg kan faktisk godt lide en god bøf, så længe den bare er ordentlig stegt) og 3. en pizza. Vi flyver fra Delhi ca. midnat og lander i Singapore tidligt om morgenen (lokal tid) Her til sidst skal vi lige huske at sige en stor tak til dem som har sendt os en hilsen pr. SMS, det har været skønt - bliv endelig ved med det!
Se nye billeder under vores album: "Indien" og se også den video vi har lagt ind. So long.
- comments
Emil Lauge Ibsen Kære Tina og Carina! Flot at I også har set og oplevet Tajs Mahal! En bortløbet tiger er nok bedre end en tiger på bagsædet? I morgen tager vi som familie ud at sejle (julegave fra Christina og Daniel!) på en sø nær Orlando for studere dyrelivet bl. a. fugle og aligatorer på op til 5-6 m. Mandag hjemrejse. Lone og fam. glæder sig til at I ankommer til Popondetta og aflægger dem et godt besøg! Hilsen fra alle her! Kh. Emil