Profile
Blog
Photos
Videos
Efter 96 dage sammen bliver det nu helt mærkeligt at skilles ad, vi har jo brugt over 2300 timer sammen. Et sjovt lille faktum er at det svare til at denne tur hvor jeg har været konstant sammen med Carina, er 1,25 procent af mit liv indtil nu. Ja lidt tosset er det. Det har været vildt og vi har, skulle holde hinanden ud mange gange, det er alligevel 24 timer i døgnet i 96 dage vi har, skulle se på hinanden uden adskillelse på mere end 1 times tid (det altså mere end et ægteskab, hvor man trods alt har arbejde og andre ting så man er skilt far hinanden). Nå men nok om det, vi har klaret den til A+ vil jeg sige, og jeg tror ikke der ville være nogen anden jeg kunne have gjort det med end Carina for vi kender allivel hinanden rigtig godt helt fra vores ble-tid J
Vi har været igennem nogle vilde ting, og det er ikke til at fatte at vi faktisk kun har rejst i lidt mere end 3 måneder, for vi har været jorden rundt og har virkelig fået det ultimative ud af det. Der har været run på og vi har altid været på farten, men aldrig i et tempo hvor vi har synes det har været for meget. Vi har oplevet lidt af hvert, både hvad angår overnatning, mad og oplevelser.
Vi har boet på mange forskellige måder alt fra overnatning i en bus eller et fly, til overnatningen i junglen hvor du kan høre gekkoerne omkring dig, til overnatning på en sofa, til luksus på flere hoteller bl.a. Hilton. Der har til tider været utrolig koldt og andre gange ulideligt varmt, her tænker jeg særligt på Papua New Guinea (PNG), hvor det var så svært at falde i søvn pga. varmen.
Vi har fået alt muligt mad serveret fx det traditionelle mad på PNG og Fiji hvor jeg fik serveret en hel fisk, til luksus på italiensk restaurant, Indien hvor den stod på ris, til lækker steak i Australien. Andre gange har den stået på mad vi selv har lavet på et af de mange hostel på New Zealand (NZ). Drikkevarerne har også været varieret selvfølgelig har man kunne få Coca-Cola lige gyldig hvor vi har været, men vi har fået meget forskelligt, for ikke at nævne mit overforbrug af Icetea i Australien og på NZ. Udrikkeligt vand i Indien til lækkert vand fra naturkilder på Fraser Island og NZ. Ja vi har, skulle stå model til lidt af hvert, og det har været sjovt. Dog er vi kommet til at savne det danske frokostbord mange gange, og sådan en rugbrødsmad er altså helt uvurderlig.
Vi har prøvet mange forskellige transporteringsformer og mange forskellige flytyper. Kæmpe flyvere og andre små flyvere som fx turist flyet over Grand Canyon, for ikke at nævne flyveren fra Port Moresby til Popondetta på PNG. Vi har haft luksus i Indien med egen privat chauffør, til proppet turist og backpacker busser, og vi må ikke glemme den spændende transport oplevelse det var at komme til Kainde (PNG) med speedbåd.
Vi har haft så mange oplevelser at det er lidt svært at huske dem alle uden at kigge billeder eller se i dagbog. Det har været så spændende en tur og der er ikke en dag jeg ville være foruden. Vi har haft mange spændende kulturoplevelser og oplevelser med lokale og andre gange rigtig turist oplevelser, som i Hollywood hvor vi var på jagt efter kendisser. På Fiji hvor vi lærte traditionel Bula dans, og i Indien hvor vi så indisk dans. Der har været ekstreme oplevelser som skydive og dykning til stille og rolige dage på Fiji med afslapning ved de smukke strande og snorkling sammen med det flotte undervandsliv og koraller. Vi har set lidt af hvert fald også hvad angår religion i Indien hvor der er masser forskellige religioner og templer og hvor oplevelser i de kristne kirker Hillsong og Saddleback. Der har været smukke syn, med imponerende templer, ubeskrivelig smuk natur til mindre pæne oplevelser som storbyen Delhi også bød på. Vi har været sammen med tusindvis af mennesker (Delhi) og andre gange været på en ø blot os og en enkel anden gæst. Vi har haft dage fyldt med go på og haft andre dage hvor vi har fået vores dankort rødglødende ved at shoppe.
Vi har været i småbyer med meget få mennesker, fx Keflavik (Island) og Kainde, og andre gange i kæmpe byer som Los Angelas og Singapore. Det har været vidt forskellige lande og der har selvfølgelig også været vildt forskellige oplevelser, og kæmpe kontraster. Fattigdom i Indien til kæmpe mangemillionær huse i LA. Vi har gået rundt i Hollywood hvor det hele glimter, og været i fattigmandsgården. Stille strande til livsfarlige strande med kæmpe bølger, og dem i mellem hvor surferne har nydt godt af bølgerne.
Vi har været i grotter med gloworms (NZ), set sprudlende geysir (Island) og været på vandring på glaciser (NZ). Vi har set hundredvis af dyr både i det vilde hvor vi har været på tigerjagt, og har snorklet og dykket, og vi har været i ZOO og dyreparker som i Australien hvor vi så Koalaer, Singapore tigere og hundredvis af andre spændende dyr. Vi har reddet på elefanter og sovet med firben og gekkoer.
Den bedste oplevelse for mig, selvom det selvfølgelig er svært at vælge ud blandt så mange, har været New Zealand hvor naturen bare var så smuk og ja det var helt utroligt.
Ja det har været en virkelig oplevelsesrig tur, og jeg tror aldrig jeg vil glemme den! Tak til Carina for en fantastisk rejse! Nu det dejligt at være hjemme igen hvor jeg har mit eget værelse, min egen seng, min egen pude og alt mit tøj! - Ja og så selvfølgelig alle mine venner og familie.
- comments
Birte Hvor har det været spændende at følge jer men også rigtig godt at have dig/jer tilbage igen!!
Lise Ja det har været rigtig dejligt at følge jeres færden rundt i verden. Men det er specielt dejligt at se jeres glade smil igen.
Hidetoshi Hehe, jeg har en LG selv og er stre5lende fornf8yd bortsett ifra at den er pe5 eenlgsk, og jeg fe5r ikke den pe5 norsk :VJeg er ikke opptatt av e5 ha en -bra- telefon, se5 lenge jeg kan skrive e6f8e5, sende sms, ringe ta bilder med den, spille av musikk, sende MMS, kunne ge5 pe5 nett, se5 er jeg fornf8yd ass xD jeg bryr meg ogse5 mer om utseendet pe5 mobilen, ikke selve funkjsonene lolllllll shallow xD