Profile
Blog
Photos
Videos
Så er der gået 6 dage siden jeg ankom til Fili, og nu er det vidst på tide at jeg begynder at skrive lidt her på bloggen.
Efter en meget lang og hård tur ankom vi til Filippinerne, hvor Elisabeth, som sammen med sin mand Flemming driver Rise Above Foundation, ventede på at tage imod. Vi blev alle 15 sat ind i bussen, og derefter kørt ud til vores boliger. Allerede på busturen mod mit kommende hjem i Banawa, fik jeg et kæmpe chok - godt nok havde jeg forberedt mig på et kulturchok, men de er så fattige hernede, der er skrald overalt og de vrimler med hjemløse.
Efter at have planlagt turen siden april sidste år, er det dejligt endelig at være her.
Da vi ankom til Horseshoe Drive, var de nogle af de tidligere beboere der stadig, og de var så søde at vise os rundt i kvarteret, og fortalte lidt om livet på Filippinerne.
Huset vi bor i på Horsehoedrive - jeg bor på værelse med Sarah - derudover bor Kian og Christian her også - senere flytter Marko og Sabine også ind.
Vores stue - uden tv ;) heldigvis havde de tidligere beboere efterladt både blade, fillm, spil og bøger til os.
Vores køkken, hvor det næsten ikke kan betale sig at lave mad, da maden er ufatteligt billig hernede.
Her bor Sarah og jeg så - vi roder lidt, da vi først lige var flyttet ind på værelset da billedet blev taget.
Vejen vi bor på er fyldt med rigtig mange hunde, som løber frit omkring - og gør meget, især om natten. Vi er blevet gode venner med naboens hund, som vi har døbt Galoppen - han ligger sødt på vores dørtrin og venter på os når vi kommer hjem.
Bag vores hus ligger der en flod, som naboerne desværre bruger som skraldespand, så det meste af tiden lugter den af prut - meget ubehageligt da vores køkken ligger lige ud til den - forhåbentligt vænner vi os til lugten :)
Ellers har vi brugt de sidste dage på at shoppe de ting vi manglede, været på vores første bytur på en bar med hvide mennesker - hvilket er vildt, da vi ikke ser mange hvide mennesker hernede udover os selv og de andre studerende. Filippinerne synes vi er meget specielle, og ser lidt fjollede ud, så de stopper op på gaden og glo på os og griner - endnu en ting man lige skal vende sig til. De kalder os mam´eller sir, og behandler os som om vi er mere værd end dem. Det er ærgeligt at de ser på os på den måde - og vi kan på ingen måde gå i fred på gaden. Vi kan ikke "gemme" os i mængden og filippinerne vil alle hilse høfligt på os.
Nu vil jeg nyde resten af søndagen med en tur i biffen og senere forhåbentlig se Danmark vinde finalen i håndbold!!
Take care <3
- comments
Grete Lauritsen Hej Tina godt at høre du er kommet derned. Fine billeder du har lagt på. ... Kærlig hilsen Grete
Pernille Larsen Godt skrevet nabo :-)
John Dejligt at følge dine oplevelser i dagligdagen med billeder og tekst, Så er du jo ikke så lagt væk enda Knuzz din far
Tina Grete - Tak, dejligt at høre at du følger med :) Pernille - tak tak, skal du ikke i gang med at lave blog ?:) Far - Synes nu jeg er rigtig langt væk, men godt at jeg også lige bliver opdateret om hvad der sker derhjemme, så jeg heller ikke føler mig så langt væk :)
Lisbeth Hej Tina Dejlig at se I har været på en ny tur hvor i har oplevet noget igen. Men jeg syntes det ser ud til at i lever af buger er I kørt træt af ris allerede??? Hyg jer . Knus
Tina Haha Lisebeth, jeg kan slet ikke lide ris - men det er dog mest Sarah som spiser burger, det er hun helt pjattet med :)
Lisbeth Det vil være godt klaret hvis du kan undgå ris mens du er i Østen.
Tina Ja Lisbeth, jeg ved det godt, men kan jeg undgå det, så prøver jeg på det :) Men kan dog godt spise det hvis det nu er sjasket ind i noget lækkert kød og grønsager :)