Hey alle sammen !

Saa er jeg kommet ned fra Kilimanjaro en tur som har vaeret den haardeste i mit liv ! men som ogsa har vaeret en uforglemmelig oplevelse!
En tur jeg startede paa for at proeve min graenser af ! og det kan jeg roligt sige nu at det har jeg faet gjort ! og jeg har faaet overskredet dem og gaaet langt forbi dem ! men det var ikke nemt ! og jeg ville ikke have klaret det saa langt uden de fantasitiske piger jeg havde med i min gruppe som kaempede sammen med mig ! og de utrolige guides der hjalp mig saa meget !

Desvaerre gik turen paa kili ikke saadan som jeg havde haabet, fordi allerede natten inden vi skulle afsted blev jeg rigtig syg og laa vaagen hele natten ! :( jeg laa med feber og hovedpine, havde ondt i ledende og ondt i maven, jeg var sikker paa at det var malaria jeg havde faaet saa blev rigtig nervoes.
Da klokken havde rundet 04 og jeg stadig ikke havde faaet ro, gik jeg til min team leader emma som gav mig stoette og sagde at vi kunne tage til doktoren kl 07 og faa undersoegt om det var malaria. jeg proevde her efter paa at faa lidt soevn ind til klokken blev 07 selvom det ikke blev noget sammen haengende!
da klokken endelig blev 07 ringede emma efter en taxi chauffoer som hun kedte godt og som tog os til en doktor. desvaerre aabnede klinikken ikke foer kl 8. her var jeg saa heldig at chaufoerren kendte nogle af de lokale som kunne ringe til doktoren og faa hende til komme tidligere saa jeg kunne naa tilbage. :) et stik i fingeren senere fandt jeg ud af at jeg ikke havde malaria og det var selvfoelgelig en stor lettelse!
kl 09 blev vi hentet og turen gik mod kili !

Dag 1:
Vi ankom til gaten kl 10 ca. og det var begyndt at regne saa vi skulle i regntoejet, jeg var ikke helt vildt opstemt over at bestig kili ligesom resten af gruppen, men da jeg havde faaet det lidt bedre ville jeg ikke give op faer jeg overhovedet var startet!
vi tjekkede in i receptionen og gjorde os klar, portoerene havde faet vores tasker og var gaet i forvejen. vi blev stillet op i raekke ogsaa begyndte vil ellers bare og gaa, vi havde en 3 timers gaa tur foran os i noget der lignde taet urskov eller regnskov.. og fordi vi startede i 1800 m hojde begyndte skyerne allerede og rulle ind mellem traerne selvom jeg foerst troede det var taage..det var en rigtig flot tur! men for mig personligt var den foerst dag en af de haardste fordi jeg var saa udmattet! vi skulle gaa 8 km op til foerst camp som hedder Madara som er i 2700 m hojde det tog ca 3 timer, da vi havde gaet halvejs fik vi frokost og guiden tilboed og tage min taske fordi jeg havde det saa daarligt. vi fik hurtigt spist vores frokost og fortasatte med det samme her efter !
Da vi endelig kom til campen gik jeg direkte i seng og blev der ! her var jeg saa heldig at kokkene gad og komme med mad til mig paa sengen og det var nogle gode kokke saa maden var rigtig god og vi fik ikke det samme en eneste gang.. undtaget morgenmaden.. jeg fik sovet godt selvom min feber kom igen, men denne gange havde jeg ikke hovedpine og ondt i ledende.

Dag 2.
Jeg vagnede med en smule feber og var stadig lidt oem isaer i benene, efter morgenmaden havde vi en 6 timers ga tur foran os (11 km) det gik lidt bedre denne gang fordi jeg havde faet sovn, men vores guides hjalp stadig med at baere nogle ting. her kom vi hurtigt ud af regnskoven og kom ud i noget mere oede omrade, med blomster og hojt gres og nogle sjove traer, og nu kom vi ogsaa over skyerne saa det var rigtig fedt og se at man gik over skyerne. det var samme procedure som dagen foer med frokost paa halvejen.
Men da vi saa endelig kom til Horombo Huts/camp (3720m) fik vi lige noget the og nogle popcorn og herfet skulle vi saa acclimatize hvor vi gik 3 km op til nogle klipper som de kaldte for zebra rocks, de var rigtig flotte, men jeg havde bare ikke saa meget overskud til at betrakte dem da jeg var begyndt at faa det daarligt igen og min bronchitis var begyndt at blive vaerre.. efter et par billeder, gik vi tilbage far at faa lidt aftensmad, men blot efter et par bider, kunne jeg ikke holde det i mig mere og det roeg op igen, saa jeg blev smidt i seng igen.

Dag 3 Min foedlsesdag !
Jeg havde det udemarket da jeg vaagnede, selvom jeg stadig havde problemer med maven, men det var ikke noget jeg kunne maerke noget til naar jeg gik, desvaarre kunne jeg maerke noget til min bronchitis, jeg havde heldig vis taekt saa langt at tage min hoste medicin med op saa det hjalp til at holde det lidt nede. vi havde igen en tur pa ca 6 timer fra horombo (3720) til Kibo huts (4700) planen var at vi skulle gaa de 6 timer op til kibo hvor vi skulle ga dirikete i seng hvor vi ville faa ca 2 timer inden vi ville faa aftensmad kl 1730 ca. ogsa skulle vi gaa i seng igen, hvor ville blive vaekket kl 23-2330 ca ogsa skulle vi begynde vores summit climb! og naar vi kom tilbage til hytten ville vi faa 1 times soenv hvor efter vi skulle gaa ned til Horombo igen for at undgaa hoejdesyge. fordi vi havde vaeret saa hurtige havde vi en dag ekstra.. saa hvis vi ikke klarede det den nat kunne vi tage tilbage og prove igen dagen efter.
Turen fra Horombo til Kibo var rigtig flot vi gik fra graes omrade til bjerg og oerken landskab, med toppen i sigte og over skyerne! jeg havde faet det godt igen bortset fra bronchitis og min mave. da vi ankom til Kibo gik vi direkte iseng efter at have skrevet os ind i boegerne! jeg fik ca 1` times sovn fordi vi forst skulle pakke vores ting ud og falde til ro, jeg kunne ogsa begynde at marke at jeg ikke havde det saa godt i maven. efter aftensmaden, fik jeg lidt mere soevn ca 4 timer, men da vi blev vaekket var der nogle af os der ikke havde det saa godt, en der hedder Taaraa fra gruppen kastede op og en anden pige fra gruppen som hedder sophia havde det hller ikke for godt og tror vidst ogsaa hun kastede op, men kan ikke huske saa meget derfra dadet hele er meget omtaaget.. jeg kunne ogsaa selv marke at min mave var meget urolig og jeg foelte det som om jeg havde mavesyre helt op i halsen, men det blev nede, der var meget stress paa saa da klokken blev lidt over 12 var vi klar til vores summit climb!

SUMMIT NIGHT!

Nu var det alvor man kunne darlig se hvor man gik ud over havd ens pandelampernes lys, hvis man kiggede op saa kunne man se lysene fra andre gruppers pandelamper.
Det varede ikke laenge foer det blev meget stejlt !
Efter vi havde gaet en time kunne jeg godt maerke at jeg var meget traet og at min mave ikke havde det for godt, men jeg vidste ogsaa at kibo huts laa i 4700 m hoejde saa jeg taenkte at det ikke kunne blive ved med at vaere saa stejlt, men da jeg spurgte hvor laenge det ville vaere saa stejlt her, svarede han bare 5 timer mere.
1 time efter havde min mave det stadig ikke forgodt og jeg begyndte at overveje og tvinge mig selv til at kaste op, jeg gik som i trance og provede og taenke pa lat andet end kulden og min mave og ikke mindst min ben der skaelvede under mig. her omkring det her tidspunkt havde tara faet det rigtig daarlig og var faldet lidt bagud, er dog ikke helt sikker. 1 time efter kunne jeg ikke mere og jeg kastede op, guiden jeg fulgte efter, blev noedt til at fortsaette med de andre 8 ud af 10. vi var sa heldig at fordi vi var saa stor en gruppe at vi havde 5 guides. saa den guide der blev tilbage hos mig var Chua, og efter jeg havde braekket mig et par gange, var jeg meget klar til at gaa tilbage igen. men jeg vidste ogsaa at jeg ikke ville tage her op igen dagen efter, saa havde ogsaa lyst til kaempe, det var jo derfor jeg var her. Chua hjalp mig med at holde varmen og tog mine, ting og fik overtalt mig til at fortsaette, i det mindste bare til Gilmans point for at jeg kunne faa et diplom, paa dette tidspunkt var jeg begyndt at blive kold og svimmel og traet og udmattet, men jeg fortsatte. og vi tog det meget stille og roligt jeg har ikke tal paa hvor mage gange jeg skulle have pauser og paa hvor mange gange Chua skulle hjalpe mig op eller hjalepe mig med at holde varmen. og jeg har ikke ord paa hvor taalmodig og sej og hjaelpsom han har vaeret. jeg braekkede mig kun 1 gang mere, men det skal saa ogsaa siges at Chua ogsaa braekkede sig en enkelt gang, og alligevel havde han overskud til at hjalpe mig og pep talke mig! da kl blev 6 kunne jeg begynde og se solen staa op og det var straks som om jeg fik mere energi, men jeg havde ogsaa brug for det!
fordi det sidste stykke op til Gilmans Point var sindsygt svaert og klatre op af! isaer i min tilstand! kl 6:10 stod jeg paa Gilmans Point i 5685 m hojde og saa solen staa op! et syn jeg aldrig vil glemme jeg er bare ked af jeg ikke havde energi til at nyde det mere fordi jeg kollapsede mere eller mindre da vi kom op. Chua tog mit kamera og Sagde at jeg skulle saette mig ved skiltet saa ville han tage nogle billeder! efter et par billeder, stod jeg nu med spoegrsmelet om jeg ville risikere og fortsatte op til Uhuru peak, eller tage tilbage, her sagde Chua saa at det ville vaere bedst hvis vi tog tilbage fordi jeg havde det saa daarligt, og hvis jeg blev mere daarlig kunne han ikke hjalpe mig alene.
vi skulle indhente resten af gruppen hvis det var, og det var ikke sikkert vi kunne det. jeg havde det ogsaa fint med at havde klaret det saa langt som gilmans point og er stolt over mit diplom, saa valgte og tage tilbage , efter en halv time moedte jeg dog taara som ogsaa kaempede sig op mod gilmans point! her gave jeg hende mit kamera saa hun ogsaa kunne faa nogle billeder ogsaa fortsatte jeg ned!
da jeg endelig var kommet tilbage til Kibo fik jeg 2 timers soevn hvor efter hvores nedstigning ventede!

Har ikke rigtig mere og fortaelle ud over tak til min fantastiske gruppe ! Frida, Josefine, Mille, Charlotte, Tinna, Louise, Mathilda Sophia og Tara kunne ikke have klaret det uden dem, og et stort tak til guides, Chua, exaudi og Raamaa.

Hilsen Timo!