Efter en MEGET lang pause har jeg nu lidt tid og overskud til at skrive endnu et lille indlaeg, inden jeg kommer hjem til lille DK igen inden saa forfaerdelig laenge! (:

Efter sidst jeg skrev, har jeg selvfoelgelig oplevet en hel masse, og i maa derfor leve med, at det bliver i korte traek om de enkelte steder, for ellers bliver det her verdens laengste blogindlaeg.

Stammefolket i Vietnam nord for Sapa var en stor oplevelse i sig selv.
Vi havde heldigvis godt vejr, saa vi rent faktisk kunne gaa lidt rundt og se os omkring i landsbyen. Holdet foer os havde haft ca. 12 grader og regn, saa det havde vaeret rigtig kedeligt for dem. Men vi var ude at trekke den foerste dag, hvor vores guide viste os landsbyen og de kaempe risterasser omkring, og den anden dag skulle vi saa med ud at samle braende til den familie, vi boede hos. Det var en utroligt haard tur op ad det bjerg, de boede paa, hvor vi saa faeldede en rafte hver, som vi skulle tage med ned til landsbyen til vores familie igen.
Vores vaertsmor det foerste sted var rigtig soed. Men baade hende og hendes mand havde en svaghed for deres hjemmebryggede risvin, saa alle tre aftener fik vi serveret minimum 5 shots af det, og moren (Soy) var ogsaa godt beruset til frokost den ene af dagene, fordi der var foedselsdag hos naboen. Det var noget af en oplevese, at se hvordan alkohol bliver en maade at klare hverdagen paa, men det virkede som om, at de generelt havde det godt!

Efter Sapa tog vi videre til en noget stoerre by, der hedder Hue. Der var ikke meget at se i selve byen, men vi havde nogle udflugter ud til nogle store templer og lignende, som var meget flot. Vi saa bl.a. en meget gammel by, der hedder My Son, som var en hel by bygget af templer, det var meget smukt.
Efter Hue tog vi til Hoi An, som er en rigtig, rigtig hyggelig by. Den er ikke speceilt stor, men den del, der hedder den gamle by, er en masse smaa gader indrettet lidt labyrint-agtigt, hvor der var restauranter, skobutikker og handicraft shops. Vi fandt en lidt dyr (taget i betragtning af, at det var Vietnam) restaurant, men til gengaeld havde de noget fantastisk western-food! Ris, nudler, kylling og groentsager stegt i olie bkuver ret kedeligt i laengden. Man kunne faa fyldt alt muligt laekkert, og deres desserter var helt formidable! De havde et lille bageri koblet til restauranten. Udover vores mad-oplevelser, saa fik vi ogsaa alle sammen syet toej i Hoi An, der er utroligt mange skreaddere og skomager over det hele, og man gaar bare ind med et billed af det, man vil have lavet, og saa taer de ellers en masse maal, og saa kan man saa hente det naeste dag.
De tre drenge fra vores gruppe fik alle sammen syet to smokinger hver, og vi piger fik alt fra sommerkjoler til shorts, til buksedragter til blazere til gallakjoler. Det var en fed oplevelse i sig selv, og jeg kan helt klart anbefale det. Vi fik ogsaa naesten alle sammen lavet et par sko eller to, og nogle af pigerne fik lavet 5 par.

Efter Hoi An tog vi saa videre til Vietnam's svar paa Sunny Beach - Nha Trang! Den by var udelukkende strand og druk, og der var heller ikke andet at foretage sig eller noget at se. Saa her havde vi 4 dage fri, hvor vi fik slappet af og festet om aftenen. 4 personer tog et dykkercertifikat, 2 fra bunden af, og de 2 andre tog saa en udvidelse af det, de havde i forvejen. Det var ogsaa en fantastisk oplevelse, har de fortalt.

Saa gik turen saa videre til den sidste by, vi skulle besoege i Vietnam, Ho Chi Ming City eller Saigon.
Her saa vi selvfoelgelig Ho Chi Minh's monseleum, og det var en meget besynderlig oplevelse.
Vi skulle foerst igennem security check, og man skulle daekke knae og skuldre til, derefter stod vi i koe i 20-25 min. langs bygningen, hvor vi ventede paa at komme ind. De lukkede folk ind lidt efter lidt, fordi der kun maate vaere et hvis antal inde af gangen. Naar man saa kom ind, maatte man ikke sige en lyd, og man skulle hele tiden gaa i det samme langsomme tempo, mens man gik rundt om hans balsamerede lig. Der stod inde i rummet, hvor han laa, 4 vagter rundt om glasmontreren med gevaerer, og stirrede stift ud i luften. Jeg synes, det var en smule ubehageligt, og havde meget svaert ved at tage det hele serioest. Men det var en oplevelse, som ikke glemmer foreloebig, og jeg er ogsaa glad for, at vi skulle se det.
Udover monseleumet saa vi ogsaa et krigsmuseum, som viste et vietnamesisk synspunkt af krigen. Det var forfaerdeligt at se, hvordan de var blevet tortureret og behandlet, og man saa ogsaa billeder og boern og voksne, som bl.a. var blevet paavirket rent fysisk af de gifte, som amerikanerne havde sproejet med paa et tidspunkt. Nogle af dem er endt op med nogle sindsyge handikap, og har ikke kunne goere noget, eller skabe sig et nogenlunde liv, fordi de ikke har faaet nogle form for medicinsk eller offentlig hjaelp.
Vi saa ogsaa i Saigon de gamle tunneller og underjordiske gange, som vietnameserne byggede under krigen. Det var saa fascinerende at se, hvordan de har klaret sig saa meget under jorden i nogle virklige mikroskopiske smaa tunneller. Vi proevde selv at gaa gennem en, der var 100 meter lang, hvor vi gik helt foroverboejet, og den var endda gjort stoerre, saa turister kunne komme derned.

Efter Saigon tog vi saa videre til Cambodja's hovedstad Phnom Pen, og turen i sig selv var noget af en oplevelse. Vi havde faaet at vide paa forhaand, at Combodja var temmelig korrupt, og at vi nok kunne opleve lidt af hvert, men vi endte altsaa med to meget paavirkende oplevelser.
Den ene af vores 3 drenge fik at vide, da vi kom til graensen, at han skulle tage tilbage til Saigon, fordi hans visa var udloebet for 9 dage siden (og det er altsaa dem i lufthavnen, der har stemplet hans pas forkert). Saa han proevede stille og roligt at forklare, at det var en fejl, og at han ikke kunne tage tilbage, da han rejste med os. Efter noget tid endte det saa med, at vagten ved graensen og ham der var ansvarlig for vores bus, sagde at han saa skulle betale 45 dollars (vi havde allerede givet 25 hver, som var til vores visum til Cambodja). Saa vores rejsekammerat endte med at betale 70 dollars for at komme over graensen, og vi er meget overbeviste om, at de 45 ekstra roeg lige ned i deres lommer, men saadan er det aabenbart, hvis man vil ind i Cambodja. Udover denne lille episode oplevede vi ogsaa kort tid inden, at der pludselig sad to piger kroellet helt sammen paa hug sammen med en kvinde mellem vores saeder. De sad der i ca. 10 min. daekket til med hatte og lidt troejer, og blev saa sat af ca. 1 km. foer graensen til Cambodja. Vi studsede alle sammen lidt over det, men taenkte, at det var noget, vi ikke kunne blive kloge paa. Da vi saa kom over graensen, og holdt ind til frokost lige efter, saa var de der lige pludselig i bussen igen! Vi ved ikke, hvordan de er kommet over, men ja, vi har vaeret vidner til en mild form for menneskesmugling - det rystede mange af os en smule, men igen - Cambodja er aabenbart et temmelig korrupt land!
Da vi saa endelig kom frem til Phnom Pen var vi traette, og skulle bare ud og spise. Selve hovedstaden var ikke noget at raabe hurra for. Det er en storby, men den er bare meget praeget af, at landet stadig er saa fattigt. Der er kaempe bygninger over det hele, men meget af det staar tomt, og der er naesten ikke noget liv - i hvert fald ikke i den del, hvor vi boede. Kun helt nede ved floden hvor barene og restauranterne ligger sker der noget, men hyggeligt vil jeg ikke kalde det.
Vi var rundt i byen med vores guide, dagen efter vi kom, hvor vi fik fortalt en masse om Pol Pot, og saa bl.a. det faengsel, hvor han torturede og holdt folk fanget. Det var meget gribende, fordi det er sket for saa faa aar siden, men ogsaa fordi, at alle over 35 ca. har oplevet det. Vores guide havde bl.a., og havde mistet meget familie, og havde selv oplevet Pol Pot's sindsyge styreform paa egen krop.
Udover det saa vi saa ogsaa det kongelige palads, som var rigtig flot, og en masse tilhoerende kaempe store pagodaer (templer). Paa vores fri dag i Phnom Pen var vi 4 piger, der selv tog ud til det, der hedder Killing Fields, som helt basalt er det sted, hvor Pol Pot myrdede og begravede alle de mennesker, som han synes var en trussel mod hans styre. Han drabte mellem 2 og 3 millioner (ingen kender det praecise tal, fordi mange ikke var klar over, hvad der foregik i Cambodja under hans tid).

Efter Phnom Pen rejste vi saa videre til Siem Reap, som er en rigtig dejlig og smuk by - i saer sammenlignet med Phnom Pen. Gaderne er forholdsvis smaa, og der loeber en flod gennem byen, hvor der vokser en masse traeer og planter ved. Og saa havde de ogsaa et skoent marked, der hed The Old Market. jeg har koebt saa mange gaver her, fordi jeg slet ikke kunne lade vaerd.
Vi saa selvfoelgelig Angkor Wat, og alle de tilhoerende templer, da vi var i Seim Reap, og de bygninger i virkelig fuldstaendig fantastiske! Det er utroligt, at det er saa gammelt, og bevaret saa godt, og det var en saa smuk oplevelse. Jeg har taget utroligt mange billeder der, og glaeder mig meget til at vise dem.

Siemp Reap var vores sidste stop paa turen sammen (udover den sidste nat i Bangkok), hvor vi alle sammen var sammen. Det har vaeret en vidunderlig tur for mit vedkommende med gruppen. Det er nogle dejlige mennesker jeg har rejst med, og jeg er rigtig glad for, at jeg valgte at rejse paa den her maade!

Vores sidste aften sammen var i Bangkok, hvor vi tog ud til et KAEMPE center for at spise, og koebe de sidste ting.
Det var meget underligt at skulle sige farvel til folk, fordi vi er blevet rystet saa meget sammen paa saa kort tid, og nu skal vi ikke se hinanden lige foreloebig. Vi bor temmelig spredt - 1 i Aalborg, 3 i aarhus og omegn, 1 i Esbjerg, 1 i Vejen, 1 i Roskilde, 1 i Harreskov, 1 paa Noerrbro og saa mig i Broenshoej.
Vi tog ogsaa hjem ret spredt, den foreste om aftenen d. 23., Trine og jeg tog til Bali d. 24. kl. 3.30, 1 pige d. 24. til Nepal kl. 7, 3 piger til Koh Samet (Thailandsk oe) d. 24. kl. 9, og saa tog drengene tilbage til lille DK d. 24. kl. 22.
Derfor sagde vi farvel til hinanden om aftenen d. 23., da vi gik i seng. Jeg savner allerede folk, men nyder at min rejse ikke er helt slut endnu.
Nu er jeg paa Bali med Trine fra holdet, og her har vi moedt to fra mit gymnasie Ditte og Emma. Vi skal rejse lidt rundt i Indonesien - Bali, Gili-oeerne, Java og Sumatra, og saa kommer jeg hjem til Danmark igen d. 16. juni.
Jeg glaeder mig til at proeve at rejse rundt selv, hvor man skal arrangerer det hele paa egen haand, og jeg tro det bliver en fed oplevelse ogsaa.

I maa hoere om min tur rundt i Indonesien, naar jeg kommer hjem!
Jeg glaeder mig til at se jer alle sammen igen, og haaber i har det godt.

Langt om laenge slut herfra!
Vi ses om 20 dage (: