Profile
Blog
Photos
Videos
Vi har haft en fantastisk dag på havet. Vi skulle møde på kajen kl. 07.15, så for en gangs skyld stod vi op kl. 05.30..:-)) Men pyt, vi kan sove når vi begynder at arbejde igen..hi..hi.. Vi startede med at sejle ud til Moloniki krateret for at kigge på "akvarie" fisk. Området er noget slidt og man skal tæt på krateret for at se noget godt. Her fandt jeg dog ud af, at man skal være forsigtig, da bølgerne kaster en imod krateret. Men jeg fik da set nogle fisk, som jeg fotograferede og filmede, med det undervands kamera ví havde lejet. Møller skulle jo også se hvad der var under havets overflade. Derefter sejlede vi videre til noget de kaldte "Turtle-town". Jeg tænkte dog, at det var en ensom by, da der gik længe inden jeg så bare en enkelt havskildpadde. Men så var jeg også solgt. Er du vimmer de er store og pludselig er de der bare....sigtbarheden var ikke så god. Man skulle virkelig være opmærksom. Det var vildt bare at ligge der ved siden af sådan et stort dyr. Jeg bekræftede mig selv i flere gange, at de primært lever af planter..hi..hi. Det fede var, at 4 af dem, så jeg alene. Jeg blev dog kaldt tilbage i nærheden af båden, jeg havde vidst bevæget mig ind på en anden båds territorium...Møller kunne også stå på båden og se de stak hovederne over vandet. Dette gør de for at trække vejret og derefter dykker de ned igen, langsomt som en majestæt!!! Det var et godt samarbejde, da Møller så kunne guide mig med at svømme hen til padderne. Vi sejlede videre mens ví samtidig fik noget frokost. Burgere vi selv lavede med kylling eller pulled pork og kartoffelsalat. Forplejningen var super på turen. Vi startede med morgenmad bestående af stort udvalg af kager og frisk frugt. Ind i mellem var der grøntsags snacks og cookies. Vi fik noget information fra kaptajnen vedr. historie og geologi omkring øen. Han kunne også fortælle om huspriser ned til havet på op til 20 mio. $. Bl.a. havde Clint Eastwood, Oprah, Tiger Woods eller mere præcis hans ex-kone og David Bowie huse her. På denne strækning blev vi pludselig "omringet" af ca. 25 delfiner som legede omkring vores båd. Vi havde en perfekt plads for at se dem. Det var bare vildt. Vi var ikke forberedte - hvilket gjode oplevelsen mere intens!! Resten af turen slappede vi af med en Budweiser og snakkede med vores "nye" venner fra Los Angeles. Vi sad i stevnen sammen med ca. 15 andre. De var alle i familie og er her for at holde et bryllup. Det havde de gjort dagen før på et stort hotel. De var meget sjove. Især da Ray skulle ha' våddragt på,men det er en anden historie... Vi udvekslede adresser, det er altid godt med nye kontakter. Om aftenen var vi til en traditionel Hawaiisk Laua på Mariott Resort. En slags fest med historie fortælling, dans både med og uden ild! Maden bestod bl.a. af en gris indpakket i bananpalme blade og stegt i jorden i ca. 8 timer. Dejlig mad og drikke varer!! Bla. en Mai-Tai og en perfekt Pinacolada... Vi sad sammen med et par fra St. Louis og et parfra Boston. De var også nogle flinke mennesker. en meget hyggelig og afslappende aften. Vi sad tæt på vandet og kunne nyde solnedgangen samtidig. Vi fik skam også en meget fin blomsterkrans om halsen. Der manglede ikke noget. Møller syntes vi skulle være romantiske på hjemturen og derfor slulle vi gå langs stranden. Det var også meget hyggeligt, sålænge der var en sti med belysning. Men det sluttede og det eneste lys derefter, var det hvide skum fra bølgerne...jeg var glad da jeg kunne se vores store nabohotel!! Endnu en mageløs dag på Maui. Da vi kom hjem var vores undulat lignende fugle også kommet hjem til palmetræet udenfor vores vindue. De er så søde og vække os hver morgen. Møller fik taget nogle gode billeder af dem. Så er det ved at være tid for hjemrejse. Maui har været fantastisk med natur og dyr. Bla har vi set hække med Hawaii blomster. Sådan er det med mange ting her. Vi tænker tit, det har vi også derhjemme, men det er kun i en urtepotte!! Vi skriver nok lidt igen, når vi på torsdag sidder og venter i Los Angeles lufthavn.
- comments