Profile
Blog
Photos
Videos
På vej op mod fastlandet stødte vi på flere slags trailerparks/campingpladser. Vi stoppede ved en i Key Largo - Galloway Bay Park. En community/trailerpar til 55+. Jeanette og Dorte stak næsen indenfor. Her blev vi mødt af værtinden og hun sagde vi gerne måtte gå ind og fotografere deres flotte blomster. Heldigvis kom der en lettere forvirret engelsk dame hen til os. Vi fandt aldrig helt ud af hvorfor. Hun var meget sød og ville gerne fortælle om stedet. Tror de betaler 5000 dollars årligt for at bo der. Vi blev inviteret over og se hendes og kærestens bolig. Det var en husvogn med en terrasse og båd lige for enden af terrassen. Det hele meget småt og meget hyggeligt. De bor meget tæt. I løbet af dagen blæste det op og der kom et meget kraftigt regnvej. Pga vejret lykkedes det os ikke at komme på airboattur denne dag. Vi fandt dog et sted nær Naples så vi besluttede at overnatte i Naples og vende tilbage dagen efter. Vi fandt et dejligt La Quinta hotel. I Naples er de så stinkende rige, at de helt har opgivet at reklamere med det. Selv parkeringen i byen er gratis!! Byen er også utrolig ren og det er nogle anderledes butikker end vi ellers har set. Selv hundene levede et driverliv. Vi så klapvogne designet specielt til hunde - gad vide hvad der er gået galt for den opfindelse...tror bestemt ikke det er et ønske fra hundene selv!! Der var en meget fancy popcornbutik. Vi smagte flere slags. De blev behandlet som var det det fineste chokolade. Come on - det er kun popcorn!! Da jeg fortalte dem om de få varianter vi har i Danmark, kiggede de nærmest på mig og tænkte hvilken planet kommer hun fra!! Det var måske også derfor at nogle af de andre i butikken gerne ville ta' et billede at mig når jeg fotograferede nogle af deres venner...Underlig ide!! Byen bærer præg af, at der bor mange pensionister. Vi kørte en tur til stranden, som er den mexikanske golf. Der var meget gang i bølgerne. Det må ha' været ekstra ordinært, for der var et film hold fra en TV station og filme. Det var mega flot at se. Skal da også lige love for at det er nogle store huse...Tranekær Slot er næsten vand ved siden af....okay kun næsten..hi..hi..
Næste morgen var vi klar til at se på alligatorer...Vi havde en skøn tur med airboaten. Der var lidt ventetid på at komme ud. Der var en person som havde lejet alle 3 både. De var ca. 20 ialt. Selskabet blev ført an af en mand i en knaldrød Ferrari..Vi kunne stadig høre bilens motor 3 min. efter han havde forladt stedet!! Han havde også lige givet hver styrmand på de små både 100 dollars hver i drikkepenge...Super - så kunne vi andre nøjes med 10!! Ventetiden brugte vi på bl.a. at holde en 3 år gammel unge. Det var lidt klamt..underlig fornemmelse - krybdyr bliver vi vidst aldrig til..
Vi havde valgt et sted med airboats til 8 personer. Det var perfekt og vi kom rigtig tæt på. "Kaptajnen" lokkede alligatoerne til med skumfiduser. Så kom de snigende igennem vandet og haps!! Han var en rigtig Crocodile Dundee...Han tog også ved dens gab og åbnede det!! En alligator kan rejse sig lodret 2/3 af dens højde, så den tager også fugle fra grenene. Det var fedt også at suse igennem mangroverne, som er en slags træer som vokser i sumpen. Vi havde høreværn på, da det larmede meget når den fik fuld skrue. Afslutningsvis fik vi en fuld spin tur 360 grader rundt!! Man er vel et legebarn...
Vi kørte videre til en ø som hedder Sanibel uden for Fort Myers. Den er meget speciel, da der primært cykles rundt på øen. Det faldt vi dog ikke på halen overfor. Men en meget charmerende ø ud til den mexikanske gulf. Der var en del blæst denne dag og vi så mange surfere som nød det. Vi skulle overnatte på La Quinta i Fort Myers. Det var ingen succes. Vi fik rygeværelser!! ... Vores var ok, men Jeanette og Michaels var styg. Det blev da heller ikke bedre, da Michael fandt små "husdyr". Så vi forlod hurtigt stedet for at hygge os inde i byen. Vi fandt et bagelhouse. Der var fredags karaokee. Det var en øjenåbner at være vidne til. Det var bestemt ikke de bedste sangere. Men tror at flere af dem var stamgæster og de heppede og klappede af hinanden som var de alle rockstjerner. Der var bl.a. en famile med en pige på ca. 9 år. Hun sang rigtig godt og alle var begejstrede. Derefter sang hhv hendes far og derefter hendes mor. Mens moderen sang optog datteren hende på video og var tydeligt rigtig stolt, selvom det lød som at trække en kat i halen. Tænk at ha' det mod og bare nyde det, selvom det ikke er perfekt....det kan vi godt lære noget af..
Vi blev også opfordret flere gange til at synge, men de havde ikke "I en lille båd der gynger..."!! Vi snakkede lidt med nogle damer ved sidebordet. De troede vi var tyskere, fordi vi så så alvorlige ud...ta' den danskere....tilbage på hotellet, gik vi i hver vores rygekupe og forsøgte at sove...
- comments