Profile
Blog
Photos
Videos
Halløjsa....
Så er Tommy her igen....
Sidst jeg skrev var jeg klar til at forlade Phuket og begive mig videre mod Cambodia....
Jeg fløj til Bangkok og havde læst at jeg derfra kunne tage en bus til grænsen (som tager 5 timer) og derfra komme ind i Cambodia... Jeg fik derfor købt en billet hvor de absolut ikke kunne snakke engelsk og forstod ikke da jeg spurgte efter om det var 1. klasses bus... Det eneste de nikkede genkendende til var Aircon....
Men jeg så dog alle busserne som kom ind fra Pattaya som er meget tættere på og de var alle fine store busser... Men så kom den "bus" jeg skulle med... Det var en 10 personers bus hvor der intet baggagerum var og måtte derfor have min store taske med ind og stå mellem sæderne... Kun en enkelt på bussen kunne lidt engelsk og han blev ved i starten at sige at den her altså gik til grænsen, som om han spurgte "Hvad fanden laver du her???". Allesammen virkede som om at være Cambodianere på hjem hjem. Efter de 4 timer stopper chaufføren og beordre nogen af os ud og ved at bruge den engelsktalende som tolk, finder jeg ud af at jeg skal over i en anden bus. Lidt forvirrende da ham der talte engelsk skulle blive i den anden bus....
Nå, men jeg endte da med at komme frem til grænsebyen og fik fundet mit hotel. Stadig havde jeg dog ikke set en eneste turist siden jeg forlod lufthavnsterminalen.
Næste morgen gik turen til grænsen som lå lidt uden for byen. Og der bliver man straks mødt af masser af sælgere som ihærdigt fortæller at jeg altså ikke kan komme over grænsen uden at købe et visum der, men havde heldigvis læst i guidebogen at dette bare er en fælde og man købte det længere inde.
Med hensyn til visummet havde Tommy så til gengæld glemt at man skulle have et pasbillede med til dette. Men det er åbenbart ikke det store problem i Cambodia. Betjenten hviskede bare til mig at jeg skulle give ham 200 Baht (33 kr) og så havde jeg lige pludselig ikke brug for et billede alligevel... Velkommen til Cambodia...
Turen gik videre mod Siem Reap i en fælles taxa med et koreans par. Siem Reap er byen der ligger ved Angkor Wat som er et af verdenens vidundere. Det er som sådan mere eller mindre også det eneste der er. Selvfølgelig er der så masser af hoteller, restauranter og butikker til at beskæftige turister efter at Angkor er lukket.... Og fandt sku nok ud af her at jeg er blevet lidt røvrendt i Thailand, med hensyn til det ur jeg købte... For i Cambodia koster de altså kun 60 kr... I Thailand 300 kr.... Ups....
Jeg brugte 2 dage i Angkor Wat på at få tjekket alle ruinerne ud... Det var lidt vildt at tænke på at da der boede 50.000 i London, boede der 1 mil. her i det der nu er ruiner...
Bl.a. brugte jeg jo også her min fødselsdag på at kigge ruiner og se solen gå ned over Angkor Wat.
Det var jo også her at nogle af scenerne til Tomb Raider blev optaget... Hvis i ser i mine fotos er den port jeg står foran, den port hvor de slemme fyrer i filmen river en figur ud af vægen så de kan komme derind. Der tempel med alle hovederne (også i albummet) køre Lara Croft efter par gange rundt om hvorefter hun finder en smutvej ved det tempel hvor billedet med det store træ er taget...
Efter et par dage med hardcore sightseeing gik turen til hovedstaden Phnom Pehn. Det er nu ikke en særlig attraktiv hovedstad de holder sig... Jeg gik lidt rundt i byen og var sku faktisk lidt træt af det, da jeg ikke rigtig kunne finde på noget særligt at se... Men da jeg gik en tur ud til Mekong floden hjalp det meget på det. Det var en super god gåtur langs med den.
Samtidig kan det da lige her indskydes at jeg skal da lige love for at det blev varmt da man forlod kysten ved Phuket... De fede de må sku åbenbart svede... Kan kun forestille mig hvordan andre ser den tykke hvide man med en altid glinsende pande... :D
Andendagen gik også med lidt sightseeing inden at flyvet gik videre til Vietnam.
Jeg mødte et amerikansk ægtepar og det var superhyggeligt at snakke med dem. De var 69 og havde rejst lige siden de var unge og havde derfor næsten været alle steder. Også i Danmark tilbage i 1969....
Var egentlig fint tilfreds med at forlade Cambodia, det kunne da sikkert være meget spændende at komme helt ud på landet og se lidt men det er tiden bare ikke til... Men man får da lige et tilvænningsproblem når man så kommer til millionbyen Ho Chi Minh City (eller Saigon). Det er en storby, som i ordets forstand med højhuse m.m.
Jeg kan super godt lide storbyer, men når man lige kommer fra en mindre støvet by i fattige Cambodia så skal man lige vænne sig til det...
Idag har jeg så brugt tiden på at være lidt på museer. Bl.a. et museeum der fortæller om de amerikanske krigsforbrydelser. Det er også derfra at billiderne er taget. Det var super spændende, men det er sku lidt ensidet og propagande agtigt...
Der har to gange i løbet af dagen kommet kæmpe regnskyl, det var helt vildt...
Anden gang fik jeg lige hoppet ind på en bar og fik en cola. Jeg kom til at snakke med en englænder og det viste sig at han lever af at investere sine egne midler og rejser derfor 3-4 måneder om året... Så vi havde da en del at snakke om, men det passede også fint, for det tog 1 times tid før regnen stildnede af igen.
Jeg måtte finde mig et nyt hotelværelse til i nat da det jeg lejede igår ikke var ledigt idag. Og det var nu fint nok, for det jeg har fundet nu er MEGET bedre og til samme pris... Super fint....
Og imorgen har jeg så købt en billet til at nattog der afgår kl. 11. Så det er nok igen sightseeing indtil toget går... :D
Generelt går det super godt herude, men er godt nok ved at være træt af at være alene mand afsted... Der er prostituerede over det hele.... Jeg havde regnet med at det ville være værst i Thailand, men nej nej....
Det værste af når tuk tuk chaufførerne spørger om man skal have tuk tuk og man sige pænt nej tak, så siger de da bare istedet "Mariuana, happy ending, bom bom in your hotel room".... Altså selvfølgelig ikke med dem selv, men nok nogle damer de kender... :D
Vi snakkes ved...
- comments