Profile
Blog
Photos
Videos
Hej hej
Jeg ved godt at det er lidt snyd da jeg faktisk snart har været hjemme i en uge og mange af jer allerede har snakket med mig.
Men jeg mangler jo rent faktisk lige at skrive om de sidste par dage.
Sidst jeg skrev var den første aften i New York. Jeg kunne derfor se frem til hvad der ville vise sig at blive 3 helt fantastiske dage der.
Første dag brugte jeg i midtown og omegn. Jeg startede med at gå rundt i byen og kunne slet ikke koncentrere mig eller bestemme hvad jeg ville. Jeg gik rundt i en rus af begejstning over byen og hele energien der er der. Men jeg faldte dog lidt ned igen og begyndte så at besøge seværdigheder. Startede med at tage op på toppen af Rockerfeller Center, gik videre og så Crysler Building, Central Station og New York Public Library. Derefter begyndte jeg at bevæge mig mod metroen hvor jeg skulle med 7'eren hele vejen ud til Queens hvor The New York Mets (baseballhold) spillede mod Washington. Det var en rigtig sjov oplevelse at se, men blev godt nok noget overrasket over hvor lang tid det tog. En kamp varer 9 innings og da jeg gik efter 3 timer skulle de til at starte på 8. Hvis en kamp ikke er afgjort forsætter man indtil den er... Så der har før været kampe til 14-15 innigs, som satme må tage lang tid....
Næste dag havde så gemt til de rigtig gode ting nede i lower manhattan. Så der startede jeg ved rådhuset og gik ned forbi en kirke. Derfra til ground zero, hvilket da var meget underligt at være der, men ikke noget særligt ellers. Derfra var jeg i world finance center som er et stort kontor kompleks. Derfra så videre til helligtrekongers kirken og ned igennem de travle gader før jeg endte ved mit mekka, Wall st. Her så jeg så børsen og alle børsmæglerne der stod udenfor med deres farvede jakker. Gik så hele vejen igennem Wall st. for at se dette. Jeg gik så mod den berømte tyr som symboliserer det opadgående markede som jo desværre ikke findes lige nu.
Her gik jeg så ned til færgen som sejler ud til frihedsgudinden. Ude på øen fik jeg så en dejlig gåtur rundt og fik selvfølgelig taget nogle billeder, men ud over det var det ikke noget specielt. Droppede gåturen derop da det ville tage flere timer. Efter dette gik turen til Ellis Island som blev brugt som immigrationskontor indtil ca. 1940. Efter dette gik jeg så op igennem byen igen og ville ende i little italy for at spise, dette er simpelthen det mest fantastiske sted i New york og er som taget ud af en Godfather film. Her fandt jeg et dejligt lille sted hvor jeg kunne få mig en gang torttelini. Efter dette var Thrysøe godt smadret men fik dog lige set madison squere garden før jeg gik hjem.
Sidste dag afsted på ferien blev jeg så nødt til at lave en huskeseddel for at kunne nå det hele. Så her startede jeg i Empire State building og så en hel fantastisk udsigt herfra. Efter dette gik turen ned og købe "I (love) NY" t-shirts. Herefter ville jeg rigtig gerne nå at se Museum of american finance, for man er jo bankmand. Dette lå dog helt nede på wallstreet så der var et stykke vej dernede. Efter et par andre smågøremål og shopping tog jeg til central park hvor jeg havde 1½ time før at jeg skulle være tilbage på hotellet og bilen kørte til lufthavnen.
Og her sad jeg så i parken og tænkte lidt over hele min fantasktiske tur. Jeg har virkelig haft det så fantastisk og det er slet ikke sidste gang jeg har rejst sådanne.
Jeg håber at folk har synes at det har været værd at læse denne blok og jeg vil i hvert fald gerne takke alle jer der har givet mig lidt beskeder som jeg kunne læse undervejs, det har virkelig været dejlig.
Tak skal i have.
- comments