Profile
Blog
Photos
Videos
Tiden med Kineser-Kim om bord:
Vores roadtrip i USA lakker så småt mod enden og kufferterne er ganske langsomt ved at blive pakket og klargjort. Vi har nu ca. en uge tilbage af vores tur og tiden er gået stærkt, så stærkt at vi ikke har fået givet en ordentlig opdatering i den sidste måneds tid. Men vi har simpelthen oplevet så meget og haft så travlt, at vi simpelthen ikke har kunnet finde tid og lyst til at sætte os og bruge 2-3 timer på at give jer et indblik i vores tur. Men nu forbarmer vi os, så her er lidt læseguf til jer der keder jer.
Sidst vi skrev en stor blog, havde vi lige forladt Lasse's familie og farmerlivet i North Dakota. Herefter havde vi besluttet os for at vi skulle i Yellowstone og kigge lidt på dyr og sår'n. Humøret var da også ganske højt da vi ankom til Cody, en lille flække før indgangen til selve parken, lige indtil vi så de blinkende lygter i vejsiden. Indgangen var lukket. Mads kastede frustreret skrammelkassen ind på nærmeste p-plads og klodsede bremserne så hårdt at Lasse tabte sin Dr. Pepper ned i skødet. Her sad vi så og kukkelurede i 10 min før vi fik taget os sammen til at køre ind på biblioteket for at høre nærmere. Det viste sig at der kun var tale om en "formiddagslavine" og at indgangen ville blive åbnet næste morgen. Vi fik derfor hurtigt indlogeret os på det nærmeste hotel og dagen stod derefter på ingenting. Det skal dog lige siges at hotelfatter var en aktiv jæger og hans trofæer hang til udstilling i morgenmadssalen. Mads lagde dog også hurtigt de Philadelphia'er tilbage som han havde puttet i lommen, eftersom "jægeren" havde løver og bisoner på resumeét - Mads tog ingen chancer!
Vi havde efter utallige kolde teltovernatninger håbet på at vejret ville være varmere i Yellowstone så vi ikke længere skulle sove i fuld påklædning i en sovepose isoleret med to tæpper. Men den forhåbning kunne vi godt skyde en hvid pil efter. Inde i Yellowstone var der stadigvæk sne, faktisk lå der hele halvanden meter sne flere steder, så vi forberedte os på et par kolde dage. Men vejret skulle vise sig at være ganske acceptabelt, stadigvæk lange bukser osv., men der var ikke sne på campingpladserne og det regnede ikke rigtigt, bortset lige fra en enkelt dag, hvor det så regnede hele dagen. Syd for Yellowstone ligger Grand Teton nationalpark og Mads havde hjemmefra læst at den skulle være et besøg værd, og det var den i hvert fald. Den havde absolut ingenting at byde på, så da vi fik slået teltet op kunne vi ikke lave andet end at læse bøger og kaste bold, i tre-fire timer. Så det var bare fin. Da vi kom tilbage til Yellowstone blev det hele straks bedre. Dyrelivet var helt fantastisk og vi så da også den første bjørn, med unge, efter 20 min. Derudover besøgte vi gejserområdet for at se Old Faithful gå i udbrud og det var da godt nok en kæmpe skuffelse. Samtlige campister i hele parken havde taget plads på bænkene 40 min før udbruddet startede, og da den endelig gik i udbrud varede det 2 min og nåede måske op på 3-4 meter, spild af tid, men fint nok. Efter at have spildt nok tid i gejserområdet følte vi ikke rigtigt for at spilde mere den dag, så da vi efter fem minutters kørsel rendte ind i en kø røg Lasse straks op i det røde felt. Vi fandt dog hurtigt ud af, at køen var forårsaget af en flok bisonerne, der havde taget patent på vejen og ikke havde i sinde om at dele den med de øvrige trafikanter. Så det var både fascinerende men samtidig ufatteligt irriterende at køre i denne kø og betragte disse store behårede kolignende dyr - men sådan er det bare at bevæge sig rundt i Yellowstone. Som billederne viser blev det det ikke sidste gang de store køer gik på vejen. Da vi endeligt kom frem til vores sidste campingplads i Yellowstone begyndte det at regne, så vi så ikke andre muligheder end at køre op på Yellowstone Grill og spise os noget frokost. Det skulle dog vise sig at blive en tradition som blev gentaget de efterfølgende dage. I campen stod den bare på "hold opper" og boglæsningen samt romsmagning og alfabetleg rundt om bålet om aftenen. Vi fik os desuden en ny ven, da en haitianer kom og spurgte om han måtte være med til at holde bolden i luften. Vi fik aldrig fat i hans navn, så vi valgte bare at kalde ham Samba. Den sidste aften i parken besluttede vi os for at afholde en romsmagning, dvs. at vi drak resten af den to-liters flaske vi havde købt sidst vi var i Wal-Mart. Næste morgen vågner vi begge i teltet til lugten af røg og ubehagelig smag i munden. Vi åbner teltet op og finder en campingstol, der små-gløder, sammen med den kæmpe huggeblok vi tilsyneladende fik kastet på bålet inden vi fandt det tiltrængt at gå til køjs. Vi fik altså hurtigt pakket sammen og kørt ud af parken, før campingfatter kom forbi.
Da vi var i Yellowstone havde vi snakket lidt med Cecilie, en lille pige fra Kina eller lign., og hun kunne godt tænke sig at køre med os ned til LA. Efter megen overvejelse havde vi besluttet os for at tage hende med. Vi aftalte at samle hende op i Seattle hos nogle random guys som hun havde sofasurfet hos et stykke tid. Vi fik da også fundet stedet hvor hun var indlogeret og drengene hun boede hos var også fine nok, men ikke nok til at vi ville være der mere end højst nødvendigt. Så vi fik kastet en backpack med tilhørende asiat ind bag i skrammelkassen og vendte tilbage på hovedvejen. Det gik da også godt med hende den nye da hun kunne sætte nye emner på dagsordenen og desuden havde hun en masse fif til at sove gratis og billigt rundt i landet. Hun fik os da også indlogeret hos en kunstnerdude i Portland som hun havde mødt tidligere på hendes rejse. Vi fik lov til at sove i hans galleri som lå inde i midtbyen, så det var egentlig ganske fint. Der var bare lige det at hans malerier i galleriet var pornotegninger, så vi måtte falde i søvn til tissemænd hængende om ørerne på os, tegnet i alskens former og farver.
Vi havde ikke helt fået nok af nationalparker, så turen gik mod Redwood nationalpark, hvor den skulle stå på camping og dåsemad i en uge eller sår'n. Vi ramte en uge i nationalparken hvor vejret var lige i øjet, så den stod på afslapning på campingspladsen og vandring blandt de store træer. Der gik da også helt leg i den da vi var ude at vandre mellem de store træer, da Lasse lige pludselig samler et par pinde op og udråber sig til at Aragon, hvorefter han pløjer samtlige bregner ned i hele skoven. Mads og Cecilie hopper hurtigt med på legen og Cecilie samler ligeledes en pind op og forvandles straks til Gimli, den lille tykke dværg og hugger ihærdigt ud efter bregnerne men rammer kun Mads. I et hvert eventyr er der en fornuftig gammelfar, og hvem ville passe bedre til den rolle en Viborg. Så Mads finder hurtigt en god solid vandrepind for derefter at kalde sig for "Gandalf, den vise".
Efter et par dage i nationalparken var det blevet Cecilies fødselsdag, og den skulle vel også fejres. Der blev sunget fødselsdagssang rundt om bålet da viserne slog tolv lørdag aften, men vi synes ligesom der skulle mere til, når nu hun fyldte de symbolske 21 år. Byen, som skulle lægge rammer til fødselsdagen, blev Santa Cruz og som de gentlemen vi nu engang er, besluttede vi os for at invitere hende på burger, bajer og bytur som en gave til hende. Efter vi havde spist, fandt vi den nærmeste "nigthclub", eller det kaldte de det i hver fald, men det var egentlig bare USA's svar på Admiralen. Men fadøllene smagte fint og der var gratis pool på klubben så det var hyggeligt nok. Senere gik vi på en rigtig klub, hvor Cecilie faldt i snak med en dreng, som i starten virkede rigtig flink. Men da han tilstod at han var biseksuel og før havde gjort det med en dreng, takkede Mads og Lasse pænt nej og rykkede fire borde længere ned, hvilket var muligt da vi var de eneste i klubben. Som aftenen skred frem, blev den kære fødselar mere og mere fuld og det endte med at hun blev nægtet alkohol det sidste sted vi besøgte. Det gik så galt at hun måtte bæres i seng, hvorefter de to gentlemen hoppede i poolen, hvilket resulterede i et smadret plankeværk og et par hudafskrabninger.
Da vi skulle væk fra Santa Cruz havde vi sat os det mål at finde lækre strande hvor vi rigtigt kunne slappe af. Mads havde udset sig en strand i et område som hedder Pebble Beach Golf Resort, hvilket viste sig at være en rigtig dårlig ide. Ikke nok med at det kostede 10 dollars at komme ind, for at støtte de riges veje" var det også umuligt at komme ned til stranden eftersom det hele var ressort og golf clubs, så vi kom hurtigt ud derfra igen, bare 10 dollars fattigere - tak Mads. Vi havde på forhånd besluttet os for at køre ned af highway 1 som snor sig ude ved kysten og som skulle være så fantastisk smuk at køre på. Det ville den da garanteret også være, hvis det ikke lige var at den snoede sig så meget at man fik kvalme og ikke orkede at kigge ud af vinduerne. Men når vi endelig holdt stille var der en fantastisk udsigt ud over havet. Efter at have kørt i et par dage uden at have held med at finde en ordentlig strand, ankom vi til Pismo beach, hvor vi straks smed overtøjet og lagde os i sandet. Til en anden gang vil vi dog huske at tage solcreme på, for det endte med at vi blev så skoldede at vi ikke kunne tage sol de efterfølgende to-fem dage, prøv evt. at se billederne.
Da det værste af vores skoldethed havde fortaget sig, følte vi for at lave noget aktivt. Det endte så med at blive golf da Mads spottede en pay and play bane midt ude i ingenting, så sådan måtte det jo blive. Lasse og Cecilie havde aldrig spillet golf før, så det endte med at Mads måtte agere instruktør i bedste stil for at vise os hvordan man skulle holde osv. Det var så først bagefter han fortalte at han var stoppet til golf fordi han konstant pløjede græsplænen op og generelt ikke kunne finde ud af det. Men det gik da fint, hvis man ikke lige tager højde for den kø som vi skabte efter os rundt på banen. Det endte da også med at vi måtte lukke en seks-syv grupper forbi os fordi vi var så langsomme. Derudover blev der sendt en player assistent ud for at instruere os lidt fordi vi var så elendige - men sjovt var det bestemt.
Efter et veloverstået golfspil, hvor der blev spillet 12-17 slag over par på hvert hul, ville vi køre et smut forbi den danske hovedstad i USA, Solvang. Da vi ankom til Solvang viste det sig at det var byens 100 års jubilæum og samtidig den kære prins Henrik's 75 års fødselsdag, så der var fest i gaderne og prinsen selv var kommet for at holde en tale - eller hvert fald stå lidt ved mikrofonen. Prins Henrik blev da også modtaget med åbne arme og modtog nøglen til Solvang af byens borgmester ham selv. Derefter skulle Henrik holde en lille tale, hvilket mest af alt blev an blanding af danske, franske og engelske gloser tilsat lidt mumlen, men sådan er han vel efter et par flasker rødvin. Efter festlighederne stod den på marcipanlagkage til ære for prinsen, og den smagte da også ganske fortrinligt, men kunne alligevel ikke helt stille vores sult. Så vi gik ind på den "Røde Viking" og fik det helt store pølsebord - aldrig har en rugbrødsmad med leverpostej smagt så godt på trods af, at den var så dårlig. Mætte og tilfredse med vores besøg, gik vi tilbage til bilen for at finde os en campingsplads, men pga. studenterne herovre var alle campingspladser fyldt. Til alt held kom Cecilie i tanke om at det er gratis at sove på Wal-Mart's parkeringsplads. Det blev heller ikke sidste gang vi benyttede os af det.
Efter at have camperet, både i telt og i bil, de sidste mange dage, synes vi at det var ved at være på sin plads med en hotelovernatning. Vi fik da også fundet os et respektabelt motel med pool og spa, beliggende lige ved siden af et kæmpe outletcenter. Dagene stod på solbadning og afslapning i poolen, som stille og roligt blev fyldt med vores hudflager som så småt var begyndt at falde af efter sidste uges forbrænding. Da vi havde fået stillet vores pool-lyst gik turen mod L.A. med et par stop ved Venice Beach og Six Flags Magic Mountain(forlystelsespark) - vi havde jo stadig en til gode. Vi havde på forhånd spottet os en Wal-Mart hvor vi kunne sove de dage vi ville være i området så det eneste der var at rafle om var hvem der skulle sove hvor. Lasse havde tidligere vundet retten til at sove i bagagerummet og han holdt statistikken fint ved at vinde endnu engang. Det er en smule ærgerligt at vi ikke har nogen billeder fra Six Flags men dem nuppede vores lille kineserven med sig videre. Vi kan kun håbe på at vi tilfældigt møder hende engang inde på Chaplin, hvor vi måske kan få dem og smække dem et eller andet sted hen.
Da vi ankom til USA tilbage i starten af april, havde vi besluttet os ikke at bruge tid i L.A. før til sidst, så vi skulle derfor lige et smut forbi stjernerne og lige hilse på gutterne i cementen inde foran det kinesiske teater i Hollywood. Efter at have vandret op og ned ad walk of fame ville vi da lige lege papparazzi og kørte derfor gennem Beverly Hills i håb om at spotte en kendis eller to. Vi så desværre ikke nogen kendisser, om det så var kameraet der stak ud af vinduet eller den skaldede ørn bag kamerawt som skræmte dem væk ved vi ikke. De skulle dog nok være der, da vi på et tidspunkt kørte forbi en gruppe papparazzier, som stod med linserne rettet mod en stor port. Det blev da også til at par smækre huse eller to, og vi er stadigvæk i tvivl om, hvorvidt det var Charlie Sheen vi så køre forbi i en Audi R8, men blev hurtigt enige om at han nok ville være for fuld til at køre.
Vi nærmer os nu vores afsked med vores kære immigrant ven Cecilie Kim Kang Aaes, og vi havde derfor besluttet at tage i Banning Outlet Center for at få købt de sidste ting og sager. Det gik da også vildt for sig og det endte med at vi hver især havde fyldt fire bæreposer med tøj og div. så vi kan kun håbe på at vi får lov til at tage en ekstra kuffert med hjem. Da vi ikke havde flere penge at shoppe for kørte vi til Palm Springs, hvor Cecilie skulle flyve fra. Det er som bekendt, for nogle, afsindig varmt i Palm Springs, så vi fik hurtigt kastet vores kadavere ind på en bar kaldet Village Pub. Det var på denne pub vi startede vores rejse tilbage i april, så det var det rigtige sted at tage afsked med vores ven.
Dagen efter skulle vi aflevere Cecilie i lufthavnen men inden da havde vi nogle ærinder som skulle klares. Al vores campingudstyr skulle afleveres i den lokale genbrugsforretning, de kunne åbenbart godt bruge en gennempruttet sovepose og et par utætte luftmadrasser, men lad nu dem om det. Efter en tårevædet afsked med Kim ved lufthavnen, kørte vi jublende tilbage til vores hotel, hvor vi nu kunne slappe af ved poolen uden at blive afbrudt af en lille utålmodig kineser, eller lign. J
Nu gider jeg ikke skrive mere og der er heller ikke så meget andet at skrive en 45 grader i skyggen og en lunken pool og kolde nossere (her tænkes på øl). Det er programmet de sidste par dage. Nu tager vi på Sizzler og spiser lidt mam, kan i ha det så længe.
Hilsen ørnen og krebsen (gæt selv, hvem der er hvad)
- comments