Profile
Blog
Photos
Videos
Kaere alle derhjemme.
Saa er det igen blevet tid til endnu en opdatering fra os her i det skonne Nepal.
Sidst jeg skrev havde vi blot vaeret et par dage i Kathmandu, og lige booket trekking turen. Vi bookede turen ved Highlander som er under Jysk rejse bureau. De virkede meget paalidelige, og vi fik det til en god pris ved dem. Vi fik afvide vi skulle vaere sammen med to andre danske piger. Vi var rigtig glad for vi skulle afsted med et par andre trekkere, saa det ikke bare var os selv.
Vi modes med pigerne og vores guide dagen inden vi skulle afsted paa trekking. Pigerne Signe og Anne-mette viste sig at vaere super sode, og nogle vi nemt kunne snakke med! Guiden Udai virkede ogsaa flink, saa det hele tegnede godt. Det omraade vi skulle trekke i hedder Bhairav Kunda. Vi valgte netop dette sted, da vi formentlig ikke ville mode andre trekkere, men kun lokale og dyr. Mange andre trekkings omraader gaar man i en kaampe flok med an masse andre trekkere. Ikke lige noget for os :) Vi fik afvide der ville vaere en kok, en guide, en assistent guide og omkring 11 baerere paa hele turen. Wow! Det syntes vi var mange folk til 4 trekkere. Thomas og jeg skulle pakke en stor taske samlet til turen, og sa have en lille med paa ryggen hver.
Dagen inden vi tog afsted fik vi kobt diverse ting til turen. Vi skulle nemlig vaere godt forberedt paa alt slags vejr! Saa vi fik shoppet udstyr i Thamels gader, for vi kunne vaere helt klar til turen.
Sondag morgen den 30 september modes vi med Udai og de to piger. Nu var vi bare klar til at trekke. Vi blev alle 5 hentet af en bus i Thamel. Bussen var fyldt med alle vores baerere og kok osv. Det var lidt syrealistisk de alle var der pga af os. Men det var jo deres job :) Vi korte omkring 6 timer og ankom til forste destination. Her blev vi samt alt bagage smidt af bussen. Vi havde regnet med vi skulle gaa et par timer for vi slog lejr, men skulle blot gaa 5 min. Det betod vi skulle gaa noget mere naeste dag. Maendene fik sat lejren op, dvs 3 smaa telte hvor Thomas og jeg havde et og sove i, Anne-mette og Signe og Udai og Sidathre der var assistent guide. Et andet telt hvor kokken lavede mad i, et telt vi spiste i, og saa et minematisk toilettelt! Toiletteltet bestod af et hul i jorden de havde gravet, og saa en telt omkring hullet man skulle staa inden i. Spaendende! Det var ikke ligefrem noget man var vant til, men mon ikke vi vaennede os til det.
Da morket skred frem rykkede vi ind i "spisestuen". Her havde de lagt maatter og taepper samt levende stearinlys. Super hyggeligt! Maden blev serveret og vi var meget positivt overraskede. En go suppe samt noget hjemmebagt brod til forret og til hovedret en rigtig go pastaret med diverse grontsager. Det smagte vildt godt, og selv efter vi var maette blev de ved at at sige "more food? Come on. You have to eat some more." Ja, Vi gik i hvertfald ikke sultne i seng paa turen!
Naeste morgen omkring kl 06.30 blev vi vaekket af Sidathre (assistent guiden). Her fik vi serveret morgente paa sengen. Super hyggeligt. Det vidste sig, at det ville han gore hver mogen! Alt blev pakket i sammen i lejren imens vi kunne sidde og nyde vores morgenmad som hver morgen bestod at en slags risgrod med torres frugter og nodder samt friske aebler i. Dertil ogsaa endten noget ristet toastbrod med omelet, pandeger, peanutbutter eller blodkogt aeg. Der var ingen chance for vi ville sulte!
Den forste dag paa trekking turen var hard. Vi skulle ca gaa 3 timer for frokostpause og det gik bare opad i 30 graders varme! Vi svedte som svin. Alle baerene virkede rigtig sode og vi provede ihaerdigt at laere deres navne samt nogle forskellige nepalesiske ord. Halvdelen af dem var ret unge. Mellem 20 og 23 aar. Den anden halvdel var noget aeldre. Den aeldste var 56, men lignede en paa 65 fordi han var saa "brugt op". De bar alle sammen omkring 30 kg ved hjaep af en stor fletkurv paa ryggen, og en strop de tog op til panden for at stotte med. Vi syntes det var lidt voldsomt. Isaer naar vi gik og brokkede os lidt over, at vi havde det haardt med vores lille rygsaek.
Dagene gik og vejret blev koldere og koldere og omgivelserne omkring os aendrede sig for hver dag. Som sagt modte vi ingen andre trekkere, men kun en del lokale. Vi nod meget at "vaere et med naturen", og bare nyde den smukke natur og indimellem vildt flotte udsigter over bjergene. Der var tit diset og en del skyer, men det var meget normalt nu vi naeede laengere op. Paa turen modte vi forskellige dyr. Bla geder, koer, okser, yaks og ILER. Den sidstnaevnte kunne vi godt have undvaerret paa turen. De satte sig fast pa vores bare ben og ned under stromperne, og sugede blod. Det var vildt ubehageligt, da de bare var overalt. Naar vi skulle sove var det nodvendigt med at lille iletjek i teltene for vi kunne slappe af. (Isaer Thomas var lidt en piveskid :b) Senere hen slap vi heldigvis for ilerne, og vi kunne begynde at grine lidt over oplevelsen.
Da vi naede de omkring 3500 meters hojde, begyndte Thomas at faa noget hovedpine. Han fik afvide det var ganske normalt, og mange trekkere fik det. Vi haabede bare paa det blev bedre, og maaske gik i sig selv. Guiden var meget opmaerksom paa ham og spurgte tit hvordan han havde det. Desvaerre blev det ikke bedre, og da vi naaede det hojeste punkt der var 4100, blev det mere alvorligt. Vi skulle alle have haft en overnatning her, og dem der var friske, kunne tidlig morgen komme op til et viewpoint der var 4500 meter. Desvaerre fik Thomas det saa skidt, at jeg sammen med ham, Udai og halvdelen af baerene gik ned i haab om at han ville faa det bedre. Signe og Anne-mette blev i fuldt forstaelse paa stedet, for at komme hojest op dagen efter. Efter vi ankom til de ca 3.900 hvor vi skull sove havde Thomas det stadig meget skidt. Han havde utroligt meget hovedpine, kunne ikke se klart og havde kastet op. Jeg havde meget ondt af ham, og ville onske der var noget jeg kunne gore. Efter Thomas havde sovet en times tid, havde han det lidt bedre og vi kunne fa lidt at spise. Hojdesyge er en maerkelig ting. Man ved aldrig hvem det rammer, og det har intet at sige om man er i god form eller ej, Thomas var bare uheldig at det ramte ham.
Dagen efter fik vi gaet betydeligt mere ned i selvskab med pigerne og resten af gruppen. Klimaet blev varmere, luften mindre tynd og Thomas fik det bedre og bedre.
Paa vores sidste dag var det tid til at sige farvel til crewet, hvilket var lidt sorgeligt. Udai vores guide havde sagt til os, at de allesammen havde vaeret rigtig glad for at have os med paa turen. Det betod meget for dem at vi gad laere deres navne, samt laere noget nepalesisk. Vi havde bare syntes det var sjovt, og havde haft meget skaeg med dem alle sammen.
Vi endte turen i Last resort hvor Thomas skulle bongy jumpe. Han var den eneste der rigtig turde, saa de andre paa naer Thomas og jeg tog tilbage med bus til Kathmandu.
Turen samlet set havde vaeret vildt fed. Paanaer Thomas' hojdesyge til sidst, som han godt kunne have vaeret foruden. I maa se billeder naar vi kommer hjem :D
Efter endt trekkingtur var det tid til at finde ud af hvad der saa skulle ske. Vi havde modtes med de to hollandske piger Kelly og Marija, og de havde fortalt, at de havde modt en super sod mand ved navn Neil. Han var "president" for et bornehjem der laa 6 timer vaek fra Kathmandu. Vi modtes med ham, og horte en masse om stedet og syntes det lod rigtig spaendende. Vi endte med at sige vi gerne ville tage derud som frivillig arbejder. Det var noget isaer jeg havde taenkt paa kunne vaere spaendende at prove. Thomas syntes ogsaa godt om ideen, sa vi tog derud med en lokalbus. Det var en mere interessant tur af slagsen. Bussen var stop fyldt med lokale og saa ogsaa lige nogle geder! Folk sad naermest ovenpaa en og det var ret irriterende. Det skal ogsaa siges at lugten i bussen var ekstrem daarlig!
Vi ankom til Talamarang hvor vi skulle bruge de naeste 5 dage. Da vi ankom til bornehjemmet var alle bornene i skole, og der var kun de 3 kvinder som arbejdede der. Vi fik vist hvor vi skulle sove, sa vi kunne smide vores baggage. Vi havde vores helt eget hus, eller dog ikke helt for os selv. For inde i huset boede ogsaa et par flagermus, et par rotter og en del mus. Lige ovenfor vores hoveder paa noget pressening, der skulle forestille loftet. Hyggeligt!! Bornene kom hjem et par timer senere, og vi blev "overfaldet" af smil haandtryk og latter. De var alle super sode og meget forskellige. Der boede 13 born hvor ca halvdelen af dem ingen foraeldre havde. Det yngste barn var 3 aar og det aeldste 14.
Vi havde 5 rigtig gode dage med dal baht (nepals nationalret. Det bestaar af ris, linsesuppe, kogt spinat og nogle gange kartofler. De spiser det stort set hver dag morgen, middag og aften). Paa bornehjemmet lavede vi lektier med dem, hjalp lidt i kokkenet og legede med dem. Jeg havde jo fodselsdag imens vi var der, og det gjorde de enormt meget ud af. De havde endda kobt gave til mig, bornene lavede tegninger og vi dansede til nepalesisk musik om aftenen. Det var rigtig sjovt at prove. De to danske piger Signe og Anne-mette kom ogsaa imens vi var der. De havde hort os snakke om det, og ville ogsaa gerne komme og hjalpe. Det var rigtig hyggeligt de ogsa var der, og bornene syntes det var fedt vi nu var 4 til at vaere samen med dem. Efter 5 dage var det tid til at komme tilbage til Kathmandu. Vi skulle sige farvel til bornene der bare havde vaeret helt fantastiske. Der blev delt en masse knus og farvelbreve ud til os alle sammen, og vi ville da lyve hvis der ikke rog en lille taere :)
Efter 6 timer i en taet pakket bus, var vi tilbage til Kathmandu. Vi vidste vi gerne ville til Chitwan som er nationalparken i Nepal, og ogsaa til Pokera der er en super smuk by i Nepal. Vi fik booket 2 dage i Chitwan og en busbillet til Pokera.
Chitwan var super hyggeligt. Vi red paa elefanter, badede med elefanter og var paa safaritur. I Chitwan var vi Thomas og jeg og 100.000 kinesere. Vi var lidt uheldige at ramme ind midt i deres ferie, saa de var overalt. De er altsa nogle skaege mennesker. Naesten ligesaa underlige som indere! ;) Men vi havde det rigtig hyggeligt der og fik set en mase ting. Dog ikke saa mange dyr. Vi var overbevist om det var kinesernes skyld, hehe.
Et par dage senere ankom vi til Pokera. I bussen paa vejen modte vi en dansk mand, som havde bosat sig i Nepal. Han havde faaet et barn med sin nepalesiske kone, og de skulle nu paa naer konen, paa en lille miniferie til Pokera. Sammen med sin datter havde han taget naboens to dotre med. De havde altid dromt om at se Pokera, saa han havde inviteret dem med. Alle nepalesere har pt kaempe festival, og alle bornene har derfor fri fra skole i 14 dage. Jorgen som han hed var 70 aar. Han var rigtig rar, og der var ingen tvivl om, at han var MEGET glad for at mode os. Han havde ikke snakket med nogle danskere i over et aar. Vi tror han var saa begejstret for at snakke dansk, at han derfor fortalte hele sin livshistorie. Mest om det i Nepal. Det var rigtig spaendende at hore om. Han inviterede os derfor ud at spise om aftenen paa en hyggelig restaurant, og gav det hele! Det var vaeldig sodt af ham og vi sagde ogsaa at det behovede han nu ikke, men insisterede. Han var bare lykkelig for at have modt nogle danskere.
Dagene floj afsted i smukke Phokera og vi kunne nemt have brugt nogle ekstra dage. Vi var ude og se noget forskellige turist attraktioner, og jeg powerglidede. Det vil sige at jeg blev kort op med en bil paa toppen af et lille bjerg, og skulle sammen med en pilot flyve i slags faldskaerm. Det var super fedt og jeg fik set hele Phokera fra oven :) I Phokera kan man se smukke bjerge over det hele, og en stor so. Virkelig en fryd for ojet.
Busturen tilbage til Kathmandu varede 9 timer! Det var lidt af et helvede, men pga festivallen, var der sindsygt meget trafik!
Nu er vi i Thamel, igen og skal spise med en Hollandsk kvinde i aften. Imorgen gaar turen til Bangkok hvilket vi glaeder os sindsygt meget til.
Vi har det rigtig godt og har stadig maser af mod paa at rejse. Vi haaber i derhjemme har det dejligt.
Stort knus os
- comments
Anne-Marie Kære Emilie og Thomas. Sikke en go' beskrivelse af jeres tur i Nepal. Jeg er glad for at kunne følge lidt med i turen og at I endelig fik en super go' oplevelse, bortset fra højdesyge, selvfølgelig... I var godt nok også højt oppe! Fortsat rigtig go' rejse og super oplevelser. Knus fra A-M fasteren XX