Profile
Blog
Photos
Videos
Så kom vi tilbage til Hanoi efter 3 dage i sapa's smukke landskab.. Vi tog nattoget fra hanoi, og ankom til Sapa tidlig næste morgen! Så igen en lang togtur, men i det mindste fik vi en overraskende god natssøvn, så vi var friske, da vi ankom til Sapa togstation. Vi blev kørt til vores hotel, som lå oppe i bjergene, og checkede ind kl. 7 om morgenen. Vi fik noget morgenmad og skulle derefter ud på vores første trek-tur på omkring 6 km. Vi fulgtes halvdelen af vejen med nogle h'mong folk, som er virkelig små, det fremkommer nok også tydeligt på billederne, så Birgitte følte sig for første gang i sit liv høj:) Da vi havde gået halvvejs, skulle vi lige pludselig købe hjemmelavede ting af de her h'mong folk. De sagde "I go with you, you buy from me", så selvom det egntlig ikke var planen, at vi skulle købe noget, så følte vi os på en måde tvunget til det.. Disse folk er nok små, men utroligt stædige, og de fortsatte også på de andre ture, som vi skulle ud på (lidt irriterende til sidst). Men ihvertfald, så var den første tur vi var på dejlig behagelig, selvom der var rimelig tåget over det hele, kunne vi dog stadig skimte det utrolige landskab. Vi gik sammen med en masse andre turister gennem nogle landsbyer og kom til et stort vandfald, og så tilbage igen.. Vi var allerede tilbage på hotellet kl. 12, så turen havde taget små 3 timer. Vi havde så resten af dagen til at få varmen og se lidt på Sapa by. Næste morgen skulle vi så ud på en lidt længere tur på 12 km. Her startede vi kl. 9 om morgenen og begav os så afsted ud på den lange trek. Vi var forberedt på sved på panden, men hele vejen gik det faktisk nedad, så det var super behageligt, bortset fra, at vi noget af vejen skulle gå i mudder til anklerne, og at Thomas ikke havde mulighed for at leje nogle gummistøvler, pga. hans store fødder, så han klarede turen i kondisko.. hmm..;) Efter nogle timers gåtur, ankom vi så til vores homestay, hvor vi skulle tilbringe en kold nat! Og det var koldt, men efter man kom ned under det varme tæppe, gik der ikke lang tid, før man igen kunne mærke ens egne fødder. Vi fik noget dejligt hjemmelavet mad, som var tilberedt i familiens "køkken" over bål. Forstår ikke hvordan de kan holde varmen, idet deres gulv består af beton, væggene af træplader og plakater, som formegentlig bruges som isolering. Det må være den smukke natur, som gør, at man gider bo så primitivt i 5 graders varme.. Puha.. Da vi stod op næste morgen kl. 5.30, havde vi aftalt med hotellet, at vi istedet for at tage videre på trek i 6 km, gerne ville til det berømte søndags marked, Bacha-markedet. Så vi blev hentet fra homestay'et og "kørt" til hotellet, hvor vi skulle have andre folk med. Det var lidt svært for den lille minibus at køre i så koldt vejr, så der gik lidt lang tid inden vi kom til hotellet. Herfra kørte vi så i 3 timer til Bacha-markedet. Det var noget af en oplevelse, idet der er så mange forskellige slags af stammer fra hele Sapa. Der var overfyldt, det fremgår nok også på videoen, med alt fra grøntsager og krydderier til tøj og kød. Vi snusede rundt på markedet i godt 1 times tid, hvorefter vi fik lidt frokost, og blev kørt tilbage til hotellet. Efter et par trættende dage gik vi tidligt i seng, og sov helt til kl. 8.30 næste morgen. Næste dag tog vi så nattoget tilbage til Hanoi, og ankom kl. 5.30 her til morgen.. Vi tog en taxa til vores hotel, og sidder nu og venter på, at vi skal med natbussen til Hué, som ligger i det centrale Vietnam. Vi glæder os til at komme ned til varmere vejr, og forhåbentlig noget solskin, idet vi ikke har set solen i 1 uge nu.. knus
- comments