Profile
Blog
Photos
Videos
D. 16/2 tog vi så af sted fra det smukke Cameron Highlands med minibus til Penang, hvor vi skulle flyve fra næste dag til Medan, Indonesien. Vi kørte i 4 timer før vi var nået frem til Penang, Georgetown. Her tilbragte vi natten over, og bestilte så en taxa til lufthavnen den næste dag. Vi fløj fra Penang af kl. 9.50, og landede i Medan 45 min. senere. Vi satte igen uret tilbage, da Indonesien, ligesom Thailand og Vietnam, er 6 timer foran Danmark. Vi vidste, hvor vi gerne ville til, da vi ankom, så vi bestilte en taxa til busstationen, hvor vi så skulle med den lokale bus til Bukit Lawang. Vi ankom til busstationen kl. 10.45, og måtte sidde i en halv times tid og vente på, at den næste bus gik. Da den så endelig kom, blev vi grebet lidt af panik, da bussen var i meget dårlig stand. Der var for det første ingen dør i, sæderne var totalt flænset op, der var rust overalt, og vi blev kun mere angste over, at vi nu skulle ud på en 3 timers lang køretur, sammen med en masse lokale folk. Nå men vi kom da af sted, sådan ca. 200 meter, så stoppede vi. Vi troede, at vi nok bare skulle have nogle lokale med, men vi holdte nok i 1 time og ventede. Ikke, at vi ikke snart er vant til at vente i trafikken i Asien, men når man sidder midt i solen, i 35 graders varme, uden nogen form for ventilation i bussen, så begynder man at blive en smule utålmodig. Efter at vi havde ventet i 1 time fortsatte vi endelig, og vi kunne endelig få lidt luft ind gennem vinduerne. Det var dejligt endelig at vide, at vi nu var på vej til Bukit Lawang og orangutangerne. Bortset fra, at vi sad og kampsvedte den første time i bussen, og at Birgitte på et tidspunkt fik skrevet et afskedsbrev til familien, da buschaufføren på et tidspunkt kørte lidt vildt, så var det vel egentlig hvad man kunne forventeJ Det tog selvfølgelig 4 timer at komme til Bukit Lawang. Igen kom det ikke som nogen overraskelse, at transporttiden blev lidt undervurderet fra de lokales side af. Ca. kl. 17 ankom vi så endelig til Bukit Lawang. I bussen mødte vi en guide fra Bukit Lawang, og vi tog så med ham hen på det hotel, som han arbejdede for. Vejen hen til hotellet var allerede alt bus-besværet værd. Byen var ikke ret stor, og vi måtte krydse en lang hængebro, som gik hen over floden, for at komme hen til vores hotel, som faktisk lå i junglen. Her blev vi indlogeret på et billigt værelse til kun 30 kr. per nat. Det var en fair pris, da vi hverken havde håndvask eller automatisk optræk til toilettet. Efter at vi havde checket ind, gik vi over en lidt mere stabil bro og over til den lille handelsgade, som var den eneste i Bukit Lawang. Vi fik lidt aftensmad og gik så forholdsvis tidligt til ro, da vi allerede næste dag skulle ud på en 2 dags trekking-tur ud i junglen, for at se det, som vi var kommet for at se, nemlig orangutanger. Alle de andre gange, hvor vi har været på trekking-tur, har vi skullet køre i et godt stykke tid for at komme ind i junglen, men her gik vi direkte fra hotellet af og ud i junglen, så det siger vel lidt om, hvor tæt på junglen det lå. Vi fik kort at vide, hvordan vi skulle reagere, hvis orangutangerne kom for tæt på, og vi havde ikke gået i lang tid, før vi pludselig stoppede op og så den første orangutang. Vi tog en masse billeder, da vi ikke vidste, hvor mange vi ville komme til at se. Men det skulle vi vidst ikke være så bange for, for vi nåede i alt at se 7 orangutanger plus 2 babyer, på de 6 timer vi gik igennem junglen. Det var helt utroligt at være så tæt på dem, én af orangutangerne var på et tidspunkt kun 3 meter fra os. Imens at vi havde stået og taget billeder af den oppe i træerne, kom den lige pludselig kravlende ned fra træerne sammen med dens lille baby. Det var som om, at den bare lige kom ned til os, så vi kunne tage nogle billeder af den, hvorefter den så kravlede tilbage i træerne igen. Helt utroligt. Vi så også en stor han, som bare sad og passede sig selv, da vi kom. Den var dobbelt så stor som hunnerne, og vejede omkring 90 kilo. Sidst på dagen igennem junglen, stødte vi så på den mest berygtede orangutang ved navn, Minna. Hende havde vi hørt meget om, inden vi tog på tur. Minna bliver kaldt for gangster orangutang. Og det er så sandt, som det er sagt. Guiderne havde advaret os mod hende, da hun kan være aggressiv, hvis hun ikke får mad, når man kommer. Man bliver simpelthen nægtet adgang videre, hvis man ikke giver mad til hende som betaling. Hun har bidt én af guiderne før, og derfor bliver de nødt til at tage mad med til hende, hvis de vil forbi. Normalt giver de ikke mad til orangutangerne, da de prøver at gøre dem så vilde som muligt, efter at de har været i rehabiliterings-centret. Men Minna er forståeligt nok en undtagelse. Allersidst på gåturen gennem junglen, lige inden vi ankommer til vores lejr, ser vi 3 sorte gibbonaber, som åbenbart er et sjældent syn, pga. deres generthed. Men én af aberne kommer faktisk ned fra de høje træer og var tilpas langt fra jorden til at vi fik taget nogle gode billeder. Det var en rigtig god slutning på en fantastisk trekking-tur, og efter 6 timers gang når vi så til lejren. Vi klædte hurtigt om til badetøj og hoppede i floden, som lå lige ved siden af lejren. Det var skønt med en kold dukkert efter en svedig tur, og vi brugte 1 times tid med at bade og lade os flyde med strømmen ned ad floden. Ikke nok med, at vi allerede havde set mange flere dyr i Bukit Lawangs jungle, end vi havde gjort tilsammen på de andre 3 trekking-ture, som vi har været på, så ser vi nede ved floden, uden hjælp fra guiderne 3 veraner og flere aber, som vidst nok hed noget med "Thomas-lief". Man må sige, at dyrelivet i Bukit Lawang er rigt. Efter 1 times badning blev vi kaldt op til noget lækkert lokalt aftensmad. Vi spiste en god portion efter en lang dag, og blev bagefter maden underholdt til den store medalje af nogle af vores guider. Det havde været en super god og lang dag, og allerede ved en 22 tiden gik vi i "seng". Man sover altså ikke særligt godt på et 5 millimeter tykt underlag, uden nogen hovedpude og med jungle-musik i ørerne. Nå men vi havde vel heller ikke regnet med vandseng og fløjlsdyner, så vi tog det som endnu en oplevelse. Vi fik ikke sovet ret meget den nat, men heldigvis, så blev næste dag heller ikke særlig hård ved os. Vi spiste morgenmad kl. 8.30, og skulle så gå et lille stykke over til et lille vandfald, som vi svømmede ved. Lige inden vi skulle til at gå fik vores guide øje på et tusindben - lignende dyr. Vi fik at vide, at hvis man blev bidt af det, så ville man være død efter 10 minutter. Det var en dejlig information, som vi lige fik om det sted, hvor vi lige havde badet i forinden. Efter en lille time ved vandfaldet gik vi tilbage til lejren igen, hvor vi fik noget middagsmad, inden vi så pakkede sammen og skulle rafte ned ad floden i nogle store gummiringe. Selvom det ikke gik så stærkt, så var det super sjovt at prøve, og vi så undervejs flere dyr. Efter 1,5 times rafting kom vi ud af nationalparken/junglen, og stoppede ved vores hotel. Vi steg op af gummiringen og fik så slappet lidt af på hotellet inden vi gik ud for at spise aftensmad. Turen har været en super god oplevelse, måske den bedste indtil videre. Den næste dag havde vi bare tænkt os at slappe af omkring den charmerende flod og landsby. Men eftersom det var blevet søndag og dermed weekend, så ankom der mange nabobyer til Bukit Lawang for at slappe af ved floden. Det medførte, at vi næsten ikke kunne gå udenfor døren uden at blive overfaldt af nysgerrige nabofolk, som uden tvivl ikke ser sådan nogle nordiske folk så tit. Vi blev simpelthen stoppet, så de lige kunne få taget billede sammen med os, både gamle og unge. Man følte sig lidt som en kendt, og det var da meget sjovt de første par gange, men når det tager 20 minutter at gå over en bro, som normalt tager 3 min. så bliver det lidt træls i længden. Nå men det var stort set, hvad vi fik dagen til at gå med. Den næste dag fik vi til at gå med lidt solbadning og souvenir-køb i den lille handelsgade. Og så havde vi fået bestilt en billet til en turistbus d. 22/2, hvor vi skulle flyve tilbage til Malaysia igen. For en sikkerhedsskyld havde vi bestilt bussen til kl. 14, da vi skulle nå flyet kl. 18.45 og det kun tog to timer med turistbussen. Men eftersom, at vi kun havde været 5 dage i Indonesien, så kendte vi ikke lige så meget til indonesiske tider. Når man siger kl. 14, så er det åbenbart 15.22 man kører. Vi blev rimeligt utålmodige og en smule stresset, da bussen langt om længe kørte. Vi prøvede at forklare chaufføren, at vi skulle nå et fly kl. 18.00, så han ligesom kunne forstå, at det skulle gå stærkt. Grundet vores erfaring med transporttiderne i asiatiske lande, så vidste vi jo godt, at det ikke kun tog 2 timer, når de havde sagt det. Og ganske rigtigt, så tog det 2 timer og 45 min. Så hvis vi faktisk skulle have været med flyet kl. 18, så ville vi ikke have nået det. Heldigvis var det en meget beskeden lufthavn, så vi fik hurtigt checket ind 45 min. før vi skulle flyve. Kl. 21 landede vi så i Penang, Malaysia, og tog en taxa til Georgetown, hvor vi tilbragte en nat og tog så videre næste dag med færge til ferieøen Langkawi. Vi har været på Langkawi i 2 dage, hvor vi bare har slappet af og været i underwater world. I morgen d.25/2 (Birgittes fødselsdag) tager vi videre med speedbåd til naboøen, Koh Lipe, som faktisk ligger i Thailand. Vi glæder os til at komme til Thailand igen.
- comments